På en fabrik i Indien var alle arbejderne hinduer og, for de flestes vedkommende, vaisnavaer. Vaisnavaerne havde lov til frit at bære vaisnava-tilaka såvel som andre tegn på, at de var vaisnavaer, på deres arbejde.
Men så skiftede fabrikken ledelse, og den nye ejer var muslim. Da han overtog fabrikken, erklærede han, at han ikke længere ville acceptere, at arbejderne kom på arbejde med tilaka på. De fleste af arbejderne fulgte det. På den givne dag mødte de op på fabrikken uden tilaka.
Èn ansat tænkte imidlertid, at han ville løbe chancen og afhænge af Krishna. Så han kom på arbejde med en frisk og tydelig hvid tilaka. Efter at se beset alle de forsamlede arbejdere sagde den nye ejer: ”Denne ene hengivne, der har vaisnava-tilaka på, er modig. Han får lov til at fortsætte med at have tilaka på arbejde. For alle andre er det forbudt fremover.“
Morale: Man bør ikke skamme sig over eller skjule for andre, at man er en vaisnava eller hengiven af Krishna. Frimodighed og åbenhed vinder de flestes respekt.