En guru gav en discipel ordre til at slå sig ned på et isoleret sted og meditere der og ikke gøre andet. Da guruen imidlertid kom tilbage efter et par år, fandt han til sin forbavselse sin discipel bo i et stort hus med kone og børn.

”Gav jeg dig ikke besked på, at du skulle meditere og intet andet?“ spurgte guruen.

”Det gjorde jeg, men desværre var der en mus, der gnavede på mine kaupinaer [lændeklæde],“ svarede disciplen.

”Og hvad så?“ spurgte guruen.

”Så tænkte jeg, at jeg hellere måtte få en kat, der kunne holde musen væk. Og det gjorde jeg så. Katten var dog nødt til at få mælk hver dag, så jeg skaffede mig en ko. Jeg fandt snart ud af, at koen krævede pasning. Derfor fik jeg mig en kone, der kunne passe koen, så jeg kunne meditere. Min kone var dog ikke tilfreds med kun at passe koen, og snart havde vi også børn og hus. Så det er forklaringen. Så vidt jeg kan se, har jeg fulgt din instruktion, så godt jeg kunne.“

Guruen mente vist, at hans yogi-discipel hellere skulle have affundet sig med musen.