Der var engang en fattig mand, hvis eneste rigdom var en hest. En dag løb hesten væk og kom ikke tilbage.
”Åh nej, det var dog uheldigt,” sagde hans naboer.
”Måske var det uheldigt, måske ikke,” svarede manden. Naboerne undrede sig lidt.
Et par dage senere kom hesten allligevel tilbage. Ikke nok med det, men den havde følgeskab af fire andre heste, så manden nu pludselig havde fem heste.
”Ih, hvor heldig du er,” sagde naboerne til manden.
”Måske er jeg heldig, måske ikke,” svarede manden. Naboerne undrede sig igen.
En dag tog hans søn en af de nye heste ud for at prøve den til ridning. Hesten stejlede, smed drengen af og gav ham et voldsomt spark, så han brækkede benet. Benet groede ikke ordentligt sammen, og drengen fik et handicap for resten af livet.
”Det er meget sørgeligt,” sagde naboerne.
Manden svarede: ”Måske er det sørgeligt, måske ikke.”
En tid senere udbrød der krig, og alle unge mænd i landsbyen blev indkaldt til hæren og sendt ud til fronten. Kun mandens søn blev ikke indkaldt på grund af sit dårlige ben.
”Din søn er heldig,” sagde naboerne. Manden svarede: ”Måske er han heldig, måske ikke.”
Som der står i Caitanya-caritamrta, kan man ikke sige om materielle omstændigheder, at de er gode eller dårlige. De er kun dårlige. På den anden side ser en Gudsbevidst person i alle omstændigheder efter en plan fra Gud i hvad, der end sker, og hvis der er en plan fra Gud i hvad, der end sker, er der ikke noget, der er dårligt.