Det følgende er et uddrag fra Santi Parva i Mahabharata, hvor Bhismadeva instruerer Maharaja Yudhisthira i, hvordan man forholder sig over for fjender.
Yudhisthira spurgte: ”Hvordan bør man reagere over for folk, der fornærmer én med deres uforskammethed og arrogance?”
Bhisma svarede: ”Hvis man ikke bliver vred, når man fornærmes af en anden, tager man alle de fromme fortjenester, som den person har samlet sig gennem gode gerninger, fra ham. I tilgift overfører man alle sine egne syndige reaktioner til den formastelige person. For når det kommer til stykket, hvad betyder ros eller bebrejdelse, når det kommer fra et vulgært fjols? En person, der roser en anden i hans tilstedeværelse, men kritiserer ham bag hans ryg, er ikke bedre end en hund.”
Yudhisthira: ”Hvordan bør man debattere med en samvittighedsløs person?”
Bhisma svarede: ”I en debat er en sandfærdig persons taktiske muligheder begrænsede, men en uærlig person kan benytte sig af enhver forkastelig metode. Hvis den ærlige person imidlertid gjorde de samme ting som sin opponent, ville han stille sig endnu ringere, for han ville handle imod sin natur. Derfor bør en ærlig og sandfærdig person altid undgå at argumentere med en samvittighedsløs person.”
Yudhisthira spurgte derpå: ”Hvordan bør man handle over for en mere magtfuld fjende?”
Bhisma svarede: ”Selv om flodens stærke strøm kan rive store træer op med rode og føre dem med sig, overlever sivene, fordi de bøjer sig med strømmen. På samme måde må man for at overleve en fjende, der er stærkere, give efter for ham samtidig med, at man forbliver fast forankret til sine rødder.”
Yudhisthira spurgte: ”Hvad bør en svag person gøre, hvis han af tåbelighed og stolthed provokerer en stærk fjende?”
Bhisma svarede: ”O Konge, den svagere person er nødt til at angre og dermed formilde den stærkere fjende.”
Yudhisthira spurgte: ”Hvad er oprindelsen til al synd?”
Bhisma svarede: ”Grådighed eller længslen efter at besidde mere end ens naturligt tildelte kvote er oprindelsen til al synd. Ønsket om at besidde det, der tilhører en anden, er umætteligt og giver ophav til vrede, lyst, tab af bedømmelsesevne, arrogance, nærighed, mangel på medfølelse, misundelse, mistro og mange andre onder. Uvidenhed består af den samme materielle grådighed, selv om det, når den analyseres, kan ses, at uvidenhed også kommer fra grådighed. I takt med, at ens grådighed vokser, bliver ens uvidenhed også større.”
Yudhisthira spurgte: ”Hvad giver ophav til den største fortjenstfuldhed?”
Bhisma svarede: ”Tilbageholdenhed og at lægge bånd på sig selv overgår alle andre aktiviteter i denne henseende og anses derfor for at være den største dyd. Fordi tilbageholdenhed og båndslæggelse renser og behersker hver eneste aspekt af ens liv, er dette vigtigere end at give i velgørenhed og studere Vedaerne. Gennem selvbeherskelse alene kan man opnå befrielse fra den materielle verden.
Tilbaholdenhed indbefatter sansebeherskelse, frihed fra vrede, frihed fra misundelse, upartiskhed, vedholdenhed og tilfredshed. Men den essentielle kvalitet i tilbageholdenhed er askese. Således kan intet godt opnås uden askese.”
Yudhisthira spurgte da: ”O Bhisma, er der en regel, der aldrig må brydes under nogen omstændighed?”
Bhisma svarede: ”Tilbedelse af ægte brahmanaer og at give dem enhver form for respekt må aldrig opgives under nogen omstændighed.”