Kaminimohan var en meget indadvendt person og næsten umulig at få ud at sit hus. En dag kom en af hans venner og sagde: “O Kaminimohan, der er en stor sadhu på besøg i Mayapur. Lad os tage over og lytte til ham.”
Kaminimohan var meget uvillig til at forlade sit trygge hjem blot for at høre på en sadhu og kom med mange indvendinger. Hans ven forsøgte da at lokke ham på en anden måde. “Lige nu er der et omrejsende tivoli i Kuliya med al mulig morskab. Lad os tage hen og nyde dagen der.”
Dette forslag fangede Kaminimohans interessere, så han lod sig omsider overtale til at tage med for at nyde dagen i forlystelsesparken.
Vennens plan var at overtale Kaminimohan til at tage med over Ganges til Mayapur, når de alligevel var i Kuliya. Efter at Kaminimohan havde nydt forlystelsesparken et stykke tid, sagde hans ven derfor til ham: “Mayapur er lige ovre på den anden side af floden. Hvorfor tager vi ikke derover en time eller to?”
Da Kaminimohan forstod, hvor beslutsom hans ven var på at tage til Mayapur, blev han endnu mere beslutsom. “Min kære ven,” sagde han, “Jeg er meget bange for at sejle over floden. Jeg bliver altid svimmel og får kvalme, når jeg er i en båd, og jeg er bange for at drukne og får hjertebanken. Og lige nu er det regntid, hvor Ganges er fuld af vand. Men jeg lover dig, at hvis Ganges til vinter, når der er mindre vand, bliver tør, og vi kan gå tørskoet over den, vil jeg helt sikkert tage med dig til Mayapur.”
Hans ven sagde til ham: “Min kære Kaminimohan, Ganges bliver aldrig tør, og du kommer aldrig til Mayapur.”
Fortalt af Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati. Mange af os tror, at vi lige skal være færdige med alle vores materielle anliggender, og derefter vil vi helt sikkert blive seriøse med hensyn til åndeligt liv. Det kommer ikke til at ske. Vi vil aldrig blive engageret i hengiven tjeneste, medmindre vi starter med det samme.