Af Visakha Devi Dasi
Her er en måde at spise på, der giver mening og sparer penge, fra The Higher Taste, en indføringsbog i vegetarisk gourmetmadlavning. Bogen bygger på Srila Prabhupadas lære og er udgivet af The Bhaktivedanta Book Trust.
Den vigtigste grund for medlemmerne af det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed til at være vegetarer er, at de spiser kun mad, der er ofret til Herren, og Krishna accepterer ikke ofringer af ikke-vegetarisk mad. Den hengivne ofrer mad til Herren Krishna som et udtryk for sin kærlighed til Ham, og ved at spise resterne af de ofringer nyder den hengivne en transcendental udveksling med Herren. Det er fuldkommenheden i og fordelen ved at være vegetar.
Ved Guds arrangement er der også mange andre fordele for en vegetar såsom økonomiske. Mange steder i verden bruges over 90 procent af kornhøsten til opfedning af dyr som køer, svin, lam og kyllinger. Denne sædvane med at bruge korn til at producere kød er meget uøkonomisk. For hver seksten kg korn får man kun et kg oksekød.
I bogen Proteins: Their Chemistry and Politics bemærker Dr. Aaron Altshul, at når det kommer til kalorier per arealenhed, kan en kost af korn, grønsager og bønner brødføde tyve gange flere mennesker end en kost med kød. For øjeblikket bruges halvdelen af verdens dyrkede område til at fodre dyr. Hvis vi brugte Jordens dyrkelige områder til hovedsageligt at producere vegetarisk mad, kunne planeten let brødføde en befolkning på tyve milliarder eller mere.
Det ødsle ved kødproduktion er ingen ny opdagelse. I Staten af Platon anbefaler Sokrates en vegetarisk kost, for den vil give et land mulighed for at anvende sine landbrugsressourcer på den mest intelligente måde. Sokrates advarer om, at hvis folk begynder at spise dyr, vil der være brug for flere græsarealer. ”Og landet, der var stort nok til at brødføde sine oprindelige indbyggere, vil være for lille og ikke tilstrækkeligt, ikke sandt?”spørger han Glaukon, der svarer, at dette er helt sikkert sandt. ”Og det får os til at gå i krig, ikke sandt, Glaukon?” hvortil Glaukon svarer: ”Helt bestemt.”
For nu at komme til vores egen pengepung er mange vegetariske fødeemner en billigere kilde til protein end kød. En typisk hundrede grams portion kød indeholder omkring tyve gram protein, imens en tilsvarende mængde ost eller linser indeholder 25 g. 100 g sojabønner indeholder 34 g proteiner. Prøv at sammenligne udgifterne. Oksefilet koster mindst 150-200 kr. for et kg, imens mange former for vegetariske proteiner kan fås for en brøkdel af dette. At blive vegetar vil spare den enkelte forbruger tusinder af kroner hvert år, og den samlede samfundsbesparelse vil være mange milliarder. I betragtning af alt dette er det svært at se, hvorfor ikke alle skulle have råd til at blive vegetarer.
Opskrifterne i dette nummer er til pakoraer, der er dybstegte, dejdyppede grønsager, der er perfekte som et lille mellemmåltid, til forretter eller som del af et helt måltid. Til stegning kan man bruge sin foretrukne nøddeolie eller vegetabilske olie, men siden pakoraer smager bedst, når de steges i ghee (renset smør), anbefaler vi det det frem for noget andet. Disse lækre tilbehør ofres bedst til Krishna, mens de stadigvæk er varme,sammen med en dressing af cremefraiche eller en krydret tomatchutney.
Generel tilberedning og stegning af pakoraer
- Bland alle ingredienserne til dejen med vand for at få en mellemtyktflydende dej. Pisk den, indtil den er lind.
- Opvarm ghee eller olie i en wok eller stegepande til omkring 175°C. Dyp grønsagsstykkerne ét efter ét ned i dejen, indtil de er jævnt dækket til, og kom dem derefter i den varme ghee eller olie. Steg 5-6 stykker ad gangen og rør rundt i dem engang imellem i omkring fem minutter, eller indtil de er sprøde og gyldenbrune.
- Tag pakoraerne op med en hulske og lad dem afdryppe gennem en sigte. De kan ofres til Krishna med det samme eller holdes varme uden at være dækket til i en ovn ved 120°C i op til en time.
Blomkåls-pakoraer
Tilberedningstid: 30 minutter
Giver ti portioner
- 3,75 dl kikærtemel
- 1,25–1,8 dl vand
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. spidskommenpulver
- 1 spsk. korianderpulver
- 1 knivspids cayennepeber
- ½ tsk. gurkemeje
- 1 mellemstort blomkål
Zucchini pakoraer
- 2,5 dl kikærtemel
- ½ tsk. gurkemeje
- ¼ tsk. cayenne
- 1 tsk. salt
- 1,25–1,6 dl koldt vand
- 250 g frisk zucchini skåret i runde skiver på ½ cm tykkelse
- ½ tsk. garam masala
- 1/3 tsk. tvekulsurt natron
Spinat-pakoraer
- 2,5 dl kikærtemel
- 1,25 dl rismel
- ½ tsk. gurkemeje
- ½ tsk. cayenne
- 1 tsk. spidskommenpulver
- 1 tsk. korianderpulver
- 1½ tsk. salt
- ½ tsk. tvekulsurt natron
- 1,6–1,8 dl koldt vand
- 12 store, vaskede spinatblade
Græskar-pakoraer
Obs: Lad dejen stå i 30 minutter, efter at den er blandet.
- 2,5 dl kikærtemel
- ½ tsk. gurkemeje
- 1/16 tsk. hing
- 1 tsk. spidskommenpulver
- 1 tsk. korianderpulver
- 1 tsk. salt
- ½ tsk. tvekulsurt natron
- 2 spsk. tykmælk
- 0,8–1,25 dl koldt vand
- 250 g skrællet, modent græskar i stykker på fem centimeter med en tykkelse på 1,25 cm
Aubergine-pakoraer
- 2,5 dl kikærtemel
- 1 tsk. gurkemeje
- 2 spsk. hvide birkes
- ½ tsk. cayenne
- 1½ tsk. salt
- ½ tsk. sukker
- ½ tsk. smeltet ghee
- 1,25–1,6 dl koldt vand
- 250 g aubergine i stykker på 5 centimeter med en tykkelse på 0,6 cm
Tomatchutney
Tilberedelsestid: 30 minutter
Giver 8 portioner
- 6 modne tomater skåret i små stykker
- 1 spsk. ghee
- 1 lille finthakket jalapeno chili
- ½ spsk. sorte sennepsfrø
- 1 tsk. frisk, revet ingefærrod
- ½ tsk. salt
- 4 spsk. sukker
- 1 spsk. korianderpulver
- Opvarm ghee i en lille gryde, tilsæt sennepsfrø, chili og ingefær og steg, indtil sennepsfrøene er holdt op med at poppe.
- Tilsæt tomatstykkerne. Dæk gryden til og kog over middelvarme i 15 minutter, eller indtil tomaterne bliver til en klumpet sovs.
- Tag gryden af varmen og kom sovsen i en blender ved lav hastighed i fem sekunder.
- Kom sovsen tilbage i gryden og tilsæt salt, sukker og korianderpulver. Kog i tre minutter uden låg. Kan ofres til Krishna både varm og kold.
BTG 20-02/02-1985