I det vediske samfund kunne undersåtterne altid komme og klage til kongen. Det gjaldt også Maharaja Yudhisthira. En dag kom fem borgere til ham for at klage. (mere…)

Af Janardana Dasa

I vores vaisnava-tradition tilbeder vi Deiteter eller former (murti’er) af Gud. Ifølge Pancatrika-viddhi er der en måde at bede Herren om at træde ind i Deiteten. Vi kalder det installering. (mere…)

Prabhupada illustrerede engang, hvordan Krishna kan lide at blive besejret af sine hengivne, med en historie om den kendte hofnar Gopala Bon:

”Vi ser i praksis, hvordan en konge sommetider har en nar blandt sine ledsagere, og sommetider fornærmer narren kongen, og kongen nyder det. (mere…)

En fattig dreng var elev i en skole, hvor skolelæren skulle afholde den årlige dødsceremoni for sin far. Han bad derfor sine elever: ”Kan I alle komme med et eller andet?” Førhen plejede læreren ikke at få løn, men alt, hvad han havde brug for, ville eleverne komme med fra enten forældrene eller ved at tigge. (mere…)

Engang var der i en landsby en hengiven ved navn Gyanchand, der altid var opslugt af hengivenhed til Gud. Hans faste rutine var at stå tidligt op om morgenen, have mangala-arati, recitere Hare Krishna og studere Srimad-Bhagavatam. (mere…)

En lærd, men stolt professor skulle engang fragtes over en stor flod af en færgemand. Midt ude på floden begyndte professoren at demonstrere sin viden over for bådmanden. (mere…)

Engang forklædte Sri Krishna og Narada Muni sig som vismænd på Jorden og kom til en rig mands dør for at tigge almisser. Den rige mand kom ud og så de to vismænd stå der. Sri Krishna sagde til ham: ”Giv os venligst noget at spise.” (mere…)

Her er endnu en berømt Birbal-historie.

Engang blev Kejser Akbar vred på Birbal. Han bad ham forlade paladset og aldrig komme tilbage.

Birbal accepterede Akbars ordre, gik af som Akbars minister og forlod paladset. (mere…)

En konge holdt en flok aber som underholdning for sine sønner. Aberne blev fodret med masser af lækkerier hver dag.

Abernes leder var velbevandret i skrifterne fra vise personer såsom Sukracrya, Brhaspati og Canayaka, og han plejede at undervise aberne i disse tekster. (mere…)

Marwari’er og gujarati’er er to grupper, der er kendte i Indien som meget dygtige og snu forretningsfolk. Der går også mange historier om begge folkeslag. Her er en af slagsen. (mere…)

En rig mand gik engang hen for at besøge et tempel. Han havde helt nye og meget kostbare sko på. Da han stod ude foran templet, tænkte han, at han var nødt til at tage skoene af for at gå ind, men hvis han stillede dem udenfor, ville de måske blive stjålet. (mere…)

Der går mange historier i Indien om Birbal, Kejser Akbars berømte kloge minister. Ved mange lejligheder demonstrerede han sin intelligens og visdom i forskellige praktiske situationer, som han løste med sin snuhed og intelligens. Her er et par historier om, hvordan han ved to lejligheder ubesværet afslørede en tyv. (mere…)

Srila Prabhupada fortalte flere gange en historie, som han havde hørt fra en ven, om en prædikant, der forsøgte at omvende kulminearbejdere i Sheffield, England, til Jesus. (mere…)

En sadhu fandt engang på en vandring i bjergene en værdifuld ædelsten i en flod. Den følgende dag mødte han en anden rejsende, der var meget sulten. Sadhuen havde lidt mad i en pose, så han åbnede posen for at dele maden med den rejsende. (mere…)

Jai Singh var en konge, der var en stor hengiven af Herren. Under Jai Singhs regeringstid erobrede mogulerne Indien. Et efter et angreb de landets små kongeriger. Samtidig var der mange andre konflikter. (mere…)

Kaminimohan var en meget indadvendt person og næsten umulig at få ud at sit hus. En dag kom en af hans venner og sagde: “O Kaminimohan, der er en stor sadhu på besøg i Mayapur. Lad os tage over og lytte til ham.” (mere…)

