– Af Srila Prabhupada –

Den følgende samtale mellem Srila Prabhupada og en indisk læge fandt sted i 1973 på Hare Krishna-centret i London.

Læge: Kan du bevise videnskabeligt, at sjælen eksisterer? Jeg mener, er det udelukkende et spørgsmål om tro eller… ?

Srila Prabhupada: Nej, det er en videnskabelig kendsgerning. Vores videnskab er perfekt, for vi får viden fra den perfekte kilde, Krishna. Og den moderne såkaldte videnskab er ufuldkommen, fordi videnskabsfolkenes viden kommer fra ufuldkomne kilder. Uanset hvor stor en videnskabsmand du er, må du indrømme, at dine sanser er ufuldkomne.

Læge: Ja.

Srila Prabhupada: Så ufuldkomne sanser kan kun give ufuldkommen viden. Det, du kalder videnskabelig viden, er snyd og bedrag, for de mennesker, der har givet os den viden, er ufuldkomne. Hvordan kan man forvente at få perfekt viden fra en ufuldkommen person?

Læge: Det er vel et gradsspørgsmål.

Srila Prabhupada: Min pointe er, at hvis du ikke kan give perfekt viden, til hvad nytte er det da at få viden fra dig?

Læge: Ja, det synspunkt accepterer jeg. Men hvordan vil du bevise, at sjælen eksisterer?

Srila Prabhupada: Ved at få viden fra den perfekte kilde, Krishna, eller fra Krishnas repræsentant, der gentager Krishnas ord. Det er vores bevisførelse. Evam parampara-praptam: “Transcendental viden skal modtages igennem en discipelrække.” Vi accepterer ikke viden fra en slyngel. Vi accepterer viden fra Krishna, den Højeste. Måske er jeg en slyngel, men fordi jeg får viden fra den fuldkomne kilde og gentager den, er alt, som jeg siger, perfekt.

Et barn kan være uvidende, men fordi det har lært, at en vis ting kaldes et “bord”, er dets ord perfekte, når det siger: “Far, dette er et bord.” Hvis du på samme måde hører fra den perfekte person og tror på det, er din viden perfekt. Krishna udtaler, tatha dehantara-praptih: “Efter døden går den åndelige sjæl over i en anden materiel krop.” Det accepterer vi. Vi behøver ikke bevis fra en såkaldt videnskabsmand, der er ufuldkommen.

Læge: Så spørgsmålet om tro kommer først.

Srila Prabhupada: Det er ikke tro. Det er en kendsgerning.

Læge: Ja, men hvordan beviser du den kendsgerning?

Srila Prabhupada: At Krishna siger det, er beviset.

Læge: [meget sarkastisk] “Krishna har sagt.” Men…

Srila Prabhupada: Det er vores vediske bevis. Når som helst vi siger noget, citerer vi med det samme fra den vediske litteratur for at underbygge det. Dette er bevisproceduren, der er ligesom proceduren i en retssal. Når en sagfører argumenterer i retten, skal han citere fra tidligere domskendelser. Da vil hans argument blive accepteret af dommeren som et juridisk bevis. Så snart vi på samme måde hævder noget, underbygger vi det med det samme ved at citere fra den vediske litteratur. Sådan bevises ting i åndelige anliggender. Hvad er skrifterne ellers til for? Hvis de blot er frembringelser af intellektuel spekulation, hvad er da nytten af disse bøger? Men selvfølgelig fremstiller den vediske litteratur også den Absolutte Sandhed med al logik og begrundelse. For eksempel udtaler Krishna i Bhagavad-gita [2.13]:

dehino ‘smin yatha dehe
kaumaram yauvanam jara
tatha dehantara-praptir
dhiras tatra na muhyati

“Sjælen vandrer i sin krop fra barndom til ungdom og fra ungdom til alderdom. På samme måde vandrer sjælen over i en anden krop efter døden.” Hvad ulogisk er der i det? Dette er videnskabeligt. For et intelligent menneske er dette et videnskabeligt bevis. Men hvis man fortsat er for sløv i hovedet, hvad kan der da gøres?

Læge: Men sjælen er usynlig. Hvordan kan du være så sikker på, at den eksisterer?

Srila Prabhupada: Blot fordi noget er usynligt, betyder det ikke, at vi ikke kan vide, at det eksisterer. Sindets, intelligensens og egoets subtile krop er også usynlig for dig, men du ved, at den subtile krop er der. Vi har to slags kroppe: en grov krop af jord, vand, ild, luft og æter, og en subtil krop af sind, intelligens og ego. Du kan se den grove krop af jord, vand osv., men kan du se den subtile krop? Kan du se sindet? Kan du se intelligensen? Trods det ved alle, at du har et sind, og at jeg har et sind.

Læge: Disse er dog temmelig abstrakte størrelser.

Srila Prabhupada: Nej, ikke abstrakte. De er subtil materie, det er alt. Du har blot ikke øjne til at se dem.

Læge: Tja, på nuværende tidspunkt har vi tre måder at studere intelligensen på…

Srila Prabhupada: Uanset hvad – du accepterer, at den subtile krop eksisterer, selv om du ikke kan se den. Det er min pointe. På samme måde eksisterer sjælen, selv om du ikke kan se den. Sjælen dækkes af de subtile og grove kroppe. Det, der kaldes døden, er udslettelsen af den grove krop. Den subtile krop lever videre og bærer sjælen til et sted, hvor han igen kan udvikle en ny grov materiel krop, der passer til opfyldelsen af ønskerne i hans sind.

Engelsk gæst: Du mener med andre ord, at den subtile krop og sjælen er én og samme ting?

Srila Prabhupada: Nej, sjælen er forskellig fra den subtile krop. Sjælen er finere end intelligensen. Disse ting forklares alle sammen i Bhagavad-gita [3.42]:

indriyani parany ahur
indriyebhyah param manah
manasas tu para buddhir
yo buddheh paratas tu sah

Først og fremmest er vi i denne grove forståelse kun opmærksomme på kroppens sanser. De, der er som dyr, tror, at sanserne er alt, som er. De forstår ikke, at sanserne styres af sindet. Hvis ens sind bringes i uorden, kan sanserne ikke fungere. Man er sindsyg. Så det, der styrer sanserne, er sindet. Over sindet findes intelligensen, og over intelligensen er sjælen.

Vi kan ikke engang se sindet og intelligensen, så hvordan kan vi se sjælen? Men sjælen har sin eksistens og sin dimension eller størrelse. Og hvis man ingen forståelse har af sjælen, er man ikke bedre end et dyr, for man identificerer sig selv med sine grove og subtile materielle kroppe.