Af Srila Prabhupada

Dette er fortsættelsen af en tale den 18. maj 1972 i Los Angeles, hvor Srila Prabhupada indgående beskriver den  Krishnabevidste forståelse. Første del bragtes i sidste nummer.

I den materielle verden er alting lavet af død materie. Derfor er det blot en imitation. Tingenes virkelighed eksisterer i den åndelige verden. De, der har læst Bhagavad-gita, kan forstå, hvordan den åndelige verden er, for der er den beskrevet:

paras tasmat tu bhavo ’nyo
’vyakto ’vyaktat sanatanah
yah sa sarvesu bhutesu
nasyatsu na vinasyati

”Dog er der en anden natur, der er evig og er transcendental til denne manifesterede og umanifesterede materie. Den er suveræn og vil aldrig udslettes. Når alt i denne verden udslettes, vil den del forblive, som den er.” (Bhagavad-gita 8.20)

Videnskabsmænd forsøger at kalkulere længde og bredde på denne materielle verden, men de ved ikke, hvorfra de skal begynde. Det vil tage dem tusinder af år blot at rejse til den nærmeste stjerne for slet ikke at tale om den åndelige verden. Siden vi ikke kan kende den materielle verden, hvordan kan vi da vide, hvad der er bag den? Pointen er, at vi må lære det fra autoritative kilder.

Den mest autoritative kilde er Krishna, for Han er reservoiret af al kundskab. Ingen er visere eller har større kundskab end Krishna. Krishna fortæller os, at der bag denne materielle verden er en åndelig himmel, der er fuld af utallige planeter. Den himmel er langt, langt større end det materielle rum, der blot udgør en fjerdedel af hele skabelsen. På samme måde er de levende væsner i den materielle verden blot en lille portion af de levende væsner, der befinder sig i hele skabelsen. Den materielle verden sammenlignes med et fængsel. Ligesom de fængslede blot repræsenterer en lille procentdel af den totale befolkning, er de levende væsner i den materielle verden blot en fragmentarisk del af alle levende væsner.

De, der har gjort oprør mod Gud – de kriminelle – anbringes i denne materielle verden. Til tider siger kriminelle, at de er ligeglade med regeringen, men ikke desto mindre bliver de arresteret og straffet. På samme måde anbringes levende væsner, der sætter sig op mod Gud, i den materielle verden.

Oprindeligt er de levende væsner alle uadskillelige dele af Gud og er forbundet med Ham, ligesom sønner er forbundet med deres fader. Kristne regner også Gud for den højeste fader. Kristne går i kirke og beder: ”Fader vor, Du som er i himlene.” Ideen om Gud som fader er der også i Bhagavad-gita (14.4):

sarva-yonisu kaunteya
murtayah sambhavanti yah
tasam brahma mahad yonir
aham bija-pradah pita

”Det må forstås, at alle livsformer, Oh søn af Kunti, muliggøres gennem fødsel i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader.”

Der er 8.400.000 livsformer inklusive fisk, planter, fugle, insekter, dyr og mennesker. Blandt menneskearterne er de fleste uciviliserede, og blandt de få civiliserede arter har kun et lille antal taget til religiøst liv. Ud af de såkaldte religiøse identificerer de fleste sig med en betegnelse og påstår: ”Jeg er hindu,” ”Jeg er muslim,” ”Jeg er kristen” osv. Nogle engagerer sig i filantropisk arbejde, og andre giver til de fattige og åbner skoler og hospitaler. Denne uegennyttige proces kaldes karma-kanda. Af millioner af disse karma-kandier er der måske én jnani (”en, der ved”). Blandt millioner af jnanier bliver måske én befriet, og af milliarder af befriede sjæle bliver måske én i stand til at forstå Krishna. Det er således Krishnas position. Som Krishna selv siger i Bhagavad-gita (7.3):

manusyanam sahasresu
kascid yatati siddhaye
yatatam api siddhanam
kascin mam vetti tattvatah

”Blandt mange tusinde mennesker stræber måske ét efter fuldkommenhed, og af dem, der har opnået fuldkommenhed, er der dårligt ét, der kender Mig i sandhed.”

