En af Prabhupadas disciple havde tilsyneladende en kronisk sygdom, som lægerne ikke kunne finde ud af, selv om de sagde, at hun var uhelbredeligt syg.
Prabhupada bemærkede, at disse læger var som en gruppe mænd, der engang lavede en sammensværgelse imod en af deres venner, der hed Bhagavat.
Bhagavats venner ville lave sjov med ham, så omkring ti af dem gik sammen. Da Bhagavat så besøgte en af dem, gispede manden og skreg: ”Åh, du er blevet et spøgelse!” Bhagavat blev lidt forbavset og svarede smilende: ”Nej, jeg er ikke blevet et spøgelse. Hvad er der galt med dig?” Men vennen gentog med en skræmt stemme: ”Du er blevet et spøgelse!” Bhagavat tog det ikke alvorligt, men da han mødte sin næste ven, handlede manden på den samme skræmte måde. Efter dette skete ti gange, blev Bhagavat selv skræmt: “Ja, jeg er blevet et spøgelse! Jeg er blevet et spøgelse!”
Prabhupada antydede hermed, at nogle gange tror vi på grund af sammensværgelser og maya, at vi er mere syge, end vi i virkeligheden er.
Da Prabhupada engang spiste jackfrugt, spøgte han med smagen af jackfrugt. En mand i et fremmed land forsøgte at beskrive jackfrugt for en ven, men han medgav, at der var ingen måde at beskrive dens smag på, medmindre man smagte den. Da vennen insisterede på en eller anden beskrivelse, svarede manden, at hvis man drak sukkerrørssaft gennem en muslims skæg, ville man få en vis ide om, hvordan jackfrugt smager. Prabhupada sagde, at forsøget på at forstå Krishnas rasa-dans af personer, der ikke er realiserede, er noget i den retning.