En  frygtelig løve terroriserede alle skovens dyr, så en dag holdt dyrene et møde og blev enige om at lave en aftale med løven. (mere…)

Der var engang en mand, hvis hele liv kredsede omkring den butik, han havde bygget op og passet igennem mange år. Selv hans familie for ikke at tale om religion og Gud fyldte mindre i hans liv end hans butik. (mere…)

Der sad en gruppe lænestolsfilosoffer under et træ. Træet var et æbletræ, og der boede også en krage i træet. (mere…)

Den 6. april 1976 havde Srila Prabhupada og nogle af hans disciple et møde i Prabhupadas bank i Vrindavana. Prabhupada startede med at fortælle historien om Dhruva Maharajas møde med Kuvera, de himmelske planeters skatmester eller bankmand, kan man godt sige. (mere…)

En af Prabhupadas disciple havde tilsyneladende en kronisk sygdom, som lægerne ikke kunne finde ud af, selv om de sagde, at hun var uhelbredeligt syg.

(mere…)

Fortalt af Srila Prabhupada

En simpel landsbymand ønskede engang at tjene den største person. Han henvendte sig til byens borgmester og bad om at få et arbejde. (mere…)

I en klasse bemærkede Prabhupada, at tåbelige mennesker tit kritiserer hengivne for at være dovne dagdrivere og svæklinge, men sådanne folk forstår ikke, hvor intelligent en hengiven faktisk er. Derfor behøver en hengiven ikke bekymre sig om sådanne personer. For at illustrere dette fortalte Srila Prabhupada en historie. (mere…)

Engang i Indien, da Srila Prabhupada opholdt sig i Mayapur, besøgte to af hans vesterlandske disciple et tempel, hvor de hørte en sjov kommentar fra en pujari. Imens Srila Prabhupadas mænd havde darsana med Deiteten, så pujarien ud til at værdsætte deres ærefrygt og adfærd. (mere…)

Der var en ung prins, der som dreng var i gurukula og asrama hos en åndelig mester. Han måtte leve et strengt disciplineret liv med at stå meget tidligt op om morgenen, lave yajna, puja, recitere Hare Krishna osv. (mere…)

Prabhupada fortæller en historie (mere…)

Der var engang en fattig mand, hvis eneste rigdom var en hest. En dag løb hesten væk og kom ikke tilbage.

”Åh nej, det var dog uheldigt,” sagde hans naboer.

”Måske var det uheldigt, måske ikke,” svarede manden. Naboerne undrede sig lidt. (mere…)

Fortalt af Kim Møller

En vandbærer i Indien havde to store krukker, der hængte i hver sin ende af stangen, han bar på nakken. Den ene af krukkerne havde en revne, mens den anden krukke var perfekt. (mere…)

Fortalt af Sutapa Dasa

Vi lever i Kalis tid, den mest degraderede, materialistiske og syndige tidsalder, der står under indflydelse af personen Kali, sådan som han beskrives i bl.a. Srimad-Bhagavatams Første Bog. Engang sendte Kali tre dæmoner ud for at påvirke mennesker i verden, så de kunne finde ud af, hvordan de bedst kunne degradere menneskeheden. (mere…)

Det berømte Maurya-dynasti blev grundlagt af Kong Candragupta, der styrtede den korrupte Kong Nanda, hvorefter Candraguptas dynasti regerede det meste af Indien i næsten 150 år (officielt fra 322 f.Kr. til 185 f.Kr., men muligvis var det noget tidligere end det). (mere…)

Normalt tager det en dag for et cirkus at sætte teltet op, men da et nyt cirkus kom til landsbyen, tog det måneder og måneder for cirkusfolkene for at få det hele klart til den store forestilling. (mere…)

En dag gik Buddha gennem en landsby. En meget vred og uforskammet ung mand kom op og begyndte at overfuse ham. Han råbte alle former for vulgære ord imod ham for at latterliggøre og nedværdige ham. (mere…)

