Af Srila Prabhupada

En klasse fra Mumbay den 30. marts 1971.

bhumir apo ’nalo vayuh
kham mano buddhir eva ca
ahankara itiyam me
bhinna prakrtir astadha

apareyam itas tv anyam
prakrtim viddhi me param
jiva-bhutam maha-baho
yayedam dharyate jagat

”Jord, vand, ild, luft, æter, sind, intelligens og falsk ego – alt i alt udgør disse otte Mine adskilte materielle energier. O stærkarmede Arjuna, ud over disse har Jeg en anden højere energi, der består af de levende væsener, der udnytter denne lavere materielle naturs ressourcer.” (Bhagavad-gita 7.4–5)

Her forklarer Krishna, hvordan Han er alting. Materielle videnskabsmænd studerer de fem grove materielle elementer: jord, vand, ild, luft og rum. Psykologer og filosoffer studerer de tre subtile elementer: intelligens, falsk ego og sindets tilstande i form af at tænke, føle og ville. Her siger Krishna: ”Disse otte materielle elementer er Min adskilte energi.”

Vi kan forstå ’adskilt energi’ på følgende måde. Jeg taler, og båndoptageren optager min stemme. Når båndet afspilles, kan man igen høre, at jeg taler. Men den tale er forskellig fra min nuværende tale. Den tale er adskilt energi.

Selv om den materielle verden er Krishnas adskilte energi, handler den under Hans styring. Den er ikke uafhængig. Materialistiske videnskabsmænd tror, at der ingen Gud er, og at materie kun agerer igennem aktioner og reaktioner. Det er ikke rigtigt. Materie afhænger af den Højeste Herres styring. Som Krishna nævner det i Bhagavad-gitas niende kapitel, mayadhyaksena prakrtih suyate sa-caracaram: “Den materielle energi agerer under Min ledelse.”

Ideen om, at den materielle energi handler uafhængigt, er ingen god forståelse. Denne elektriske ventilator kører, men ikke uafhængigt. For at køre ventilatoren har vi brug for elektrisk energi, et kraftværk og en tilsynsførende tekniker i kraftværket. I sidste ende er der en livskraft – teknikeren.

Materie kan ikke handle af sig selv. Vi har ingen erfaring af, at materie handler uafhængigt. Når vi ser materie handle, må vi vide, at det agerer, fordi der er en åndelig eksistens bag.

Krishna bemærker, at de materielle elementer kommer fra Ham, men vi kan ikke forstå, at alle disse materielle manifestationer frembringes fra en person. Den gigantiske himmel, de utallige planeter med forskellige former for energi – hvordan er det muligt, at disse frembringes fra en person? Derfor anser de, der har ringe viden, den Højeste Absolutte Sandhed for at være upersonlig. Men i virkeligheden er Han en person.

Universet udvikler sig fra Krishna, den Højeste Ånd, ligesom vores krop udvikler sig fra den lille åndelige gnist. Størrelsen på denne åndelige gnist beskrives i den vediske litteratur:

balagra-sata-bhagasya
satadha kalpitasya ca
bhago jivah sa vijneyah
sa canantyaya kalpate

Hvis vi deler spidsen af et hår i hundrede dele og derefter tager en af disse dele og igen deler den i hundrede dele, er denne titusindedel af en hårspids størrelsen på den åndelige sjæl. På grundlag af den åndelige sjæl udvikler kroppen sig så.

Fra den vediske litteratur lærer vi, at den åndelige gnist søger tilflugt i sæden hos faderen, der indfører sæden i moderens mave. Hvis situationen derefter er gunstig, begynder kroppen at udvikle sig. Først er den på størrelse med en ært. Denne ærtelignende krop udvikler sig, og de forskellige huller manifesterer sig. De udvikler sig til øjnene, ørerne, munden, næsen, kønsdelene og anus – kroppens ni huller.

Enhver kan forstå, at den lille åndelige gnist udvikler kroppen. På samme måde udvikler hele universet sig fra Krishnas åndelige krop i form af Paramatma, universets sjæl.

