Fortalt af Srila Prabhupada
En simpel landsbymand ønskede engang at tjene den største person. Han henvendte sig til byens borgmester og bad om at få et arbejde.
Mens han tjente borgmesteren, bemærkede han, at borgmesteren betalte skat til en gæst. Han spurgte, hvem gæsten var, og borgmesteren fortalte ham, at han var guvernørens repræsentant. ”Er guvernøren større end dig?” ”Ih ja, meget større,” svarede borgmesteren. ”Så vil jeg tjene ham,” sagde landsbymanden. Borgmesteren påskønnede hans ærlighed og anbefalede ham til guvernøren.
Landsbymanden tjente guvernøren en stund. Så kom der en dag en gæst i selskab med en eskadron ryttere. Guvernøren tog elskværdigt imod gæsten og behandlede ham med al respekt. Da landsbymanden fik chancen, spurgte han guvernøren, hvem den besøgende var. ”Han er kongens repræsentant,” svarede guvernøren. ”Og hvem er kongen?” spurgte manden. ”Han er regenten over hele landet,” fortalte guvernøren. ”Er han større end dig?” spurgte manden. ”Åh ja, jeg er blot hans tjener.” ”Så vil jeg gerne tjene ham.” Landsbymanden var dygtig, så for at glæde kongen sendte guvernøren landsbymanden til ham.
Manden tjente kongen i nogle måneder. Så en dag bad kongen ham gøre sin karet klar. En stor vismand var ankommet til kongeriget, og kongen ville have vismandens råd om, hvordan han skulle regere.
Landsbymanden så på, mens kongen henvendte sig til den hellige person og viste ham sin respekt. Kongen sad og hørte på vismanden tale et stykke tid. Da kongen så var ved at gøre sig klar til at vende tilbage til sit palads, gik landsbymanden hen til vismanden og spurgte, om han var den største person. Vismanden svarede nej, han var kun en simpel tjener. ”Så fortæl mig da, hvem den største person er.” ”For at finde den største person skal du gå til Narayanas tempel,” fortalte vismanden ham. Uden at tøve så meget som et øjeblik gik manden af sted.
Det var aften, da han kom frem, og templets døre var lukkede. Manden bankede længe på døren. Til sidst kom en tempelpræst og bad ham gå hjem og komme tilbage næste dag.
Da manden intet sted havde at gå hen, lagde han sig ned ved porten og faldt i søvn. Før solopgang kom nogle brahmanaer fra en tilstødende landsby forbi templet og så manden sove der. De lagde mærke til, at hans krop var dækket med en af Deitetens cadarer. ”Han er en tyv”, udbrød de. Vrede vækkede de ham og spurgte, hvor han havde cadaraen fra. Manden var mystificeret og fortalte dem, at han ikke anede, hvor den var kommet fra. Brahmanaerne forsøgte da at åbne tempeldøren og opdagede, at den var låst. Det gik da op for dem, at Herren Narayana havde Selv lagt cadaren over Sin tjener for at holde ham varm, mens han sov. Brahmanaerne spurgte manden, hvor han kom fra, og han fortalte dem sin historie. Manden blev da accepteret i templet og oplært til at tjene Deiteten. På denne måde kom han til at tjene den største person.