Af Sacinandana Swami

Engang var Krishna på en lang rejse med Satyaki. Fordi de ikke var nået frem til deres bestemmelsessted før solnedgang, var de tvunget til at sove i skoven. Krishna bad Satyaki om at holde vagt den første del af natten, så ville Han være vågen den anden halvdel. Efter at have spurgt om dette lagde Krishna Sig til ro på en seng af kviste, der var dækket med en cadar (et let tæppe). (mere…)

Fortalt af Sacinandana Swami

Der var engang en meget lærd guru¸ der blev spurgt af sin discipel: ”Guru Maharaja, hvordan kan vi vide, hvad der tilfredsstiller Krishna mest?” (mere…)

Fortalt af Sacinandana Swami

En amerikansk indianer og hans ven gik ned gennem Times Square i New Yorks centrum midt under frokosten. Gaderne var fyldt med folk. Biler dyttede, taxier hvinede rundt om hjørnerne, sirener hylede, og lyden fra byen var øredøvende. Pludselig udbrød indianeren: ”Jeg kan høre en fårekylling.” (mere…)

Fortalt af Sacinandana Swami

I hovedstaden i et lille kongerige i Indien var der engang en købmand, der var en meget nær ven af kongen. (mere…)

Fortalt af Sacinandana Swami

En gammel bonde boede på en gård i bjergene sammen med sit lille barnebarn. Hver morgen stod han tidligt op og sad ved køkkenbordet og læste Bhagavad-gita. Hans barnebarn ville være ligesom sin bedstefader, så han forsøgte at efterligne ham så godt, han kunne. (mere…)

En elev spurgte sin mester: ”Mester, hvornår får jeg Gud at se?” (mere…)

Denne historie er fra dengang, Herren Rama og Moder Sita var blevet forvist i eksil. Ude i skoven kom de engang til en meget bred flod, hvor De undrede Sig over, hvordan De skulle komme over på den anden side. Pludselig dukkede en færgemand op med sin båd. (mere…)

Der var engang en guru, der ønskede at træne sine disciple gennem en praktisk opgave. ”Tag 100 rupier hver,” sagde han til dem, ”og brug dem på at fylde jeres værelse op med hvad som helst, I kan købe. Om fem dage kommer jeg tilbage for at inspicere jeres arbejde.” (mere…)

Der var engang en fattig mand, der ikke engang havde nok til at sørge ordentligt for sin familie. En dag sad han under et træ i skoven og tænkte over sin situation. Pludseligt hørte han en stemme: (mere…)

Srila Prabhupada fortalte flere historier om den store forfatter og vismand Kalidasa. Til at begynde med var Kalidasa et stort fjols, men senere blev han en lærd mand og kongens rådgiver. (mere…)

En stolt professor skulle engang fragtes over en stor flod af en færgemand. Midt ude på floden begyndte professoren at demonstrere sin viden over for bådmanden. (mere…)

Et kloster havde engang blomstret med snesevis af munke, men kom senere til at føre en hensygnende tilværelse. Munkene blev gamle. Den ene efter den anden døde, uden at der kom nye til. Til sidst var der kun fem brødre tilbage. (mere…)

Dette er en virkelig historie fra Calcutta. Som ung mand henvendte Nandi sig engang til en velhavende bekendt og spurgte: ”Kan du give mig lidt kapital, så jeg kan starte min egen forretning?” (mere…)

Der var engang en pottemager. Han var meget fattig, men drømte ofte om at blive rig. Han boede i en lille hytte, hvor han også stillede sine potter. (mere…)

Det er en meget kold aften efter en lang dags vandring i ørkenen. Araberen har træt lagt sig til ro i sit telt, imens hans kamel står tøjret udenfor. Lige før hans øjne lukker sig, og han forsvinder til drømmeland, hører han noget. (mere…)

Der var marked, og tusinder af mennesker kom. En gammel dame boede ved siden af markedet. Da hun så de mange mennesker, begyndte hun at græde. ”Hvorfor græder du?” spurgte hendes søn. (mere…)

En købmand havde en lille søn, der en dag blev sat til at ekspedere. En kunde kom og bad om at få vekslet en fem rupees seddel. Drengen gav fire rupeer tilbage, og kunden protesterede. (mere…)

En mand står en mørk aften og leder helt åbenlyst efter noget under en gadelygte. En anden mand kommer forbi og spørger: ”Hvad leder De efter?” (mere…)