Ifølge den buddhistiske teori frembringer kombinationen af materie livssymptomerne. Men fra Bhagavad-gita og andre vediske tekster forstår vi, at ånd frembringer materie. Ifølge Herren Buddhas filosofi er kroppen en kombination af materie, og hvis vi opløser materien, vil vi ikke længere have lidelse og nydelse. Det er sunya-vadiernes filosofi. Men vi er hverken sunya-vadier eller nirvisesa-vadier, der tror, at alt i sidste ende er formløst. Vi er savisesa-vadier, der accepterer, at sjælen har form.

Vi udskifter vores kroppe, ligesom en person opgiver gammelt tøj og accepterer noget nyt. Fordi vores åndelige krop har form – hænder, ben osv. – udvikler vi en materiel krop, der har form. Det kan vi let forstå. Ligesom vores frakke og skjorte har hænder og ben, fordi vi har hænder og ben, udvikles den materielle krop, der anses for at være en klædedragt, på basis af den åndelige form. Den forståelse kaldes savisesa-vada.

Herrens ydre aspekt inkluderer de otte elementer, der nævnes i dette vers. Blandt disse otte er der tre subtile former: sind, intelligens og falsk ego. Selv om de er subtile, er de materielle, ikke åndelige. Fordi sindet er en subtil form for materie, er det ukorrekt at tro, at mental spekulation er åndelig.

Om natten handler vores subtile krop, og vi tror, at vi har en separat krop og er et andet sted. Vi glemmer vores grove fysiske krop. På samme måde fører vores sind og intelligens os efter døden til en anden krop i overensstemmelse med vores tankegang i dødsøjeblikket, og vi glemmer kroppen, vi har nu.

Det falske ego består af at tænke: ”Jeg er et produkt af materie.” I virkeligheden er vi Brahman, ånd – aham brahmasmi. Den åndelige sjæl står over alle de materielle elementer, der nævnes her. Den åndelige sjæl er en del af den Højeste Sjæl, Krishna, og Krishna er oprindelsen til alting, materielt såvel som åndeligt – janmady asya yatah.

Krishna har forskellige slags energi. Parasya saktir vividhaiva sruyate. Den materielle energi er en af dem og kaldes den ydre energi. Ligesom min krop eller jeres krop er vores ydre energi, er hele kosmos en manifestation af Krishnas ydre energi.

Efter at have opremset de materielle elementer går Krishna videre: ”De materielle energier er lavere.” Apara betyder “lavere”. Ligesom vi sammenligner ting i denne verden og siger, at noget er lavere, og andre ting er højere, analyserer Krishna her Sig Selv. Han siger, at de otte materielle energier er lavere, og at der er en anden natur, der er højere. Denne højere energi er jiva-bhuta, de levende væsener.

Vi er energier af Krishna. Mayavada-filosofien hævder, at vi er det samme som Brahman, den Højestes upersonlige aspekt, eller det samme som Paramatma, Oversjælen. Men ifølge Bhagavad-gita er vi levende væsener blot energi, og Krishna er kilden til energien.

Der er forskel på energien og kilden til energien. Tag eksemplet med ild. Ild er kilden til energien, og lys og varme er ildens energier. Eller tag Solen og solskinnet. Solskinnet er Solens energi. Hvis man tror, at fordi solskinnet er i ens stue, er Solen i ens stue, tager man fejl.

Energien og kilden til energien er på samme tid ét og forskellige. Det er Herren Caitanyas filosofi: acintya-bhedabheda. Mange filosoffer hævder, at Gud og det levende væsen er én og samme ting, men det levende væsen kan ikke forstå dette, fordi han dækkes af maya, illusion. Jo, det levende væsen er dækket af maya, men Gud kan ikke dækkes af maya. Det er ikke muligt. En sky kan blokere Solen for mit syn, men en sky kan aldrig dække Solen. Så hvordan kan det levende væsen være det samme som Gud?

