Det følgende er en tale, Srila Prabhupada holdt i Boston den 1. maj 1969 på Nrsimha-caturdasi, Herren Nrsimhadevas fremkomstdag.
Herren Nrsimhadeva åbenbarede Sig for at modbevise over for ateisten, at der ingen Gud er. At ingen har set Gud, er en løgnagtig propaganda. Alle har set Gud. Den hengivne ser Gud inde i sit hjerte, i templet og overalt. Ateisten ser Gud, når hans tid rinder ud. Prahlada Maharaja så hele tiden Nrsimhadeva overalt. Han var en mahabhagavata [en hengiven af højeste klasse]. Premanjana-cchurita-bhakti-vilocanena santah sadaiva hrdayesu viloka-yanti [Bs. 5.38]. De, der har udviklet kærlighed til Gud, og hvis øjne derfor er smurt med kærlighedens salve, premanjana-cchurita, kan se Gud med disse øjne. Gud er ikke usynlig. Selv om en mand med grå stær eller en anden øjensygdom ikke kan se, betyder det ikke, at ting ikke eksisterer. Han kan bare ikke se. Gud er der, men fordi mine øjne ikke er kvalificerede til at se Gud, benægter jeg Gud. Gud er overalt.
I vores materielle livstilstand er vores øjne sløvede. Ikke kun vores øjne, men hver eneste sans og specielt øjnene. Fordi vi er meget stolte af vores øjne, siger vi: ”Kan du vise mig Gud?” Men vi tænker ikke på, om vores øjne er kvalificerede til at se Gud. Det er ateisme. Vi tager ikke vores position i betragtning. ”I hvilken position er jeg?” Man kan ikke engang se en stor mand som præsident Nixon, og vi vil se Gud uden kvalifikation. Naham prakasah sarvasya yoga-maya-samavrtah [Bg. 7.25]. Krishna siger i Bhagavad-gita: ”Jeg viser Mig ikke for alle. Jeg dækkes af et tæppe af yogamaya.” Yogamaya vil ikke tillade én at se Gud. Ligesom vi stiller som vores betingelse, at hvis nogle vil se Gud her i templet, så ”Tag først skoene af.” Det er sådan en lille betingelse. For at kunne se Gud må der på samme måde være en betingelse. Betingelsen er, at medmindre man bliver en elsker af Gud, viser Gud Sig ikke for én.
Ellers er Gud der hele tiden. Premanjana-cchurita-bhakti-vilocanena santah sadaiva hrdayesu [Bs. 5.38]. Sadaiva betyder altid. Ikke blot ser vi Gud, når vi kommer til templet. Nej, Gud er altid synlig for den hengivne. Sadaiva. Sada. Sada betyder altid, døgnet rundt. Det er Krishna-bevidsthed. Her gælder det samme eksempel, som jeg gav til jer, med kvinden, der har en elsker. Hun har meget travlt med sine pligter, men hun tænker altid på elskeren: ”Hvornår kan jeg møde ham?” Det er et eksempel, der gives af Rupa Gosvami. Hendes sind er altid engageret i elskerens form eller aktiviteter. Hvis det er materielt muligt, hvorfor skulle man så ikke også kunne se Gud overalt døgnet rundt, når man har udviklet sin kærlighed til Guddommen?
Det var Prahlada Maharajas position. Han så altid Gud, Krishna, men hans far så Ham ikke, fordi han var ateist. Han spurgte og udfordrede: ”Hvor er din Gud? Du taler så mange gange om Gud. Godt, lad mig give dig en lærestreg i dag.” Han tog sit sværd og ville slå sin egen søn ihjel. Ateisten er så uvenlig og grusom, at han er parat til at slå sin egen elskede femårige søn ihjel. Sådan er ateisme. Og teisme er sådan, at efter at faderen, der torturerede ham så meget, er død, beder Prahlada til Nrsimhadeva: ”Undskyld venligst min far.” Sådan er teisme. Det er forskellen på Krishna-bevidsthed og almindelig bevidsthed. Krishna-bevidste hengivne er meget venlige mod alle. Vancha kalpatarubhyas ca krpa-sindhubhya eva ca. I siger denne bøn hele tiden: krpa-sindhubhya eva ca. En vaisnava er et hav af barmhjertighed. Der er ingen ende på det. Ligesom man ikke kan opregne, hvor meget vand, der er i havet, er en vaisnava, en hengiven, et hav af barmhjertighed. Man kan tage så meget barmhjertighed fra dette hav, som man vil. Stadigvæk er det fuldt.
