En rig mand gik engang hen for at besøge et tempel. Han havde helt nye og meget kostbare sko på. Da han stod ude foran templet, tænkte han, at han var nødt til at tage skoene af for at gå ind, men hvis han stillede dem udenfor, ville de måske blive stjålet.
”Selv når jeg er inde, vil jeg være så bekymret for skoene, at jeg ikke kan tænke fredfyldt på Krishna,”tænkte han.
Imens han tænkte, så han en tigger sidde udenfor. Han gik hen til ham og spurgte: ”Vil du holde øje med mine sko, mens jeg er inde i templet?”
Tiggeren nikkede til et ja.
Den rige mand gik ind, og mens han var i templet og tilbad og bad, tænkte han på, hvordan det kunne være, at Gud havde arrangeret det sådan, at nogle var så velhavende, at de kunne købe alle mulige kostbare ting, mens andre var så fattige, at de måtte tigge for at få til livets absolutte nødvendigheder. Han besluttede i samme åndedrag, at han ville give tiggeren 100 rupier som tak for, at han havde passet på skoene.
Efter at han var færdig med sin bøn og kom ud, så han imidlertid, at der hverken var en tigger eller hans sko at se noget sted. Han følte sig snydt, men ventede alligevel et stykke tid for at se, om tiggeren vendte tilbage med skoene. Det gjorde han ikke.
Den rige mand begyndte derfor at gå hjem barfodet. På vejen hjem så han en mand sælge sko ved siden af vejen. Da den rige mand kom forbi, fik han øje på sine egne sko sat til salg der. Han gik hen til sælgeren og spurgte til skoene. Først nægtede sælgeren at udtale sig, men da han blev presset, fortalte han: ”En tigger kom forbi og solgte dem til mig for 100 rupier.”
Den rige mand lyttede, og det gik op for ham, at han netop havde fået svaret på sit spørgmål om, hvorfor der er så megen ulighed i verden. Det var tiggerens karma at få 100 rupier den dag, men hvordan han ville få det, ville han selv bestemme med sine handlinger, der igen ville give ham en fremtidig karma og tilhørende skæbne. Fordi han valgte at få sin karma gennem en uærlig handling, ville han fortsætte med at være tigger.