Maya er en af Guds energier:

visnu-saktih para prokta
ksetra-jnakhya tatha para
avidya-karma-samjnanya
trtiya saktir isyate

Alle Krishnas mangfoldige energier er åndelige. Hvis Krishna er fuldstændig åndelig, må Hans energier også være åndelige. Derfor står der i Visnu Purana, visnu-saktih para prokta: “Oprindeligt er Guds energier åndelige.” Para betyder “åndelig”. Ksetra-jnakya tatha para. Ksetra-jna-sakti eller jiva-sakti, det levende væsen, er også para sakti, åndelig. Avidya-karma-samjnanya trtiya saktir isyate. Men der er en anden energi, der er avidya, uvidenhed. Selv om denne energi oprindeligt er åndelig, agerer den nu som uvidenhed.

En form for avidya er at tro, at Brahman, God, dækkes af maya, illusion. Hvordan kan Brahman, der betyder ”den store”, dækkes af maya? Da ville maya og ikke Brahman være den store.

Hvis maya dækker Brahman, gør det maya større end Brahman, og det er ikke muligt. Maya er en energi eller et produkt af Brahman, ligesom en sky er et produkt af Solen. Ved Solens varme fordampes havvandet og forvandles til skyer. En sky er intet andet end en omdannelse af Solens energi. På samme måde er maya-sakti en energi af Krishna.

Krishna behersker maya. Maya behersker aldrig Krishna. Ideen om, at maya behersker Krishna, er ikke en god teori. En sådan tankegang skyldes manglende viden. Krishna kan aldrig dækkes.

Da Vyasadeva, Vedaernes kompilator, så Krishna og maya gennem meditation i bhakti-yoga, var maya i baggrunden ligesom en skygge – ikke foran. Maya kan ikke dække Krishna. Det er en forkert filosofi. Maya kan kun dække den individuelle sjæl.

Fordi den individuelle sjæl er tilbøjelig til at falde ned under mayas kløer, kaldes sjælen tatastha-sakti, den marginale energi. Sjælens position sammenlignes med strandkanten, der somme tider er tør og somme tider dækkes af vand. Når vi dækkes af maya, kaldes det jiva-bhuta-stadiet, og når vi ikke længere dækkes, kaldes det brahma-bhuta-stadiet. Når vi er Krishnabevidste, er vi brahma-bhuta, og når vi ikke er Krishnabevidste – når vi er materielt bevidste – er det maya. Så snart vi er befriet fra mayas kløer, bliver vi prasannatma, glade, ligesom en person er glad, når han er blevet befriet fra besmittelsen af en sygdom.

Her tiltales Arjuna som maha-baho, “den store kriger”. Krishna siger, at som en stor kriger kan Arjuna forstå disse ting. Hvem er en stor kriger? Den, der handler under Krishnas styring.

De, der prædiker Krishnabevidsthed, er også maha-baho. De ”kæmper” med personer, der ikke er Krishnabevidste. De tvinger Krishnabevidsthedsbevægelsen fremad ved at kæmpe. Men den kamp er en anden form for kamp. Herren Caitanya lærte os den form for kamp. Krishna-varnam tvisakrsnam sangopangastra-parsadam. Astra betyder ”våben”. Caitanya Mahaprabhu kæmpede mod maya, ikke med en maskinpistol, men med sine mest fortrolige ledsagere – sri-krsna-caitanya prabhu-nityananda sri-advaita gadadhara srivasadi-gaura-bhakta-vrnda. Hans våben var Sri Advaita Prabhu, Sri Nityananda Prabhu og mange andre hengivne.

Herren Caitanyas bevægelse er også en krig, men på en anden måde. For eksempel sendte Herren Caitanya en af Sine soldater, Nityananda Prabhu, af sted for at befri de to syndige brødre Jagai og Madhai. At forsøge at befri de syndige er også kamp.

Alle hengivne, alle prædikanterne i denne Krishnabevidsthedsbevægelse, er maha-baho, stærkt bevæbnede med Krishnas våben. De kan ikke blive slået. De vil fortsætte med at arbejde sig fremad i kampen mod illusion.

Hvad er denne illusion? Det levende væsen, der er under illusion, tror, at han vil blive lykkelig gennem materiel komfort. Det er ikke muligt. Så Krishnabevidsthedsbevægelsen er en krigserklæring mod maya. Og krigen kæmpes ved at synge Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Denne transcendentale lyd vil afklare hele atmosfæren. Og så snart de Krishnabevidste soldater sejrer, vil hele verden blive fredfyldt.