Denne historie er fra dengang, Herren Rama og Moder Sita var blevet forvist i eksil. Ude i skoven kom de engang til en meget bred flod, hvor De undrede Sig over, hvordan De skulle komme over på den anden side. Pludselig dukkede en færgemand op med sin båd.

”Hvad koster det?” spurgte Rama.

”Bare kom om bord i båden, så tager vi betalingen senere,” svarede færgemanden.

Sita og Rama steg op i båden, og færgemanden begyndte at ro. Imens han roede, løb tårer af kærlighed fra hans øjne. Han roede og roede, og omsider kom de til den anden bred. Rama så på Sita og den smukke perlekrans omkring hendes hals. Sita forstod, hvad Rama tænkte og sagde:

”I skoven har jeg ikke brug for perler. Giv ham min perlekrans.”

Rama gav perlerne til færgemanden, som imidlertid protesterede:

”Nej, nej, behold den! Behold den! Vidste Du ikke, at i denne del af Dit land har færgemændene en aftale imellem sig selv om, at den ene færgemand aldrig tager imod betaling fra en anden færgemand?”

”Men jeg er da ingen færgemand.” svarede Rama.

”Ih jo, Du er en færgemand. Jeg er blot en lille færgemand. Jeg tager passagerer i min gamle båd fra den ene bred af floden til den anden. Men du er en stor færgemand. Du tager betingede sjæle i Din båd og hjælper dem til at krydse havet af samsara, fødslen og dødens hav. Så husk, at når jeg kommer til Dit hav, skal du ikke tage betaling fra mig. Det er skik og brug her. Se ikke efter mine kvalifikationer, for jeg har ingen, så der er ingen grund til at bede om betaling, men husk blot, at vi er færgemænd, og sådan er omgangen imellem os.”

Rama smilede og svarede:

”Lad det være sådan. Når du kommer til bredden af fødslen og dødens hav, lover Jeg at tage dig til den anden side i min båd, og du skal ikke betale noget.”

Fortalt af Sacinandana Swami.