”Hvordan fanger man en abe?” Har du nogensinde tænkt over dette meget vigtige spørgsmål? (mere…)

Forestil dig en mand i hans bedste alder. Han sidder i en blød sofa i sin luksusvilla. Foran sig har han et fjernsyn og en videoafspiller, der er klar til at vise hans yndlingsfilm. (mere…)

En ko trængte engang ind i en gartners have og begyndte at æde af græsset og alt andet, der voksede der. Da gartneren så det, blev han så vred, at han begyndte at slå løs på koen, og han slog så længe, at han endte med at slå hende ihjel. (mere…)

En lille hunmus blev engang fanget af en høg, der bar hende højt op i luften i sit næb. Oppe over floden Ganges tabte høgen hunmusen, der var så heldig at falde ned i hænderne på den store vismand Yajnavalkya, der var i færd med at udføre sine middagsritualer ved flodens bred. (mere…)

En godsejer havde en søn, som han ansatte en huslærer til at undervise for femten rupier om måneden. Drengen var specielt meget dårlig til regning og matematik, så læreren gav ham masser af opgaver, som han selv skulle lave. (mere…)

Engang i Indien, imens Srila Prabhupada opholdt sig i Mayapur, besøgte to af Srila Prabhupadas vestligt fødte sannyasier et tempel og hørte en sjov kommentar fra en pujari. Da Srila Prabhupadas disciple havde darsana med Deiteterne, så pujarien ud til at påskønne deres ærbødighed og opførsel. (mere…)

En mor ville aldrig lade sin lille søn bade i floden, for hun var altid bange for, at han skulle drukne. Drengen selv var også bange for, at det skulle gå galt, så ligesom sin mor ville han heller ikke selv gå i vandet. (mere…)

Der var en gang en moder, som ikke kunne finde sit lille barn. Først kaldte hun på det, men der var intet svar. Så begyndte hun at lede overalt. Hun var rundt i hele huset, men ingen steder kunne hun finde det. (mere…)

En grosserer havde to sønner, Lalu og Kalu, som han ville have skulle lære grundlæggende ting som vægt og mål. Men ingen lærer kunne komme nogen vegne med dem. Drengene var så uregerlige og stygge, at allerede som små røg de cigaretter og gjorde mange andre slemme ting. (mere…)

En gammel mand havde brug for at få masseret sine ben for at få blodomløbet i gang og bad to af sine sønner komme og hjælpe. Den ene søn blev bedt om at massere det højre ben, den anden det venstre. (mere…)

I en by boede den lærde pandita Bhagavan, der var gode venner med kongen på grund af sin store lærdom. Dette huede imidlertid ikke kongens ministre, der udtænkte et komplot for at bryde panditaens forhold til kongen. (mere…)

Kailasa var en hengiven af Krishna og discipel af Narada Muni. Da Kailasa var en ung mand, kom Narada til ham og sagde: ”Giv dit liv til Krishna, Kailasa.” (mere…)

En konge tillod engang en flok aber at bo i sin park, hvor han fodrede dem dagligt med de bedste frugter og lækkerier. (mere…)

En prins, en ministers søn og en skattemesters søn var alle nære venner. Engang rejste de ud sammen for at se fremmede lande og kom til en anden konges palads. Kongen var bortrejst, men hans datter, prinsessen, var hjemme sammen med sine to veninder, ministerens datter og skattemesterens datter, og bød de tre unge mænd indenfor. (mere…)

En mus blev engang jagtet af en kat og søgte tilflugt hos en yogi for at redde sit liv. (mere…)

I en landsby boede der engang en brahmana, Dadu Thakura. Hans familie havde haft en tradition for lærdom, men med tiden var familien blevet doven og i stedet for intellektuelle bestræbelser gik livet med kort, terninger og skakspil. (mere…)

Ikke langt fra havet boede en frø i en brønd, hvor frøen havde levet hele sit liv. Aldrig skænkede den en tanke, at der fandtes en verden udenfor. Den levede stolt i sin brønd. Den anså ikke blot sig selv for ejeren af brønden, men brønden for at være hele verden og sig selv for at være verdens herre. (mere…)