Prahlada Maharaja er symbolet på en vaisnava. Forsøg ikke at imitere ham, men følg ham. Forsøg ikke at imitere: ”Prahlada Maharaja blev kastet ned i kogende olie. Lad mig også falde ned i den kogende olie.” Nej, det er imitation. Bliv først som Prahlada Maharaja, da vil det være muligt. Følg, forsøg at følge. Mahajano yena gatah sa panthah [Cc. Madhya 17.186]. Det, som mahajanaer, store personligheder, har gjort, kan man ikke imitere. Man er nødt til at følge dem. Man er nødt til at følge Krishna eller Hans repræsentants instruktion, men man kan ikke imitere dem. Så vil man falde ned. Anusarana, ikke anukarana. Anukarana betyder imitation, men anusarana betyder at følge.
Vi er nødt til at følge Prahlada Maharajas eksempel. Hans eksempel var, at på trods af uafbrudt tortur fra sin far glemte han aldrig Krishna. Det skal vi følge. På trods af alle slags besværligheder og tortur fra den ateistiske klasse af mennesker vil vi aldrig glemme Krishna-bevidsthed. Der er mange eksempler. Jesus Kristus blev tortureret. Han blev korsfæstet, men han gik aldrig med til, at der ingen Gud er. Det bør være vores motto. Det er at følge. Man kan enten være kristen eller hindu, men vær Gudsbevidst. Krishna-bevidst betyder Gudsbevidst. Glem ikke Gud under nogen omstændighed. Det kaldes saranagati. Det er overgivelse.
Prahlada Maharaja beskyttes af Nrsimhadeva, og det er en kendsgerning, at en ateist, der som Hiranyakasipu benægter Guds eksistens, bliver vist Gud på sit livs sidste stadie. Ateisten kommer til at se Gud, men når han ser Ham, er hans liv færdigt. Død. Ateisten ser Gud i form af døden. Teisten, den Krishna-bevidste hengivne, ser Gud døgnet rundt inde i sit hjerte. Det er forskellen. Ingen kan undgå døden. Ateisten kommer til at se Gud. Han benægter Gud, men han kommer til at se Gud i form af døden.
Det forklares i Bhagavad-gita, at hvert øjeblik tages vores ting fra os af tiden. Det er ikke svært at forstå. Ligesom jeg er 74 år. Det betyder, at 74 år af min livslængde allerede er taget fra mig. Derfor bør I alle tænke hvert eneste øjeblik, at uanset hvilke værdifulde ting I har, er livet det mest værdifulde. Det tages fra os. Det er naturens lov, og den sidste fjernelse er døden. Ifølge Krishna, mrtyuh sarva-haras caham [Bg. 10.34]. Mrtyu, døden, tager alting væk. Vores uddannelse, titel, M.A., Ph.D., D.A.C., vores bankkonto, millioner af dollars, vores gode navn, familie, venner, land – alt tages fra os.
For ateisten er døden Gud. Når Gud tager alting fra ham, vil han forstå: ”Ja, Gud findes.” Ligesom en person, der er borgerligt ulydig, forstår, når han arresteres og sættes bag tremmer og straffes hårdt: ”Ja, der er en regering.” Regeringen er der. For en god borger er regeringen der. Han har alle fordelene, der tilbydes af regeringen, og han adlyder regeringens love. Ingen problemer. Men den, der siger: ”Jeg er ligeglad med regeringen. Jeg er fri. Jeg kan gå nøgen rundt … ” Ligesom ham John Lennon (klukler), han viste sig selv nøgen, og myndighederne standsede ham med det samme: ”Det kan du ikke gøre.”
Sådan foregår tingene. Den ateistiske menneskeklasse erklærer sig fri og hævder, at der ingen Gud er, men det er alt sammen noget vrøvl – mudha. De beskrives som mudhaer. Førsteklasses fjolser. Na mam duskrtino mudha prapadyante naradhamah [Bg. 7.15]. Læs Bhagavad-gita. Alting er der. De, der er naradhama, er menneskehedens laveste. Ligesom menneskehedens laveste er ateister, er menneskehedens bedste Krishna-bevidste. Forsøg at være den bedste slags menneskehed. Verden lider på grund af mangel på denne slags menneskehed. Vær et eksempel. Det er lektien, I kan lære på denne dag med Herren Nrsimhadevas fremkomst.