At forstå Krishna er således meget svært. Men selv om forståelsen af Gud er et svært emne, forklarer Gud Sig Selv i Bhagavad-gita. Han siger: ”Jeg er sådan, og Jeg er sådan. Den materielle natur er sådan, og den åndelige natur er sådan. De levende væsner er sådan, og den Højeste Sjæl er sådan.” Således beskrives alting til fulde i Bhagavad-gita. Selv om det er meget svært at forstå Gud, er det ikke svært, når Gud Selv giver os Sin egen viden. Det er i virkeligheden den eneste proces, hvorved vi kan forstå Gud. At forstå Gud gennem vores egen spekulation er ikke muligt, for Gud er ubegrænset, og vi er begrænsede. Vores viden og opfattelsesevner er meget begrænsede, så hvordan skulle vi kunne forstå det ubegrænsede? Hvis vi slet og ret accepterer forklaringen om det ubegrænsede, sådan som Gud Selv giver den, kan vi komme til at forstå Ham. Den forståelse er vores fuldkommenhed.

Spekulativ viden om Gud vil ingen steder føre os. Hvis en dreng ønsker at vide, hvem hans fader er, er den enkle proces at spørge sin moder. Moderen vil da sige: ”Her er din fader.” Det er vejen til perfekt kundskab. Selvfølgelig kan man spekulere over, hvem der er ens fader. Måske er det den mand eller denne mand, og man kan vandre over hele byen og spørge: ”Er du min fader? Er du min fader?” Kundskab, der erhverves gennem sådan en proces, vil dog altid forblive ufuldkommen. Man vil aldrig finde sin fader på den måde. Den enkleste proces er at få viden fra en autoritet, i dette tilfælde moderen. Hun vil ganske enkelt sige: ”Min kære dreng, her er din fader.” På denne måde er vores viden fuldkommen. Transcendental kundskab er på samme måde. Jeg fortalte for lidt siden om en åndelig verden. Denne åndelige verden er ikke et emne for vor spekulation. Gud siger: ”Der er en åndelig verden, og den er Mit hovedkvarter.” På denne måde modtager vi kundskab fra Krishna, den bedste autoritet. Vi er måske ikke perfekte, men vor kundskab er perfekt, fordi vi modtager den fra den perfekte kilde.

Krishnabevidsthedsbevægelsen har til formål at give fuldkommen kundskab til det menneskelige samfund. Med en sådan kundskab kan man forstå, hvem man er, hvem Gud er, hvad den materielle verden er, hvorfor vi er kommet her, hvorfor vi må gennemgå så megen modgang og lidelse, og hvorfor vi skal dø. Selvfølgelig ønsker ingen at dø, men døden vil komme til alle. Ingen ønsker at blive gammel, men alligevel kommer alderdommen. Ingen ønsker at lide af sygdomme, men sikkert nok, sygdomme kommer. Disse er menneskelivets virkelige problemer, og de er endnu ikke blevet løst. Civilisationen forsøger at forbedre, hvordan man spiser, sover, har sex og forsvarer sig, men det er ikke de virkelige problemer. Et menneske sover, og en hund sover. Mennesket er ikke mere udviklet, fordi det har en pæn lejlighed. I begge tilfælde er handlingen den samme – at sove. Mennesket har opfundet atomvåbnet til forsvar, men hunden har også tænder og kløer og kan også forsvare sig. I begge tilfælde er forsvaret der. Mennesket kan ikke sige, at fordi det har atomvåben, kan det erobre hele verden eller hele universet. Det er ikke muligt. Mennesket besidder måske en omstændelig metode til forsvar eller en herlig måde at spise, sove og have sex på, men det gør det ikke avanceret. Vi kan kalde dets fremskridt for poleret animalisme, det er alt.

Virkeligt fremskridt betyder at kende Gud. Hvis vi mangler viden om Gud, er vi ikke virkeligt avancerede. Mange skurke benægter eksistensen af Gud, for hvis der ingen Gud er, kan de fortsætte med deres syndige aktiviteter. Det kan måske være meget rart for dem at tro, at der ingen Gud er, men Gud vil ikke dø, blot fordi vi benægter Ham. Gud er der, og Hans administration er her. Ved Hans ordre står Solen op, Månen står op, vandet flyder og havet adlyder ebbe og flod. Således fungerer alting efter Hans ordre. Eftersom alting fungerer så fint, hvordan kan man da realistisk tro, at Gud er død? Hvis der er en dårlig ledelse, kan vi sige, at der ingen regering er, men hvis der er en god ledelse, hvordan kan vi da sige, at der ingen regering er? Blot fordi folk ikke kender Gud, siger de, at Gud er død, at der ingen Gud er, eller at Gud ingen form har. Men vi er fuldt overbeviste om, at der er en Gud, og at Krishna er Gud. Derfor tilbeder vi Ham. Det er metoden i Krishnabevidsthed. Prøv at forstå det. Mange tak.