En konge udsendte engang et dekret om, at han ville give gratis mad til alle dovne mænd i hele byen. Med omgående virkning kunne enhver, der var doven, blive bespist i stadens offentlige forsamlingshus. Hundredvis af dovne mænd flokkedes for at spise gratis. (mere…)

Den store vismand Narada mødte en brahmana, der bad ham spørge Krishna, hvornår han ville blive befriet. Samme dag traf Narada en skomager, der også bad om det samme.

Næste gang Narada var i den åndelige verden, spurgte han Krishna om disse to mænd. Krishna svarede, at skomageren kom til den åndelige verden efter dette liv, men brahmanaen havde mange liv tilbage i den materielle verden. (mere…)

Der var en mand, der ernærede sig som professionel tyv. Engang ville han på pilgrimstur og fulgtes med en større gruppe pilgrimme. Efter den første dag slog pilgrimmene lejr for natten og lagde sig til at sove.

Tyven kunne imidlertid ikke sove, for han var vant til at være vågen om natten. Og det kriblede også i fingrene på ham. Han blev ved med at sige til sig selv, at han ikke måtte stjæle, for det ville være meget ulykkesbringende at stjæle fra pilgrimmene. Han kunne dog ikke modstå sig selv helt, så han stod op og begyndte at tage pilgrimmenes ejendele og flytte rundt på dem. (mere…)

På en morgenvandring talte Prabhupada og de hengivne om videnskabsmænd. Tamala Krishna fortalte ‘Kejserens Nye Klæder’ med historien om svindlerne, der syede tøj til kejseren, som kun de intelligente kunne se. Ingen ville indrømme, de ikke kunne se det, for de ville ikke kaldes uintelligente, indtil en dreng udbrød: ”Kejseren har intet tøj på.“ Prabhupada fortalte da en lignende historie. (mere…)

En guru gav en discipel ordre til at slå sig ned på et isoleret sted og meditere der og ikke gøre andet. Da guruen imidlertid kom tilbage efter et par år, fandt han til sin forbavselse sin discipel bo i et stort hus med kone og børn.

”Gav jeg dig ikke besked på, at du skulle meditere og intet andet?“ spurgte guruen. (mere…)

For nogle hundrede år siden var der en fattig brahmana, der bad Siva om hjælp. Siva fortalte ham, at Sanatana Gosvami, en af de seks Gosvamier, havde en ønskesten, der kunne forvandle jern til guld blot ved at røre det. Siva sagde, at brahmanaen skulle bede Sanatana om at få det mest værdifulde, han havde. (mere…)

En sjakal forvildede sig engang ind i en landsby. Folk så den og jagede den ud, men da den flygtede, var den så uheldig at løbe ind i og falde ned i et kar med blå maling. Den kom dog hurtigt op igen og løb tilbage til junglen.

Ude i junglen blev de andre dyr meget forbavsede, da de så den blå sjakal. Selv løven, dyrenes konge, undrede sig. (mere…)

En konge udlovede engang en sæk guldmønter til hvem som helst, der kunne stå en hel nat i den iskolde flod, der løb forbi paladset. En yogi besluttede sig for at gøre det og tilbragte faktisk en hel nat stående i floden. Om morgenen spurgte kongen ham, hvordan han undgik at fryse ihjel. Yogien svarede, at han havde mediteret på lyset, der kom ud af et paladsets vinduer, og på den måde holdt varmen. (mere…)

En mand så engang nogle store guldøreringe i en butik. Han blev tiltrukket af deres overdådighed, og hver gang han så dem, voksede hans ønske om at besidde dem. Men de var dyre og mere, end han havde råd til.

Så tog han sig et ekstra arbejde, og efter mange overarbejdstimer havde han omsider råd til at købe dem. (mere…)

To brahmacarier på vandring skulle på et tidspunkt over en flod. Som de fleste ved, praktiserer brahmacarier cølibat og undgår kvinder. Ved floden stod imidlertid en ung, smuk kvinde, som også skulle over floden. Desværre kunne hun ikke svømme, så hun spurgte de to brahmacarier, om de ikke kunne hjælpe hende over. Den ene brahmacari svarede resolut, at hun bare skulle kravle op på hans skuldre, hvorefter han bar hende over floden. På den anden side af floden gik de to brahmacarier i én retning, og kvinden gik i en anden. (mere…)

En vaskemand, der arbejdede for kongen, var meget knyttet til sit æsel. Faktisk kunne han ikke leve uden sit æsel.