En mand fra landet blev sendt ind til en landsby for at købe klæde og fik mange formaninger om ikke at blive snydt. Men da han kom tilbage med stoffet, testede de andre det og opdagede, at det var tyndt, svagt og ubrugeligt. Så de sagde til ham: ”Du er blevet snydt af nogle slyngler.” (mere…)

En sadhu gik sammen med sine disciple og talte med dem, da de kom forbi en døende pytonslange. Slangen var dækket af insekter, der allerede var i gang med at æde dens krop. Sadhuen blev meget alvorlig og talte ikke i et langt stykke tid. Omsider spurgte en af disciplene ham, hvorfor han var så alvorlig. (mere…)

Normalt tager det en dag for et cirkus at sætte teltet op, men da et nyt cirkus kom til landsbyen, tog det måneder og måneder for cirkusfolkene for at få det hele klart til den store forestilling. Alle i landsbyen sluttede, at dette måtte være et specielt cirkus, når det tog så lang tid at gøre det klart, og alle stod derfor spændte uden for indgangen, da det omsider åbnede. (mere…)

En god brahmana var på en lang vandring blevet så sulten, at han havde det, som om han skulle dø, hvis han ikke fik noget at spise med det samme. Da han derfor kom forbi en hytte, bankede han på og spurgte, om han ikke kunne få noget at spise. (mere…)

Nogle mus blev engang plaget af en kat. Igen og igen kom katten og åd musene. En dag besluttede musene, at det skulle være slut, nu måtte der gøres noget. Så de holdt møde og diskuterede, hvad der kunne gøres. Flere forslag kom frem, men ingen syntes at kunne bruges, indtil den yngste mus kom med en idé. (mere…)

Engang ansatte en godsejer en professionel brahmana som præst i sit private tempel. Brahmanaen tænkte: ”Hvor ofres der mange lækre retter på alteret her, men de bliver alle givet til godsejeren og hans familie. Jeg ville ønske, jeg også kunne smage dem, men der er så mange vagter hele tiden, at jeg vel må stille mig tilfreds med fem rupier om måneden.” (mere…)

En løve kom til en bæk for at drikke, da den så et lam, der drak vand lidt længere nede ad bækken. (mere…)

En tigger banker på en dør, der bliver åbnet af en ung kvinde. Tiggeren spørger: ”Jeg er meget sulten og kunne vel ikke tigge en bid mad?” (mere…)

En frygtelig løve terroriserede alle skovens dyr, så en dag holdt dyrene et møde og blev enige om at lave en aftale med løven. (mere…)

Guru Paramartha er sammen med sine fem disciple på vej til fods til et tempel. Han forklarer: ”Liv er det, alle levende ting har, og alt levende bevæger sig. Bladene på dette træ bevæger sig, så vi ved, at det er levende.” (mere…)

Der sad en gruppe lænestolsfilosoffer under et træ. Træet var et æbletræ, og der boede også en krage i træet. Under en af deres eksistentielle debatter holdt de en pause, hvor de strakte deres trætte korpuser, lagde hovederne bagover og kiggede op i æbletræet. I det øjeblik skete der noget. Kragen lettede fra en gren, og et æble faldt til jorden fra samme gren. (mere…)

En konge havde engang en minister, hvis yndlingsmotto var ”Det er Guds barmhjertighed.” På en jagtudflugt var kongen en dag ude for en ulykke og mistede en finger. Ministeren sagde med det samme: ”Det er Guds barmhjertighed.” Dette gjorde kongen så vred – for han havde jo lige mistet sin finger – at da de kom hjem til slottet, smed han ministeren i fængsel. Ministeren var upåvirket. ”Det er Guds barmhjertighed,” var hans reaktion. (mere…)

På en fabrik i Indien var alle arbejderne hinduer og, for de flestes vedkommende, vaisnavaer. Vaisnavaerne havde lov til frit at bære vaisnava-tilaka såvel som andre tegn på, at de var vaisnavaer, på deres arbejde.

