Af Srila Prabhupada
Det moderne menneskes ideer om Gud er mange. Børn forestiller sig ofte en gammel mand med et hvidt skæg, imens voksne anser Gud for at være en usynlig kraft eller en mental forestilling, hele menneskeheden, universet eller selv en selv.
I denne forelæsning, der blev givet den 18. maj 1972 i Los Angeles, beskriver Srila Prabhupada indgående den Krishnabevidste forståelse, der giver et forbavsende fortroligt perspektiv på Gud.
Mine damer og herrer, jeg takker Dem mange gange for Deres venlige deltagelse i denne Krishnabevidstheds-bevægelse. Da dette samfund blev registreret i 1966 i New York, foreslog en ven, at det skulle kaldes Samfundet for Gudsbevidsthed. Han mente, at navnet Krishna var sekterisk. Ifølge leksikonet er Krishna også en hinduguds navn. Men hvis noget navn overhovedet kan anvendes om Gud, er det ”Krishna”.
I virkeligheden har Gud ikke noget specielt navn. Ved at sige, at Han intet navn har, mener vi, at ingen ved, hvor mange navne Han har. Da Gud er ubegrænset, må Hans navne også være ubegrænset. Derfor kan vi ikke lægge os fast på ét navn. For eksempel kaldes Krishna nogle gange for Yasoda-nandana, moder Yasodas søn, eller Devaki-nandana, Devakis søn, Vasudeva-nandana, Vasudevas søn, og Nanda-nandana, Nandas søn. Somme tider kaldes Han Partha-sarathi, der indikerer, at Han agerede som stridsvognsfører for Arjuna, der til tider kaldes Partha eller Prthas søn.
Gud har mange aktiviteter med sine mange hengivne, og afhængig af disse aktiviteter kaldes Han ved forskellige navne. Da Han har utallige hengivne og utallige relationer til dem, har Han også utallige navne. Vi kan ikke pege på et bestemt navn. Men navnet Krishna betyder ”alttiltrækkende”. Gud tiltrækker enhver. Det er definitionen på ”Gud”. Vi har set mange billeder af Krishna, og vi ser, at Han tiltrækker køerne, kalvene, fuglene og andre dyr såvel som træerne, planterne og selv vandet i Vrindavana. Han er tiltrækkende for hyrderne, gopi-pigerne, Nanda Maharaja, Pandavaerne og hele det menneskelige samfund. Så hvis noget specielt navn kan gives Gud, er det navnet ”Krishna”.
Parasara Muni, en stor helgen og fader til Vyasadeva, der samlede hele den vediske litteratur, gav følgende definition på Gud:
aisvaryasya samagrasya, viryasya yasasah sriyah
jnana-vairagyayos caiva, sannam bhaga itingana
(Visnu Purana 6.5.47)
Bhagavan, Guddommens Højeste Personlighed, defineres således af Parasara Muni som den, der er komplet i seks overdådigheder: Den, der har uindskrænket styrke, berømmelse, rigdom, kundskab, skønhed og forsagelse.
Bhagavan, Guddommens Højeste Personlighed, er ejeren af alle rigdomme. Der er mange rige mennesker i verden, men ingen kan påstå, at de besidder al velstand. Ej heller kan nogen påstå, at ingen er rigere end dem. Vi forstår dog fra Srimad-Bhagavatam, at da Krishna var til stede på denne jord, havde Han 16.108 hustruer, og hver hustru boede i et palads, der var bygget af marmor og beklædt med juveler. Værelserne var fyldt med møbler af elfenben og guld, og der var stor rigdom overalt. Disse beskrivelser er alle givet meget livagtigt i Srimad-Bhagavatam. I menneskets historie kan vi ikke finde nogen, der havde 16.000 hustruer eller 16.000 paladser. Ej heller gik Krishna til en hustru den ene dag og en anden hustru den næste dag. Nej, Han var personligt til stede i alle paladser på samme tid. Det betyder, at Han ekspanderede Sig i 16.108 former. Det er umuligt for et almindeligt menneske, men det er ikke svært for Gud. Hvis Gud er ubegrænset, kan Han sprede sig ud i et ubegrænset antal former, ellers giver ordet ”ubegrænset” ingen mening. Gud er almægtig. Han kan underholde ikke blot 16.000 hustruer, men seksten millioner og stadigvæk ikke have noget problem med det, ellers er der ingen mening med ordet ”almægtig”.
Det er alle tiltrækkende træk. Vi oplever i denne materielle verden, at hvis en mand er meget rig, er han tiltrækkende. I Amerika er for eksempel Rockefeller og Ford meget tiltrækkende på grund af deres rigdom. De er tiltrækkende, selv om de ikke besidder alle verdens rigdomme. Hvor meget mere tiltrækkende må Gud, der besidder alle rigdomme, da ikke være?
