Af Srila Prabhupada – Oversættelse af Mahabharata Dasa

I en tale i Conway Hall i London i 1969 fortæller Srila Prabhupada om Herren Caitanya Mahaprabhu, og hvordan Han for omkring 500 år siden forudsagde, at Hare Krishna-mantraet ville blive hørt i hver eneste by og landsby verden over.

Hans tale udgør også et kapitel i bogen Science of Self Realization.

Denne tids avatara, Herren Caitanya, beskrives i den vediske litteratur. Vi kan ikke acceptere nogen som en avatara, medmindre han har de symptomer, der er beskrevet i skrifterne. Vi accepterer ikke lunefuldt eller vilkårligt Herren Caitanya som en avatara gennem f.eks. en afstemning. I nyere tid er det blevet moderne, at hvem som helst kan træde frem og hævde, at han er Gud eller en inkarnation af Gud, og fjolser og løgnere vil acceptere det: ”Ih, han er Gud.” Vi accepterer ikke en avatara på den måde. Vi finder bevis i Vedaerne. En avatara skal bekræftes af beskrivelser fra Vedaerne. Så accepterer vi ham, ellers ikke. For hver avatara er der en beskrivelse i Vedaerne såsom ”Han vil vise sig på det eller det her sted med den eller den her form, og Han vil opføre Sig på denne måde.” Det er naturen af vedisk bevisførelse.

I Srimad-Bhagavatam findes der en liste over avataraerne, og der nævnes Herren Buddhas navn. Srimad-Bhagavatam blev nedskrevet for 5.000 år siden, og der nævnes forskellige navne for fremtiden. Der står, at i fremtiden vil Herren vise sig som Herren Buddha, hans mors navn vil være Anjana, og Han vil vise sig i Gaya. Så Herren Buddha viste sig for 2.600 år siden, og Srimad-Bhagavatam, der blev skrevet for 5.000 år siden, nævner, at i fremtiden vil Han vise sig. På samme måde bliver Herren Caitanya nævnt, ligesom den sidste avatara i Kali-yuga også omtales i Srimad-Bhagavatam. Det nævnes, at den sidste inkarnation i denne tid er Kalki. Han vil vise sig som søn af en brahmana, hvis navn er Visnu-yasa på et sted ved navn Sambhala. Der er et sted i Indien med det navn, så måske er det der, at Herren vil vise sig.

Så en avatara skal bekræftes af beskrivelserne i Upanisaderne, Srimad-Bhagavatam, Mahabharata og anden vedisk litteratur. Og i kraft af den vediske litteraturs autoritet og kommentarerne fra store, principfaste gosvamier som Jiva Gosvami, der var verdens største vismand og filosof, kan vi acceptere Herren Caitanya som en inkarnation af Krishna.

Hvorfor kom Herren Caitanya? I Bhaga-vad-gita siger Herren Krishna: ”Opgiv alle andre forpligtelser og bare engager dig i Min tjeneste. Jeg vil beskytte dig mod alle resultaterne fra syndige aktiviteter.” I denne materielle verden i betinget liv skaber vi kun syndige reaktioner. Det er alt. Og på grund af syndige reaktioner har vi fået denne krop. Hvis vores syndige aktiviteter stoppede, ville vi ikke skulle have en materiel krop. Vi ville få en åndelig krop.

Hvad er en åndelig krop? En åndelig krop er en krop, der er fri fra død, fødsel, sygdom og alderdom. Det er en evig krop, der er fuld af viden og lyksalighed. Forskellige kroppe bliver skabt af forskellige ønsker. Så længe vi ønsker forskellige former for nydelse, må vi acceptere forskellige former for materielle kroppe. Krishna, Gud, er så flink, at Han giver os, hvad end vi kunne tænke os. Hvis vi ønsker en tigers krop med en tigers styrke og tænder, som vi kan fange dyr med og smage frisk blod, giver Krishna os muligheden. Og hvis vi ønsker en krop som en hellig person, en hengiven, der kun er engageret i Herrens tjeneste og intet andet, giver Han os sådan en krop. Det beskrives i Bhagavad-gita.

