Det følgende er et uddrag fra et foredrag på Srimati Radharanis fremkomstdag den 30. august 1968 i Montreal.
I dag er det Radhastami, Srimati Radharanis fremkomstdag. Srimati Radharani er Krishnas glædesenergi. Krishna er den Højeste Brahman, param brahma. Param brahma param dhama pavitram paramam bhavan [Bg. 10.12]. Param brahma ønsker at nyde.
Denne nydende ånd er der i param brahma, ellers kunne vi ikke have den. Fordi vi er uadskillelige dele af param brahma, har vi denne nydende ånd, men her er den materielt forurenet. Men den er der, fordi Krishna nyder. Den nydende ånd har vi også, men vi ved ikke, hvordan vi skal nyde. Derfor forsøger vi at nyde den døde materie.
Nydelse er åndelig. Derfor forsøger folk at opleve, hvad brahma-sukha, glæden ved brahmanubhava, er. Det er ikke materiel nydelse. Så mange yogier har opgivet deres familieliv og deres kongerige og mediteret for at opnå Brahman-glæde. Så mange brahmacarier og sannyasier forsøger at opnå Brahman-nydelse, og for at opnå den Brahman-nydelse tilsidesætter de enhver form for materiel nydelse. Tror I stadigvæk, at Brahman-nydelse er som almindelig materiel nydelse?
I historien har vi eksempler som Bharata Maharaja, efter hvem denne planet er opkaldt som Bharatavarsa. Bharata Maharaja var hele verdens kejser, og som kejser havde han sin smukke hustru og sine små børn. I en alder af 24 år opgav han alting. Det er selvfølgelig en meget gammel historie, men så kender I måske Buddha. Han var også prins og ikke en almindelig mand. Han var ksatriya, og han nød altid med smukke kvinder. Det er paladsets nydelse overalt i de orientalske lande med mange smukke piger, der altid danser og giver kongerne og prinserne nydelse. Buddha havde også en sådan nydelse, men han opgav alting og begyndte at meditere.
Der er mange hundrede tilfælde i Indiens historie på, at for at realisere Brahman-nydelsen opgav folk alting. Tapasya betyder frivillig accept af noget hårdt for at realisere den højeste nydelse. Det kaldes tapasya. Hvis alle materialistiske glæder må opgives for at smage en smule Brahman-nydelse, tror I da, at den Højeste Brahman, Herren Krishna, nyder materiel glæde? Er det logisk? Krishna nyder laksmi-sahasra-sata-sambhrama-sevyamanam [Bs. 5.29]. Hundreder og tusinder af lykkegudinder er engageret i Hans tjeneste. Tror I, at disse Laksmier er materielle kvinder? Hvordan kan Krishna finde glæde i materielle kvinder? Nej, det er forkert. Ananda-cinmaya-rasa-pratibhavitabhis tabhir ya eva nija-rupataya kalabhih [Bs. 5.37]. I Brahma-samhita finder man, at Han ekspanderer Sin ananda-cinmaya-rasa, stemningen af transcendental nydelsesenergi.
Disse gopier er ekspansioner af Hans nydelsesenergi, og Radharani er midtpunktet. Tro ikke, at Radharani er en almindelig kvinde, ligesom vi har vores hustru, søster eller moder. Nej, Hun er glædesenergien. Og Radharani blev ikke født fra noget menneskes mave. Hun blev fundet af sin far i marken. Imens faderen pløjede, fandt han et dejligt lille barn ligge der. Han havde ingen børn, så han tog det og gav det til dronningen. ”Ih, her har vi sådant et dejligt barn.” ”Hvordan fik du det?” ”Åh, i marken.” Se bare, sådan er Radharanis janma [fødsel].
Navnet Radha findes ikke i Srimad-Bhagavatam. Derfor protesterer den ateistiske klasse sommetider. Hvorfra kommer dette navn, Radharani? Men de ved ikke, hvor de skal finde det. I Srimad-Bhagavatam forekommer ordet anayaraditah. Der er mange gopier, men det nævnes, at denne særlige gopi tjente Krishna på den mest indtagende måde. Krishna accepterer denne gopis tjeneste med større glæde. Anayaraditah eller araditah. Dette ord, araditah, betyder tilbede. Fra ordet araditah kommer Radha. Og selve navnet Radha nævnes i andre Puranaer.