Men så skiftede fabrikken ledelse, og den nye ejer var muslim. Da han overtog fabrikken, erklærede han, at han ikke længere ville acceptere, at arbejderne kom på arbejde med tilaka på. De fleste af arbejderne fulgte det. På den givne dag mødte de op på fabrikken uden tilaka. (mere…)

En ung mand forelskede sig engang i en ung pige. Den unge pige var ikke blot fysisk smuk, men besad også åndelig indsigt. Derfor var hun ikke interesseret i manden og afviste ham. Da han fortsatte med sine tilnærmelser, udtænkte hun en plan. ”Ja,” sagde hun. ”Jeg lover at ville være sammen med dig, men først om en uge fra nu af.” Den unge mand blev henrykt og så frem til den lovede aftale. (mere…)

Dette skulle være en virkelig hændelse. Der var engang en familie af tryllekunstnere – en far og mor samt søn og datter – der var så berømte, at de blev inviteret til at optræde for kongen og hans hof. Og det var så sandelig en fantastisk opvisning, de gav. I et par timer underholdt de en begejstret konge og dronning med de mest utrolige tryllekunster. Det virkede mere som trolddom end trylleri. (mere…)

Der skulle være bryllup. Bruden og brudgommen boede i hver sin landsby, der begge lå ved samme flod med en halv dages sejlads imellem dem. For at spare tid besluttede brudgommen og hans selskab sig for at sejle om natten til brudens landsby dagen før den store bryllupsdag. Således gik de om aftenen om bord i båden og lagde sig til rette i bunden for at sove. De så frem til både en god nats søvn og til at være fremme i brudens landsby, når de slog øjnene op. (mere…)

En dame, der ikke selv havde børn, fik på et tidspunkt sin nevø i pleje og opdrog ham som sit eget barn. Nevøen blev hendes et og alt. Der var ikke det, hun ikke ville gøre for ham. Resultatet var helt naturligt, at drengen blev forkælet ud over alle grænser.

Da han senere var vokset op, faldt han i dårligt selskab og gled længere og længere ud. Han blev en forhærdet kriminel, begik et mord og blev dømt til døden. (mere…)

Engang døde en dreng. Hans slægtninge sørgede voldsomt, imens de gjorde alt klart til begravelsesceremonien. Med ét dukkede en sjakal op og begyndte med søde ord at prise den kærlighed, slægtningene følte for den døde dreng. Han begyndte også selv at tale om drengens vidunderlige kvaliteter og anbefalede, at de tilstedeværende slægtninge brugte de dyrebare timer indtil solnedgang på at bade i det søde minde om drengen. Normalt skal en krop brændes, før Solen går ned, hvis man dør i dagtimerne. Men sjakalen sagde, at det ikke var så vigtigt, og det var bedre, at de kom tilbage om morgenen for at brænde kroppen. (mere…)

En kamel og en skorpion stod ved bredden af en flod. Begge skulle over på den anden side. For kamelen var det intet problem, for den kunne svømme. Men skorpioner kan ikke svømme. Skorpionen bad derfor kamelen: ”Tag mig med på din ryg, når du svømmer over floden.”

”Nej, nej,” svarede kamelen. ”Du er en skorpion og stikker mig, når du er oppe på min ryg.” (mere…)

Der skulle være bryllup, og forberedelserne var i fuld gang. Brudens mor stod for de omfattende forberedelser. På et tidspunkt blev hun irriteret på en kat, der sprang rundt og forstyrrede alting. Omsider gav hun ordre til, at katten blev fanget. For at den ikke skulle forstyrre yderligere, tog hun katten over i et hjørne, vendte bunden i vejret på en kurv og stillede katten ind under den. Således blev der holdt bryllup, uden at katten forstyrrede ceremonien. (mere…)

Den muslimske Kejser Akhbar diskuterede med sin minister Birbal, der var en vaisnava. De talte om Guds inkarnation, og hvorvidt Gud Selv kommer her. Akhbar holdt på, at det gør Han ikke. Hvorfor skulle Gud komme til denne usle materielle verden, der ingen tiltrækning har på Ham. (mere…)

Kejser Akhbar spurgte engang sin minister om, hvor længe man har seksuelle ønsker.

Ministeren svarede: ”Indtil det øjeblik, man dør.”