Hvis en person, der dyrker yoga, dvs. praktiserer processen til selvrealisering, af den ene eller den anden grund ikke færdiggør processen, gives han en ny chance. Han tager fødsel i en familie af rene brahmanaer eller rige mennesker. Hvis man er så heldig at tage fødsel i sådan en familie, får man alle muligheder for at forstå vigtigheden af selvrealisering. Lige fra begyndelsen af deres liv får vores Krishnabevidste børn muligheden for at lære, hvordan man synger Hare Krishna og danser, så når de er vokset op, forandrer de sig ikke, men vil i stedet automatisk gøre fremskridt. De er meget velsignede. Uanset om et barn er født i Amerika eller Europa, vil det gøre fremskridt, hvis dets far og mor er hengivne. Det får denne mulighed. Hvis et barn tager fødsel i en hengiven familie, betyder det, at det allerede var begyndt på yoga-processen, men af en eller anden grund ikke kunne færdiggøre den. Derfor gives barnet endnu en mulighed for at forsætte under vejledning af en god far og mor, så det igen kan gøre fremskridt. På denne måde behøver man ikke længere at tage fødsel i denne materielle verden, men vender tilbage til den åndelige verden, så snart man er fuldkommen i sin Gudsbevidste udvikling.

Krishna siger i Bhagavad-gita: ”Min kære Arjuna, hvis man forstår Min fremkomst, bortgang og aktiviteter, vil man alene igennem denne forståelse blive givet muligheden for at tage fødsel i den åndelige verden, når man er færdig med sin krop.” Man skal opgive sin krop i dag, i morgen eller måske i overmorgen. Man skal. Men en person, der har forstået Krishna, behøver ikke at få en ny materiel krop. Han vender direkte tilbage til den åndelige verden og tager fødsel på en af de åndelige planeter. Krishna siger, at så længe man har en krop, uanset om den er fra Indien, Månen, Solen eller Brahmaloka eller hvor som helst i denne materielle verden, bør man vide, at det har man på grund af syndige handlinger. Der er forskellige grader af syndige aktiviteter, så i henhold til graden af syndighed får man en materiel krop. Derfor er vores virkelige problem ikke, hvordan vi skal spise, sove, parre eller forsvare os. Vores virkelige problem er, hvordan vi kan få en krop, der ikke er materiel, men åndelig. Det er den endelige løsning på alle problemer. Så Krishna garanterer os, at hvis vi overgiver os til Ham og bliver fuldstændigt Krishnabevidste, vil Han beskytte os mod alle reaktionerne fra vores syndige liv.

Dette løfte blev givet af Krishna i Bhagavad-gita, men mange fjolser kunne ikke forstå Krishna. I Bhagavad-gita er de beskrevet som mudhaer. Mudha betyder “fjols”, og Krishna siger i Bhagavad-gita: “De ved ikke, hvad Jeg faktisk er.” Så mange personer misforstod Krishna. Selv om Krishna gav os dette budskab i Bhagavad-gita, så vi kunne forstå Ham, har mange personer alligevel spildt muligheden. Derfor kom Krishna på grund af Sin medfølelse igen som en hengiven og viste os, hvordan vi overgiver os til Krishna. Krishna kom Selv for at lære os, hvordan vi overgiver os. Hans sidste instruktioner i Bhagavad-gita er overgivelse, men folk – mudhaer, fjolser – sagde: ”Hvorfor skal jeg overgive mig?” Af den grund lærer Herren Caitanya Mahaprabhu, selv om Han er Krishna selv, os denne gang, hvordan vi rent praktisk udfører Bhagavad-gitas mission. Det er alt. Caitanya Mahaprabhu lærer os intet nyt, intet andet end den proces, der lader os overgive os til Guddommens Højeste Personlighed, hvilket allerede blev forklaret i Bhagavad-gita. Der er ingen ny viden, men den samme viden bliver forklaret på forskellige måder, så forskellige personer kan tage den til sig og benytte sig af muligheden for at nærme sig Gud. (Fortsættes i næste nummer)