Fortalt af Kim Møller
En vandbærer i Indien havde to store krukker, der hængte i hver sin ende af stangen, han bar på nakken. Den ene af krukkerne havde en revne, mens den anden krukke var perfekt.
Den sidste afleverede altid en fuld portion vand for enden af den lange gåtur fra åen, imens den revnede krukke på det tidspunkt kun var halvt fuld. Dette foregik hver dag i to år, hvor bæreren kun leverede halvanden krukke vand til sin herres hus.
Den perfekte krukke var selvfølgelig stolt af sin bedrift og så sig selv som perfekt til det formål, den blev skabt til. Men den stakkels revnede krukke skammede sig over sin ufuldkommenhed og var ulykkelig over, at den kun kunne præstere halvdelen af det, den var blevet lavet til. Efter to år sagde den en dag til vandbæreren ved åen: ”Jeg skammer mig og vil gerne undskylde mig selv.”
”Hvorfor?” spurgte bæreren. ” Hvad skammer du dig over?”
”I de sidste to år har jeg kun været i stand til at levere halvdelen af min last, fordi denne revne i min side får vand til at lække ud hele vejen tilbage til din herres hus. På grund af min fejl skal du arbejde uden at få den fulde værdi af din indsats,” sagde krukken.
Vandbæreren havde ondt af den gamle revnede krukke, og af medfølelse sagde han: ”Når vi går tilbage til herrens hus, skal du lægge mærke til de smukke blomster på stien.” Da de således gik op ad bakken, lagde den gamle revnede krukke mærke til Solen, der skinnede på de vilde blomster langs med stien. Krukken følte sig glad.
Men for enden af stien havde krukken det stadig dårligt, fordi den havde lækket halvdelen af sit indhold, og igen undskyldte den for sin fejl. Bæreren sagde da til gryden: ”Lagde du mærke til, at der kun var blomster på din side af stien, men ikke på den anden krukkes side? Det er fordi, jeg kendte til din fejl og udnyttede den. Jeg såede blomsterfrø på din side af stien, og hver dag, mens vi gik tilbage fra åen, har du vandet dem for mig. I to år har jeg været i stand til at plukke disse smukke blomster til at pynte på min herres bord. Hvis du ikke var, som du er, ville han ikke have sådan en skønhed til at pryde sit hus.”
Fortalt af Kim Møller. Hver af os har vi vores unikke fejl. Vi er alle sammen revnede krukker. Men en medfølende og dygtig mester kan engagere os i Herrens tjeneste, og så kan vi alle være nyttige trods vores fejl.
