Nrsimha-caturdasi
Den 20. maj er det Nrsimha Caturdasi, Herren Nrsimhadevas fremkomst. Herren Nrsimhadeva viste Sig for at beskytte Sin store hengivne Prahlada Maharaja mod dæmonen Hiranyakasipu, Prahladas fader. Hiranyakasipu forsøgte at dræbe sin lille søn på alle mulige måder, fordi sønnen var en stor hengiven af Herren. Prahlada var imidlertid beskyttet af Herren i enhver henseende, og til sidst var Hiranyakasipu så frustreret, at han spurgte sin søn: ”Hvor er din Herre?” Prahlada svarede: ”Min Herre er overalt.” Hiranyakasipu spurgte vredt: ”Er Han også i denne søjle?” Prahlada svarede: ”Ja, min Herre er overalt.” Hiranyakasipu tog da sit sværd frem og slog i raseri hårdt til søjlen. I det øjeblik hørtes en tordnende lyd inde fra søjlen, der sprængtes i tusinder af stykker, og frem stod Herren Nrsimhadeva, Herren Krishnas form som halvt menneske, halvt løve, og dræbte Hiranyakasipu for øjnene af Prahlada. (mere…)