Fortalt af Sacinandana Swami
Der var engang en meget lærd guru¸ der blev spurgt af sin discipel: ”Guru Maharaja, hvordan kan vi vide, hvad der tilfredsstiller Krishna mest?”
Den åndelige mester svarede: ”Gå ned til kremerings-ghat’en og fornærm de døde.” Disciplen gik ned til ligbrændingspladsen og søgte efter nogle lig, der var ved at blive gjort klar til kremering. Så fornærmede han dem ved at sige: ”I har spildt jeres liv. Aldrig var der et tidspunkt, hvor I brugte jeres dage på at huske og prise Hari. I er alle absolutte fiaskoer, materielt såvel som åndeligt.”
Da han kom tilbage, spurgte hans guru ham: ”Så hvad svarede de døde?”
Disciplen blev overrasket over spørgsmålet og svarede: ”Jamen Guru Maharaja, disse folk er døde, så de kunne slet ikke svare noget.”
”Fint! Så gå nu tilbage og pris dem!”
Disciplen gik tilbage og skamroste de døde. Lidt efter, at han var kommet hjem til asramaen, spurgte guruen ham igen: ”Så hvad svarede de denne gang?”
Som før var disciplen overrasket: ”Men Guru Maharaja, de er døde. De kunne slet ikke reagere på min ros.”
Guruen havde nu gjort sin discipel klar til denne instruktion: ”Ligesom de ikke svarede på hverken din ros eller dine fornærmelser, bør du heller ikke blive opblæst af forfængelighed, når du bliver rost af almindelige mennesker, eller blive mismodig eller vred, når de fornærmer dig eller forsøger at tage modet fra dig. På den måde vil du være tilfreds i både lykke og lidelse, imens du altid er fokuseret på dit åndelige mål, uanset hvad der kommer din vej. Det er måden, du kan tilfredsstille og lovprise Herren på.”