En forbryder flygtede en gang med politiet i hælene og kom forbi en gruppe vismænd, der sad og lyttede til Bhagavad-gita. Forbryderen satte sig imellem vismændene og gemte sig for politiet. Konstablerne kom forbi nogle minutter senere, men så kun nogle vismænd lytte til Bhagavad-gita og ingen forbryder. De løb videre, hvorefter forbryderen rejste sig og løb i en anden retning.

Mange år senere døde forbryderen og blev bragt foran Yamaraja, dødens konge. Yamaraja så, at hans liv kun havde bestået af kriminelle handlinger, og han skulle lide næsten ubegrænset i helvede for alt, han havde gjort. Kun én god ting havde han gjort i hele sit liv: Han lyttede engang til Bhagavad-gita i ti minutter.

”Vælg selv, om du vil have reaktionen på din ene gode handling nu eller senere,“ sagde Yamaraja.

Forbryderen tænkte sig om og valgte at få den gode reaktion først. Med det samme sad han imellem en gruppe vismænd, der lyttede til Bhagavad-gita.

Ti minutter senere var Yamaraja der igen. ”Ti minutter er gået. Tid til helvede!“

”Hov, hov,“ sagde forbryderen. ”Jeg har lige lyttet til Bhagavad-gita i ti minutter. Får jeg ikke noget for det?“

”Det er rigtigt,“ sagde Yamaraja, og forbryderen sad igen og lyttede til Bhagavad-gita.

Ti minutter efter var Yamaraja der igen. ”Tiden er gået.“

Forbryderen så på Yamaraja. Med et glimt i øjet sagde han: ”Jeg har jo lige hørt på Bhagavad-gita i ti minutter.“

Yamaraja så på ham og sagde: ”Godt, bare glem det. Bliv her.”

Vi har tilbud på Bhagavad-gita i alle vores butikker.