Af Jahnu Das
Jeg blev spurgt: ”Hvorfor fejler Danmarks støtte til civilsamfundet og opbygning af demokrati i verden?” Mit svar er, at Danmark har ikke fejlet. Det er hele Vestens ide om at eksportere sine sekulære demokratier til hårdkogte muslimske lande, der er en fejl.
Sharia-lande egner sig ikke til sekulære demokratier. Jeg bliver næppe populær for at sige dette, men hårdkogte muslimer kan kun styres med hård hånd.
I Qatar og Saudiarabien har de ingen problemer med narkobander og unge kriminelle, der farer rundt i gaderne og skyder på hinanden. De har ingen problemer med f.eks. rumænske tyvebander, som man hører om i Danmark.
Muslimske love er så hårde, at ingen tør stjæle. Der er ingen, der tør stjæle, når man får hugget hånden af.
Vestlige demokratier virker ikke disse steder, og ideen om at importere vestlige værdier og demokrati til disse lande er helt hen i vejret. Hårdkogte muslimer fungerer kun under streng sharia.
Se f.eks. invandrerbander i Danmark. De griner jo af politiet og vores lovgivning. For dem er fængsel den rene ferie.
Hvis man gjorde som i arabiske lande, hvor de får offentligt tæsk og pisk, var deres kriminalitet hurtigt overstået.
Det kunne man sagtens indføre i Danmark – simpelthen tørre tæsk til voldskriminelle og øjeblikkelig dødsstraf til voldtægtsmænd og mordere. Øjeblikkelig. Ikke noget med at trække det ud i årevis med appel after appel. Lige med det samme – tæsk eller dødsstraf.
Her vil jeg gerne lige tilføje, at folk, der offentligt pisker kvinder, der har været utro, er de værste undermennesker. Ifølge vedisk lovgivning er kvinder uskyldige og kan ikke straffes af loven. Fire grupper anses for uskyldige og hævet over straf – kvinder, børn, gamle mænd og skriftkloge (brahmanaer og præster).
Det er selvfølgelig umuligt at praktisere vedisk lov i et moderne Kali-yuga samfund som i Vesten, men kvinder og børn kan man i det mindste beskytte. Og man gør da også en stor indsats i f.eks. Danmark for at beskytte kvinder og børn og gamle for den sags skyld.
Jeg er faktisk en stor beundrer af, hvor godt staten i Danmark tager sig af sin befolkning. Men narkovoldsbander, voldtægt og mord – tæsk eller døden. Så vil man se kriminalitetsstatistikkerne rasle ned med rekordfart. Det er den måde, en stat beskytter sin befolkning på.
Kong Yudhisthira var meget mismodig efter det store slag på Kuruksetra. 600 millioner soldater blev dræbt i dette gigantiske slag. Han blev rådet til at begive sig hen til Bhishma, deres bedstefar. Så han gik hen til Bhishma, der lå på en seng af pile og ventede på at dø. Han var så totalt gennemboret af pile, at han ikke rørte jorden. Yudhisthiras første spørgsmål var: ”Hvad er en regents eller konges fremmeste pligt.” Bhishmas svar var, at en regents fremmeste pligt er at straffe.
Sanskritordet for konge eller regent er ksatriya, navnet på folk fra krigerkasten. Ksatriya har sjovt nok to betydninger: en, der tilfører skade, eller en, der beskytter mod skade.
Så det er kongens eller statens første pligt at beskytte befolkningen mod skade, og det gøres først og fremmest ved at straffe kriminelle. Vi snakker her om grov voldskriminalitet, ikke om butikstyveri eller brugsstyveri. Straffen for vold, voldtægt og mord er tørre tæsk eller døden. Den pladderhumanistiske lovgivning, man har i Danmark, virker jo ikke.
Kriminaliteten bare stiger og stiger, og det gør den, fordi staten ikke er villig til at straffe voldspsykopater, så det kan mærkes.
Krishna siger: ”Blandt alle midler til at undertrykke lovløshed er Jeg straf, og af dem, der søger sejr, er Jeg moral. Af hemmelige ting er Jeg tavshed, og blandt de vise er Jeg visdommen.” (Bg. 10.38)