På en morgenvandring talte Prabhupada og de hengivne om videnskabsmænd. Tamala Krishna fortalte ‘Kejserens Nye Klæder’ med historien om svindlerne, der syede tøj til kejseren, som kun de intelligente kunne se. Ingen ville indrømme, de ikke kunne se det, for de ville ikke kaldes uintelligente, indtil en dreng udbrød: ”Kejseren har intet tøj på.“ Prabhupada fortalte da en lignende historie.
”I den muhammedanske periode i Bengalen var der denne Gopal Ban, og han var meget listig. Så den muhammedanske Nawab spurgte ham: ”Gopal Ban, kan du skrive en Mahabharata i mit navn?”
”Ih ja. Jeg ansætter en masse panditaer, og de laver en Mahabharata om dine aktiviteter, dine herligheder, alting. Giv mig 100.000 rupier, så kan jeg begynde.”
Han fik pengene og flere penge. ”Ja, det skrider frem.”
”Hvornår kan den udgives?”
”Om få dage. Alt er klart bortset fra én ting. Kan du sige mig, hvor mange mænd din hustru har?”
“Hvad for noget?” Stor fornærmelse!
Gopal Ban fortsatte: ”Nej, det er Mahabharatas tema, at Draupadi har fem mænd. Så hvor mange mænd har din hustru?”
”Nej, nej, jeg er hendes eneste mand,” udbrød kongen fortørnet.
”Så hvordan kan du skrive Mahabharata? Vil du have Mahabharata, må du sige mig, hvor mange mænd, din kone har.”
Det kan kongen ikke sige. Så ikke mere Mahabharata.
Tamala Krishna: ”Og han beholdt pengene.“
Prabhupada: ”Ja, dem havde han allerede taget. Så det er disse videnskabsmænd. Til sidst: ”Hvor mange mænd har din hustru?” Samme ting.“