På samme måde har Krishna ubegrænset styrke. Hans styrke var til stede fra fødselsøjeblikket. Da Krishna kun var tre måneder gammel, forsøgte dæmonen Putana at dræbe Ham, men i stedet blev hun dræbt af Krishna. Dette er Gud. Gud er Gud fra begyndelsen. Han bliver ikke Gud på grund af meditation eller mystisk kraft. Krishna er ikke den slags Gud. Krishna var Gud fra det første øjeblik af Sin tilsynekomst.
Krishna har ubegrænset berømmelse. Selvfølgelig kender vi som Krishnas hengivne til Ham og glorificerer Ham, men bortset fra os kender mange millioner i verden til Bhagavad-gitas berømmelse. I alle lande over hele verden læses Bhagavad-gita af filosoffer, psykologer og teologer. Vi finder også et godt marked for vor Bhagavad-gita som den er. Det gør vi, fordi varen er rent guld. Der er mange udgaver af Bhagavad-gita, men de er ikke autoriserede. Vor udgave sælger bedre, fordi vi præsenterer Bhagavad-gita, som den er. Bhagavad-gitas berømmelse er Krishnas berømmelse.
Skønhed, en anden overdådighed, besiddes til uendelig grad af Krishna. Krishna Selv er meget smuk, ligesom alle Hans ledsagere og dem, der er forbundet med Ham, er det. I denne materielle verden får de, der var Gudfrygtige i det tidligere liv, en mulighed for at blive født i en god familie og en god nation. Amerikanere er meget rige og smukke, og disse fortrin er resultater af fromme handlinger. Over hele verden er folk tiltrukket af amerikanere, fordi de er så langt fremme inden for videnskabelig viden, velstand, skønhed osv. Denne planet er en ubetydelig planet i universet, men selv på denne planet har et land – Amerika – så mange attraktive sider. Vi kan blot forestille os, hvor mange attraktive sider Gud, der er skaberen af hele den kosmiske manifestation, besidder. Hvor smuk Han må være, Ham, der har skabt al skønhed.
Et menneske er tiltrækkende ikke blot på grund af skønhed, men også på grund af sin kundskab. En videnskabsmand eller filosof kan være attraktiv på grund af sin viden, men hvilken kundskab kan være mere perfekt end den, der gives af Krishna i Bhagavad-gita? Den viden er uden sammenligning i verden. Samtidig besidder Krishna fuld forsagelse (vairagya). Så mange ting arbejder under Krishnas styring i denne materielle verden, men i virkeligheden er Krishna ikke til stede her. En stor fabrik kan fortsætte med at køre, selv om ejeren ikke er til stede. På samme måde virker Krishnas energier under ledelse af Hans assistenter, halvguderne, selv om Krishna er langt væk fra den materielle verden. Det er alt sammen beskrevet i de åbenbarede skrifter.
Derfor har Gud mange navne ifølge Sine aktiviteter, men fordi Han besidder så megen overdådighed, og Han på grund af den tiltrækker alle og enhver, kaldes Han Krishna. Den vediske litteratur hævder, at Gud har mange navne, men ”Krishna” er det vigtigste navn.
Meningen med denne Krishnabevidstheds-bevægelse er at sprede Guds navn, Guds hæder, Guds aktiviteter, Guds skønhed og Guds kærlighed. Der er mange ting i denne materielle verden, og Krishna indeholder dem alle. Det mest fremtrædende træk i denne materielle verden er sex. Også det er til stede i Krishna. Vi tilbeder Radha og Krishna, og der er tiltrækning mellem Dem, men materiel tiltrækning og åndelig tiltrækning er ikke det samme. I Krishna er sex virkelig, men her i den materielle verden er det uvirkeligt. Alt, som vi beskæftiger os med her, er til stede i den åndelige verden, men her har det ingen værdi. Det er kun en refleksion. I forretningsvinduerne ser vi mange mannequiner, men vi er ligeglade med dem, for alle ved, at de er falske. En mannequin kan være meget smuk, men den er stadig falsk. Når folk ser en smuk kvinde, er de dog alle tiltrukket af hende, fordi de tror, hun er virkelig. I virkeligheden er den såkaldte levende krop også død, for denne krop er blot et stykke materie. Så snart sjælen forlader kroppen, er der ingen, der bryder sig om at se den såkaldte smukke kvindekrop. Den virkelige faktor, den virkelige tiltrækkende kraft, er den åndelige sjæl. (Fortsættes i næste nummer)