Engang var der i en landsby en hengiven ved navn Gyanchand, der altid var opslugt af hengivenhed til Gud. Hans faste rutine var at stå tidligt op om morgenen, have mangala-arati, recitere Hare Krishna og studere Srimad-Bhagavatam.
Derefter ville han være i sin butik og arbejde indtil frokost, hvor han ville lukke butikken for resten af dagen. Så ville han gøre tjeneste til sadhuer, give i velgørenhed, være sammen med andre hengivne og tilbede Krishna resten af dagen.
Almindelige folk anså ham for at være tosset. De ville kritisere ham: ”Sikke et fjols! Han åbner kun sin butik i nogle få timer, imens han kunne have tjent så meget mere, hvis han havde haft åbent længere. Og ikke kun det, men så bruger han alle sine penge på sadhuer og på at hjælpe de fattige.”
Der var en rig mand i landsbyen ved navn Nagar Seth. En dag opsøgte han Gyanchand og gav ham en hat med ordene: ”Denne hat er til det største fjols i byen. Jeg giver den til dig, for jeg kan ikke finde et større fjols end dig. Hvis du finder en anden mand, der er et større fjols end dig, kan du give hatten til ham.”
Gyanchand sagde ingenting og beholdt hatten. Men nogle år senere hørte Gyanchand, at Seth var blevet meget syg. Han kom hen til ham på besøg og spurgte til hans helbred. Seth svarede: ”Min bror, det lakker mod enden for mig. Jeg går nok snart bort.”
Gyanchand spurgte: ”Har du sendt nogen i forvejen for at gøre alting klart til dig? Vil du kunne få din hustru, søn, penge, bil, hus osv. med dig?”
Seth svarede: ”Bror, hvem kan komme med mig? Ingen vil komme med mig. Jeg går bort alene. Familie, rigdom – alting bliver efterladt tilbage her. Ingen vil være hos mig undtagen sjælen og den Højeste Sjæl.”
Da han hørte disse ord, rejste Gyanchand sig med ét op og gik hjem til sig selv, men kom hurtigt tilbage. Seth var overrasket og spurgte: ”Hvad skete der? Hvorfor gik du?”
Gyanchand svarede Seth: ”Jeg gik hjem for at hente denne hat,” og gav ham den famøse hat.
Seth spurgte: ”Hvorfor giver du den til mig?”
Gyanchand svarede: ”Da du gav mig denne hat, sagde du, at jeg kunne give den til en, som jeg syntes var mere tåbelig end mig. I dag har jeg fundet den mand. Du er et større fjols end mig. Selv om du vidste, at alle dine ejendele, hus, forretning og verdslighed ikke kan komme med dig, fulgte du alligevel din grådighed igennem hele livet, og selv efter at du havde fået alting, ville du stadig have mere. Alt imens du havde travlt med at opfylde dine fysiske ønsker, gjorde du ingen gode gerninger, tjente ikke de trængende, tilbad ikke Gud, gav ingen velgørenhed, gjorde intet religiøst, udbredte ikke religion og gjorde dig på ingen måde klar til at tage til den næste verden. Nu må du selv kunne forstå, hvem der er det største fjols.”