Denne udveksling mellem Hans Guddommelige Nåde A. C. Bhaktivedanta Prabhupada og hans discipel Svarupa Damodara fandt sted den 1. marts 1975 i Atlanta, USA.

Svarupa Damodara: Moderne videnskabsmænd arbejder meget hårdt på at skabe liv i deres laboratorier.

Srila Prabhupada: Prøv at forstå dette: Ligesom Gud allerede eksisterer, eksisterer de levende væsener, der er uadskillelige dele af Gud, også allerede i al evighed. Så det er ikke nødvendigt at ’skabe’. Det er tåbeligt, for de levende væsener er evige. De bliver aldrig skabt. De bliver blot manifesteret i den materielle verden på fire forskellige måder. Nogle af dem manifesteres gennem frø, nogle gennem gæring, nogle gennem æg og nogle gennem fostre. Men de levende væsener eksisterer allerede, så der er slet ikke tale om skabelse. Dette er videnskaben om det levende væsen.

Der er allerede så mange millioner og milliarder af levende væsener, men alligevel holder videnskabsmændene store konferencer for at finde ud af, hvordan de kan skabe noget. Det er så barnligt. De spilder tiden, vildleder folk og spilder alles hårdt tjente penge. Derfor siger jeg, at de er slyngler. De forsøger at ’skabe’. Hvad vil de skabe? Alting er der allerede. Men dette ved de ikke på trods af al deres avancerede uddannelse. Derfor beskriver Bhagavad-gita dem som mudhaer, slyngler.

Så sig til disse slyngler: ”Min gode mand, du kan ikke skabe, og der er heller intet, der kan blive skabt. Blot find ud af, hvor de levende væsener kommer fra, hvad deres kilde er, og hvem der er hjernen bag hele naturen. Find ud af det. Det er virkelig viden. Hvis du anstrenger dig for at få denne viden og forsøger at finde den oprindelige kilde til alting, vil du en skønne dag komme til niveauet af vasuvedah sarvam iti sa mahatma sudurlabhah: Du vil forstå, at Gud er kilden til alting, og så vil din viden være perfekt.”

Se denne dejlige blomst. Tror du, at den er kommet frem automatisk uden styringen af en hjerne? Det er en tåbelig filosofi. Disse såkaldte videnskabsmænd bruger så mange bombastiske ord, men hvor meget forklarer de i virkeligheden? Ingen andre end dem kan forstå det. De bruger et kompliceret sprog på en måde, så medmindre de forklarer det, vil ingen ane, hvad de taler om.

De siger, at alting bliver gjort automatisk ’af naturen’. Det er ikke rigtigt. Naturen er et redskab. Den er ligesom en fantastisk computer, men der er stadigvæk en operatør bag den. Disse slyngler har ingen sund fornuft. Hvor findes den maskine, der virker uden en operatør? Har de nogensinde set en sådan maskine? Hvordan kan de foreslå, at naturen fungerer automatisk? Naturen er en fantastisk maskine, men operatøren bag er Gud, Krishna. Blot fordi maskinen fungerer fantastisk, betyder det så, at der ingen operatør er?

Harmoniummet er også en maskine, og hvis en dygtig musiker spiller på det, frembringer det meget melodiske, behagelige lyde. ”Åh, hvor dejligt.” Men kan harmoniummet spille automatisk og frembringe melodiske lyde? De har ikke engang nogen sund fornuft, og alligevel fortsætter de med at kalde sig selv videnskabsmænd. Det er det, vi beklager: Disse folk har ikke engang nogen sund fornuft, og alligevel går de for at være videnskabsmænd.

Svarupa Damodara: De tror, at fordi de igennem kemi er i stand til at syntetisere nogle primitive aminosyrer …

Srila Prabhupada: Det er håndværk. Det er ikke viden. Lad os f.eks. sige, at du maler et billede af en rose. Da er du en maler, men ikke en mand af viden. ”En mand af viden” betyder en, der ved, hvordan ting sker. En maler efterligner blot det, han ser. Det er alt. Derfor er håndværk og videnskab to forskellige ting.

Svarupa Damodara: Så hvis de skaber noget syntetisk, er det blot håndværk?

Srila Prabhupada: Ja. F.eks. ved en god kok, hvordan man blander krydderier og tilbehør og får ting til at smage godt. Så man kan kalde en kemiker en dygtig kok. Kemi er intet andet end håndværket med at blande forskellige kemikalier. Det er alt. Der er olie, og der er baser, og hvis man blander dem rigtigt, får man sæbe – meget nyttigt.

Svarupa Damodara: Men videnskabsmændene er overbevist om, at de på en eller anden måde vil være i stand til at skabe liv og tilmed lave et menneske.

Srila Prabhupada: Der er ikke noget problem, så hele verden vil gå til helvede uden din skabelse. Livet er der allerede. F.eks. er der så mange biler. Hvis jeg fremstiller endnu en bil, hvad ære har jeg af det? Der er allerede så mange biler. Da der ingen biler var, tilfaldt en vis ære den mand, der først opfandt en. ”Ja, du har gjort noget godt – en hesteløs vogn. Folk vil få gavn af det, en bekvemmelighed, det er i orden.” Men når der er millioner og atter millioner af biler, der blot er årsag til ulykker, og jeg laver endnu en bil, hvad ære har jeg af det? Hvad er min ære af det?

Svarupa Damodara: Nul og niks.

Srila Prabhupada: Nul og niks. Og for at opnå dette nul, afholder de en eller anden stor konference, og så mange folk kommer og bruger deres penge der.

Svarupa Damodara: De vil gerne lave et bedre menneske. De vil gerne gøre livet bedre.

Srila Prabhupada: Ja, det er vores ide. Vi siger til videnskabsmændene: ”Spild ikke jeres tid på at prøve at lave liv. Forsøg at gøre jeres liv bedre. Prøv at forstå, hvad jeres virkelige åndelige identitet er, så I kan blive lykkelige inden for dette liv. Det er den slags forskning, der bør ske.”

Den første ting, de skal lære, er, at der er en fører eller sjæl inde i kroppens ’bil’. Dette er det første skridt mod viden. Hvis man ikke forstår denne simple ting, er man et æsel. Føreren – sjælen – kører denne krops bil. Og hvis føreren bliver uddannet, kan han køre sin krop til selverkendelse, så han kan komme hjem, tilbage til Guddommen. Da bliver han fuldkommen. Så vi uddanner føreren – vi forsøger ikke at fremstille endnu en blikbil. Det er Krishna-bevidsthed.