Den følgende samtale fra Back to Godhead 19-11 1984 fandt sted mellem Hans Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada og nogle hengivne i september 1975 på en tidlig morgentur i Vrindavana, Indien.

Srila Prabhupada: Folk tragter blot efter sansetilfredsstillelse. De har ikke engang kendskab til livets formål. Så vores mission er at udrydde denne uvidenhed. De lever under en forkert livsopfattelse. Ikke en åndelig forestilling, men en materiel.

Hengiven: I Kathmandu spurgte jeg folk: ”Hvad slags nydelse er det, du får ud af at ryge cigaretter? Du hoster. Beruselse – det er det rene gift. I virkeligheden giver du dig selv gift. Er det at være normal? Er det at være menneske?” Folk svarede for det meste: ”Ja, jo, jeg vil opgive cigaretterne senere.”

Srila Prabhupada: I det mindste indrømmer de deres fejl. Ikke sandt?

Hengiven: Jo, nogle gør det. Jeg mindede disse folk om karma: ”Ifølge jeres handlinger i dette liv bereder I jeres næste liv. Hvis I lever et åndeligt liv, kommer I til den åndelige verden. Hvis I lever et materialistisk liv – animalistisk – vil I blive tilbage i den materielle verden og blive dyr.” Og de indrømmede alle: ”Ja, jeg kender til karma-loven.” Men når jeg så sagde: ”Hvorfor tjener I ikke Krishna?” svarede de: ”Senere. Senere.”

Srila Prabhupada: Hare Krishna.

Hengiven: Srila Prabhupada, kan dine instruktioner i Srimad-Bhagavatam standse disse folks lyst? Eller skal vi bare håbe på, at de på en eller anden måde bliver frustreret i deres forsøg på at nyde sansetilfredsstillelse?

Srila Prabhupada: De bliver hele tiden frustreret. Hvem lykkes det for i den materielle verden? Kan du nævne et eneste eksempel på én, for hvem det er lykkedes i den materielle verden.” [Ler. En kort pause.] Så?

Hengiven: Folk lider overalt i den materielle verden. I USA sprang Amy Vanderbilt, den berømte ekspert i takt og tone, ud af sit vindue.

Srila Prabhupada: Der er mange.

Hengiven: Ih ja. I San Diego og også i San Francisco har de disse hegn, så når folk springer ud fra broerne, fanges de af hegnene.

Srila Prabhupada: Og jeg mener, at var de ikke nødt til at pakke toppen af klokketårnet i Berkeley ind i glas?

Hengiven: Åh jo, på Californiens universitet, for at forhindre de studerende i at springe ud.

Srila Prabhupada: Disse er tegn på, hvor desperate folk er, og hvor skuffede de er over deres materialistiske liv. De er altid parate til at begå selvmord. For omkring tredive år siden sad en mand i nærheden af mig i en togvogn, og pludselig sprang han ud af vinduet. Han havde siddet helt roligt. Hvad han tænkte på, ved jeg ikke. Men han greb chancen og sprang ud af det åbne vindue. Jeg så det ske med mine egne øjne.

Hengiven: En slags sindssyge overvældede ham.

Srila Prabhupada: Galskab. Alle overvældes af vanvid. Alle forsøger at være lykkelige i denne materielle verden. Alle overmandes af galskab. De ved ikke, at den eneste løsning er, som Krishna siger det, sarva-dharman parityajya mam ekam saranam vraja: ”Blot overgiv dig til Mig.” (Bg. 18.66) Men det vil de ikke gøre. Alt andet end at overgive sig til Krishna.

Hengiven: Jeg fortalte disse indiske mennesker, at i USA er den store ting at ”hæve levestandarden”, men selv de folk, der har hævet levestandarden, slår også sig selv ihjel. Men mange gange vil disse indere ikke lytte. ”Vores mål er økonomisk udvikling,” siger de. ”Det er højeste prioritet.”

Srila Prabhupada: Stædighed. Stædige som hunde. Nu har de travlt med at opfinde forskellige slags religiøse systemer, hvor de ikke skal overgive sig til Krishna. Det er, hvad der sker. Store, store svamier hævder: ”Ja, uanset hvad I finder på, er det i orden.” Yatha mata tatha patha: ”Uanset hvad I finder på, er det i orden.” Det gør folk glade. Hvis man siger: ”Du skal overgive dig til mig,” er det ikke særligt tiltalende. Men når man siger: ”Nej, du kan overgive dig til hvem som helst,” er det meget tiltalende.

Hengiven: Fordi det betyder ikke at overgive sig. At overgive sig til hvem som helst …

Srila Prabhupada: Ja.

Hengiven: … vil sige ikke at overgive sig.

Srila Prabhupada: Ja.

Hengiven: Nogle gange siger folk: ”Når Krishna vil, at jeg overgiver mig til Ham, vil jeg gøre det.”

Srila Prabhupada: Ja. Sikke nogle slyngler. Tror du, at Krishna ikke vil have det, slyngel, når Han siger i Bhagavad-gita: ”Du skal gøre dette – du skal overgive dig til Mig.”?

Hengiven: Nogle gange siger folk: ”Når Krishna åbner mit hjerte over for Ham, vil jeg overgive mig.”

Srila Prabhupada: Men du har ikke noget hjerte. Du har blot sten. Med en hengiven sangs ord: ”Mit hjerte er hårdere end sten. Jeg ved, at ved at synge Hare Krishna kan man smelte selv en sten, men det smelter ikke mit hjerte. Derfor tror jeg, at mit hjerte må være hårdere end en sten.”

Hengiven: Ifølge nogle af disse religiøse systemer er det tilmed en krænkelse at udtale Guds navn.

Srila Prabhupada: Hvad kan jeg gøre? Hvis disse slyngler siger noget i den retning, hvad kan jeg da gøre?

Hengiven: Selv når de skriver ordet Gud, skriver de ikke G-U-D. De skriver G streg D, så de har antydet Gud, men ikke sagt ”Gud”. Det er for helligt til at blive udtalt. Det er, hvad de siger.

Srila Prabhupada: De kunne lige så godt sige G nul D [latter]. Det ville udtrykke deres ide om Gud godt.

Hengiven: Nul tilkendegiver deres kærlighed til Ham.

Srila Prabhupada: Ja. Nullet styrer begge sider, G og D. Hvis man ganger noget med nul, hvad giver det?

Hengiven: Nul.

Srila Prabhupada: Det er alt. Den form for tankegang er sunyavadi, tomhedsfilosofi. Det er vellykket selvmord. Men vi ved, at livet er ikke tomhed, for Gud er ikke nul.