Af Jahnu Dasa

Hvem har bestemt, at teknologisk ekspertise er det bedste barometer til at bedømme, om man har forstået virkeligheden? Det eneste, man behøver at forstå for at fremstille en computer, er, hvordan det fysiske stof opfører sig.

Det kræver ingenting andet end matematisk og fysisk kunnen at bygge en satellit eller et kamera. Men fysiske og kemiske reaktioner er kun et meget lille udsnit af den virkelighed, vi oplever. En langt større del af virkeligheden udgøres af den bevidste oplevelse af denne virkelighed. Ateismen afholder folk fra erkende sig selv som den, der oplever – som en observant af virkeligheden.

I den moderne kultur læres der intet om det virkelige selv. Selvet er blot blevet reduceret til nogle kemiske reaktioner i hjernen. De, der styrer samfundet, dvs. fabrikanterne, er nemlig ikke interesserede i en oplyst befolkning, for en oplyst befolkning vil ikke være interesseret i at købe al deres bras. Derfor fører man en bevidst kampagne i den globale kultur for at gøre folk til ateister fra de bliver født, bl.a. ved aggressivt at indoktrinere dem i evolution.

I det samfund har man blot erstattet religion med politik og sport. I stedet for at gå op i religion går man nu op i politik og sport. Men det er alt sammen med det ene formål at gøre folk til bevidstløse forbrugere. Disney-kulturen har allerede lavet verden om til sin markedsplads, et verdensomspændende alter, hvor man stolt duperer masserne med de nyeste teknologiske frembringelser. Teknologi er nu folkets foretrukne opium.

Eftersom de bliver madet med endeløse Hollywood-film, hvor teknologien klarer alle ærterne, og fordi de er blevet bevidstløse af den konstante bestråling fra EMF samt al det løgn og plat, der bliver sendt ud i æteren, glemmer de helt, at deres teknologi ikke kan redde dem fra naturens ubønhørlige mekanismer. Som vi har set igen og igen, kommer deres teknologi altid til kort, og folkets nye præster, nu i hvide kitler i stedet for sorte, hiver sig forvildet i håret – de fatter ikke, hvordan naturens mekanismer virker, for de lider af den misforståelse, at alting blot er bevidstløse fysiske vekselvirkninger.

De kan ikke se, at naturen og alting omkring dem påvirkes og reagerer på menneskets individuelle og kollektive mentalitet. De mangler fuldstændigt et holistisk syn. De fatter ikke, at naturen er en bevidsthed. Gennem bevidst propaganda for at holde folk hen i uvidenhed bliver hele verden gennem medier og film således vildledt til at deltage i den globale kulturs blinde fremmarch mod afgrunden.

Stof udgør kun en ubetydelig dimension af virkeligheden. Meget vigtigere end at forstå, hvordan stof virker, er det at forstå, hvordan bevidstheden og sindet fungerer, for disse udgør den virkelige virkelighed i ethvert bevidst væsens tilværelse. Men dette lærer man intet om i skolen. Så længe man ikke har forstået sig selv som et væsen, der er forskelligt fra materien, er ens bevidsthed ifølge den vediske version ikke engang udviklet over dyrestadiet, og man vil som følge deraf altid være absorberet i og dermed forstyrret af den kropslige dualitet i form af lykke og lidelse.

Det er det, folk med en ateistisk mentalitet ikke forstår. Grunden til, at jeg tordner mod ateismen, er, at ateismen er den grundliggende ondskab i mennesket, der afholder det fra at udnytte den menneskelige livsform til det, den virkelig er beregnet til, nemlig at studere bevidsthed. I stedet gør ateismen bevidstheden til slave af et materielt livssyn, hvor bevidstheden ikke kan se sig selv. I naturvidenskaben bruger man sin bevidsthed til at studere ting uden for sig selv. Man bruger bevidstheden til at absorbere sig selv i død materie, men i den åndelige videnskab bruger man sin bevidsthed til at studere sig selv, dvs. sin bevidsthed.

Naturvidenskaben er nyttig til at lave teknologi, og når vi lever i en verden, hvor masserne er slået med ærefrygt af teknologiske vidundere, bliver dette selvfølgelig meget vigtigt. Men ateistens begejstring over teknologien og naturvidenskabens evne til at manipulere med stof er ikke det mindste forskellig fra den begejstring, almindelige mennesker udviste i fortiden, når magikere og troldmænd fyrede krudt og svovl af for at imponere dem og sikre sig behagelige positioner i samfundet.

I middelalderen benyttede den herskende klasse sig af folkets uvidenhed til at nyde og herske, og i dag benytter de moderne herskere, fabrikanterne, sig af nøjagtigt de samme virkemidler til at holde folk hen i uvidenhed og slaveri. I det globale samfund har man bare opgraderet slaverne til en middelklasse med eget hus og bil. Men folk slaver stadig for tilværelsen i kedelige, trivielle og ofte skadelige jobs og plages af de samme endeløse bekymringer og elendigheder, som folk altid har været plaget af. De udnyttes og udsuges stadigvæk af den herskende klasse og evigt øgede beskatninger, nøjagtigt ligesom de altid er blevet.

Den eneste virksomme medicin mod dette er oplysning om det sande, evige selv. Vaisnava-religionen har siden 1400-tallet været kendt for foruden at missionere for Gud for også at være en torn i øjet på det bestående samfund og de dæmoniske kræfter, der styrer det. Det er kun naturligt i den nuværende tidsalder – mørkets og hykleriets tidsalder – der er styret af ugudelige og skadelige kræfter, der gør almindelige mennesker til slaver i en håbløs og frustrerende eksistens, at en ægte religion også vil fremstå som en revolutionær, samfundsomvæltende bevægelse. Revolutionen søges dog ikke med våben og vold, men gennem at oplyse om sandheden. Men sandheden er som bekendt ilde hørt.

Krishna siger: ”O du stærkarmede, derfor besidder den, hvis sanser tilbageholdes fra deres objekter, sandelig stabil intelligens.” (Bg. 2.68)

”Hvad der er nat for alle væsener, er tid til vækkelse for den selvbeherskede, og vækkelsestidspunktet for alle væsener er nat for den selvransagende vismand.” (Bg. 2.69)

”En person, der ikke lader sig forstyrre af den uophørlige strøm af ønsker, der som floder løber ud i havet, selv om havet forbliver uberørt, kan alene finde fred, men det kan den, der forsøger at tilfredsstille sådanne ønsker, ikke.” (Bg. 2.70)

”Den, der har opgivet alle former for lyst til sansenydelse, som lever fri for lyst, som har opgivet enhver form for besiddertrang, og som er fri for falsk ego – kun en sådan person kan opnå fred.” (Bg. 2.71)

”Dette er vejen til det åndelige og guddommelige liv, efter at have opnået hvilket man aldrig mere vil blive forvirret. Hvis man er således situeret selv på dødstidspunktet, kan man træde ind i Guds rige.” (Bg. 2.72)