En mand havde netop besvaret naturens kald ude på en åben mark, som man gør det i Indien mange steder. Da han rejste sig, kom han til at kaste et blik på sine efterladenskaber og udbrød: ”Føj, hvor ækelt!”

Til hans overraskelse svarede afføringen tilbage: ”Det er ikke mig, der er ækel. Det er dig!”

Manden kiggede måbende på afføringen. ”Hvordan kan du sige, at du ikke er ækel. Du stinker så uudholdeligt, at man kun har lyst til at løbe langt væk.”

Afføringen kiggede mildt på manden. ”I virkeligheden var jeg en lækker samosa med det mest velsmagende fyld. Alle beundrede mig. Først da jeg kom i kontakt med dig, blev jeg ækel og ulækker.”