Men en skønne dag døde æslet. Vaskemanden brød sammen i gråd og arrangerede en værdig begravelse for æslet, hvorefter han gik hen til slottet. Da han stod og vaskede, kom kongens præst forbi. Denne kunne ikke undgå at lægge mærke til, at vaskemanden var kronraget og spurgte hvorfor. (mere…)

En flok kaniner blev engang plaget af en løve. Igen og igen dræbte og åd løven den ene kanin efter den anden. Til slut opsøgte kaninerne løven og spurgte, om de ikke kunne have en aftale, at de hver uge sendte løven én kanin, som han kunne æde og lade de andre være i fred. Dette gik løven med til. (mere…)

Engang blev en slange den store vismand Narada Munis discipel. Narada bad slangen om ikke at bide andre længere. Normalt er det en slanges natur at bide andre dødeligt, men det blev ham forbudt som hengiven. (mere…)

En spurv lagde sine æg ved havets bred, men det store hav bar nådesløst æggene bort med sine bølger. Spurven blev meget vred og råbte til havet: ”Giv mig mine æg tilbage!“ Havet ænsede ikke engang den lille spurv.

Spurven truede igen havet: ”Giv mig mine æg tilbage, eller jeg skal udtørre dig og selv hente mine æg tilbage.“ Havet overhørte fortsat spurven. (mere…)

Kong Yasomanta Sena, kejser Aurangzebs hærfører, blev engang slået i en kamp. Hans hustru hørte, at ”Min mand er blevet slået. Nu er han på vej hjem,” og hun bad portneren aflåse paladset.

Da Yasomanta Sena kom, sendte han en besked til dronningen: ”Hvorfor er dørene låst? Jeg er kommet hjem.“ (mere…)

En vismand velsignede engang fire forskellige mennesker. Først mødte han en prins og velsignede ham. ”Må du leve evigt!”

Dernæst mødte han en ung brahmacari, der levede i sin gurus ashrama og praktiserede bodsøvelser og askese. Vismanden sagde: ”Må du dø med det samme.” (mere…)

Srila Prabhupada talte i 1976 i Washington med nogle videnskabsmænd og disciple om månelandingen. Det blev nævnt, at forskerne hævdede, at stenene fra Månen er præcis som sten fra Arizona. ”Bare se,“ sagde Srila Prabhupada. Og så fortalte han en kort historie. (mere…)

En mand havde netop besvaret naturens kald ude på en åben mark, som man gør det i Indien mange steder. Da han rejste sig, kom han til at kaste et blik på sine efterladenskaber og udbrød: ”Føj, hvor ækelt!”

Til hans overraskelse svarede afføringen tilbage: ”Det er ikke mig, der er ækel. Det er dig!” (mere…)

Der var en mand, der holdt meget af mangoer. Mangoer vokser på mangotræer, der ofte er meget høje, og de bedste mangoer finder man i træets top, hvor der er mest sol.

Da manden en dag var oppe i toppen af et mangotræ, gled hans fod uheldigvis, og han styrtede ned. Han faldt dog ikke ret langt, for det lykkedes ham at gribe fat i en tynd gren, hvorfra han hang hjælpeløst uden at kunne komme op eller ned. (mere…)

Da Christoffer Columbus vendte tilbage til Spanien efter at have opdaget Amerika, blev han naturligt en berømt og anerkendt person. Lige så naturligt blev han også offer for misundelse. Hans modstandere kritiserede, at han ikke havde gjort noget specielt, og at alle kunne have gjort det. (mere…)

En mand gik ud i skoven for at finde honning. På grund af dårlig karma blev han desværre jagtet af en tiger.