Akhbar kunne ikke tro det. (mere…)

Der er en historie om den engelske premierminister Gladstone (1809-98). En af hans ministre havde et vigtigt møde med ham. Da han kom hjem til premierministeren, fik han imidlertid at vide, at Gladstone var optaget af et andet vigtigt møde, og blev bedt om at vente. Efter et stykke tid spurgte ministeren sekretæren, om Gladstone dog ikke snart var færdig. Han fik at vide, at der ville gå lidt tid endnu. Han ventede, men fik atter at vide, at Gladstone ikke var færdig endnu. (mere…)

Der er en historie om en prostitueret, der hed Lakshahira. Laksha betyder 100.000, og hira betyder diamant. 100.000 diamanter var hendes pris. Diamanterne kunne være store eller små, det var lige meget.

Der var en mand, der var både fattig og led af spedalskhed. Hans eneste gode kvalitet var hans hustru, en meget loyal og trofast kone. Manden var nedslået, og konen spurgte sin mand: ”Hvorfor er du ked af det? Jeg gør alt, hvad jeg kan, for dig. Jeg bærer dig rundt i en kurv, fordi du ikke selv kan gå. Alligevel er du utilfreds …?“ (mere…)

Der var engang en dreng, der spiste for meget sukker. Hans mor vidste ikke, hvad hun skulle gøre, så hun opsøgte en guru for at få hjælp. Guruen svarede, at de skulle komme tilbage den næste dag. (mere…)

En forbryder flygtede en gang med politiet i hælene og kom forbi en gruppe vismænd, der sad og lyttede til Bhagavad-gita. Forbryderen satte sig imellem vismændene og gemte sig for politiet. Konstablerne kom forbi nogle minutter senere, men så kun nogle vismænd lytte til Bhagavad-gita og ingen forbryder. De løb videre, hvorefter forbryderen rejste sig og løb i en anden retning. (mere…)

Der var engang en kristen missionær, der prædikede i England blandt kulminearbejdere. Han fortalte dem, hvordan Jesus var Guds søn osv., men kulminearbejderne kiggede undrende på ham. En af dem spurgte: ”Hvilket nummer har han?”

Så begyndte missionæren at udpensle de helvedes rædsler, der ventede minearbejderne, hvis de ikke overgav sig til Jesus. (mere…)

En dreng blev sendt til en guru for at blive undervist af ham. Guruen spurgte drengen, hvem hans far var, og hvad hans kaste var. Drengen svarede, at det vidste han ikke.

”Gå hjem og spørg din mor,” sagde guruen. Hans mor svarede imidlertid, at det kunne hun heller ikke svare på, for hun havde kendt så mange mænd, før drengen blev født. (mere…)

Der var engang en dyrlæge, der havde en lærling, der var meget ambitiøs, men ikke særlig intelligent. En dag blev dyrlægen kaldt ud til en hest, der havde en stor bule på halsen. Dyrlægen åbnede hestens mund og kiggede den ned i halsen. Så bad han sin lærling give ham en hammer. Dyrlægen begyndte at slå på bulen med hammeren. Bulen forsvandt, og hesten blev rask. (mere…)

En fattig mand gik engang til et Durga-tempel og bad til Durga om at få rigdom. Manden lovede Durga, at hvis han fik nogle penge, ville han ofre en ged til hende.

Ved Durgas nåde kom han faktisk til lidt penge. Et stykke tid senere besøgte han igen Durga i templet. ”Du lovede at ofre mig en ged,” sagde gudinden. ”Hvad blev der af den?” (mere…)

Astrologen Sarvajna mødte engang en fattig mand. Da han læste hans horoskop, blev han forbavset. ”Hvorfor er du så fattig? Din far var en meget rig mand. Desværre døde han på et fremmed sted og kunne ikke afsløre, hvor hans skat var gemt.“ (mere…)

Der var engang en fattig kone. Hele sit liv sled og slæbte hun. Hun levede af at samle brænde i skoven og bringe det ind til markedet i byen, og hendes indtægt var meget lille.

Som det går alle i denne verden, blev hun ældre med årene. En dag gik hun på vejen til byen med et stort bundt brænde på sine skuldre, da det blev for meget for hende. Hun vaklede, og brændeknippet faldt til jorden. (mere…)