Heldigvis var der et træ, han kunne kravle op i. Det var hans gode karma. Desværre brækkede grenen af, da han greb fat i den. Dårlig karma. (mere…)

Et stueur, et af de gode bornholmere, gik engang i stykker og blev indleveret hos urmageren. Da urmageren skulle til at reparere uret, protesterede det og sagde: ”Åh nej, lad mig dog have fred. Hvis du reparerer mig, kommer jeg de næste 50 år til bare at skulle høre dette evindelige tik-tak, tik-tak, tik-tak. Jeg er allerede ved at være vanvittig af at høre på det.” (mere…)

En far og søn var på en længere rejse. De var fattige mennesker og ejede kun én hest. Faderen sad på hesten, imens sønnen gik ved siden af.

”Se blot den grusomme mand,” sagde folk i den første landsby, de kom igennem. ”Han sidder der mageligt på hesten, mens det stakkels barn må vandre efter ham.”

”Nå,” tænkte faderen. ”Så lad min søn ride på hesten.” (mere…)

Fire unge brahmana-drenge drog ud i verden for at prøve deres kunnen. De tre var pralende og højtråbende, den fjerde mere stille og beskeden.

På deres vandring kom de til en bunke dyreknogler. ”Jeg kan sætte knoglerne sammen og se, hvilket det dyr var,” sagde den første dreng. Som sagt, så gjort. Dyret havde været en løve. (mere…)

Vi er på et psykiatrisk hospital. Lægen kommer ind på stuen til en patient, som han ser sidde ved siden af sin seng med det ene øre ned i puden. Patienten ser meget opmærksom og koncentreret ud.

”Hvad laver du, Jørgen?” spørger lægen. (mere…)

En pige havde en tante, hun holdt meget af. Tanten var dog ikke verdens bedste menneske. Ja, hun var en gammel led og misundelig heks. Da hun døde, var alle ret sikre på, hvor hun var gået hen.

Mange år senere døde pigen. Hun var til gengæld et rigtigt godt menneske og kom med det samme op til Sankt Peter for at komme videre til himlen. Sankt Peter spurgte, om hun havde noget ønske, før hun kom ind i himlen. Pigen svarede, at hun gerne ville vide, hvad der var blevet af hendes tante. (mere…)

Der var engang en fattig bonde, der havde en flok gæs. En dag kom han ud i gåsefolden og så til sin store forbavselse, hvad der lignede et guldæg ligge under en gås. Han samlede ægget op og, jo, det var et æg af pure guld! Bonden jublede af henrykkelse og tog ægget med sig. (mere…)

To venner diskuterede, om et stykke papir var blevet skåret eller klippet i stykker. Den ene ven sagde: ”Det var med en kniv.” Den anden sagde: ”Nej, det var med en saks.”

Diskussionen gik frem og tilbage. ”Nej, det var en kniv.” ”Det var altså en saks,” ”Kniv!” ”Saks!” (mere…)

– Af Lalitanatha Dasa –

Dette er tredje og sidste del af historien om Guru Paramartha. Første del blev bragt i Nyt fra Hare Krishna 8.2015. Historien fortsætter, efter at vi har hørt om, hvordan Guru Paramartha og hans disciple fik foræret en hest, og om alle de genvordigheder, som hesten førte med sig. (mere…)

– Af Lalitanatha Dasa – 

Dette er anden del af historien om Guru Paramartha. Første del blev bragt i Nyt fra Hare Krishna 8.2015. Historien fortsætter, efter at vi har hørt om, hvordan Guru Paramartha og hans disciple fik foræret en hest, og om alle de genvordigheder, som hesten førte med sig. (mere…)

En mus blev engang jagtet af en kat og søgte beskyttelse hos en stor vismand. Vismanden spurgte musen, hvordan han kunne tjene ham, og musen svarede, at han gerne ville være en kat. Vismanden, der havde sådanne kræfter, forvandlede med det samme musen til en kat. (mere…)

Psykiater: ”Ifølge vores nye psykiatrihåndbog var dit storhedsvanvid fejldiagnosticeret. Nu ved vi, at du alligevel ikke fejler noget.”

Patient: “Det var pokkers! Før var jeg Napoleon. Nu er jeg slet ikke nogen overhovedet!”