Krishna er nyderen, og Han ønsker at nyde. Han er den Højeste Brahman. Han er atmarama, Han kan nyde i Sig Selv. Derfor er Radharani ekspansionen af Hans glædesenergi. Krishna behøver ikke at søge efter ydre ting for at nyde. Nej, Han er fuldstændig i Sig Selv, atmarama. Derfor er Radharani Krishnas ekspansion. Krishna er den ”energiske” [kilden til energien], og Radharani er energien. Man kan ikke skille energien og den energiske fra hinanden. Man kan ikke skille ild fra varme. Når der er ild, er der varme, og hvor som helst der er varme, er der ild. Hvor som helst Krishna er, er Radha der, og hvor Radha er, er Krishna. De er uadskillelige. Men Han nyder.
Svarupa Damodara Gosvami har beskrevet denne komplicerede filosofi om Radha og Krishna i et meget fint vers. Radha krsna-pranaya-vikrtir hladini-saktir asmad ekatmanav api bhuvi pura deha-bhedam gatau tau [Cc. Adi 1.5]. Radha og Krishna er den ene Højeste, men for at nyde har De delt Sig i to. Igen har Herren Caitanya føjet de to sammen til én. Caitanyakhyam prakatam adhuna. Det betyder Krishna i Radhas ekstase. Sommetider er Krishna i Radhas ekstase. Sommetider er Radha i Krishnas ekstase. Men faktum er, at Radha og Krishna betyder én, den Højeste.
Radha-Krishna-filosofi er meget omfattende og kan kun forstås på det befriede stadie. Radha-Krishna filosofi kan ikke forstås på det betingede stadie. Når vi tilbeder Radha-Krishna på vores betingede stadie, tilbeder vi i virkeligheden Laksmi-Narayana. I har set billedet med denne viddhi-marga og raga-marga. Radha-Krishna-tilbedelse foregår på niveauet af ren kærlighed, og Laksmi-Narayana-tilbedelse sker ifølge regulative principper. Så længe vi ikke har udviklet vores rene kærlighed, må vi tilbede på niveauet af regulative principper. Man skal blive brahmacari, man skal blive sannyasi, man skal tilbede på denne måde, om morgenen skal man stå tidligt op, man skal lave ofringer osv. Så mange regler og reguleringer.
I viddhi-marga, når vi ingen kærlighed har til Gud eller Krishna, må vi følge de regulative principper. Vi skal øve os, ligesom man øver sig på at spille på mrdanga [tromme]. I begyndelsen kan man ikke, men når man bliver dygtig efter at have øvet sig, lyder den så dejligt. Når vi på samme måde er engageret igennem de regulative principper i tilbedelsen af Radha-Krishna, kaldes det viddhi-marga. Når man faktisk er på kærlighedens niveau, kaldes det raga-marga. Det er tåbeligt, hvis man med det samme vil lære raga-marga uden viddhi-marga. Ingen kan blive cand.mag. uden at gå igennem de regulative principper i grundskole og gymnasium. Derfor diskuterer jeg ikke Radha og Krishna ret meget. For øjeblikket skal I bare koncentrere jer om de regulative principper. Som I gradvist bliver renset og kommer til det transcendentale niveau, vil I forstå, hvad Radha-Krishna er.
Forsøg ikke at forstå Radha-Krishna for hurtigt. Det er et meget stort emne. Hvis vi ønsker at forstå Radha-Krishna for hurtigt, vil mange af os blive prakrta-sahajiyaer [folk, der tager det hele billigt]. I Indien er der prakrta-sahajiyaer. De laver malerier, hvor Krishna kysser Radha, og Radha kysser Krishna. Dette er alt sammen uden mening. Radha-Krishna-filosofi kan forstås af den befriede person, ikke af den betingede sjæl. Vi må vente til det heldige øjeblik, hvor vi er befriet. Da kan vi forstå radha-krsna-pranaya-vikrtir, for Krishna og Radha tilhører ikke det materielle felt. Jiva Gosvamis analyse er, at Krishna er den Højeste Brahman. Den Højeste Brahman kan ikke acceptere noget materielt. Derfor tilhører Radha ikke det materielle felt.
Der er en meget fin sang, som jeg gerne vil synge, en af Rupa Gosvamis sange.
[Srila Prabhupada synger og forklarer bagefter sangen]
radhe jaya jaya madhava-dayite
gokula-taruni-mandala-mahite
damodara-rati-vardhana-vese
hari-niskuta-vrnda-vipinese
vrsabhanudadhi-nava-sasi-lekhe
lalita-sakhi guna-ramita-visakhe
karunam kuru mayi karuna-bharite
sanaka-sanatana-varnita-carite
radhe jaya jaya madhava-dayite
Denne sang blev sunget af Rupa Gosvami. Han er den virkelige person til at forstå Radha og Krishna. Han siger: ”Al ære til Radharani.” Radhe jaya jaya madhava-dayite. ”Hun er Krishna så kær.” Alle forsøger at elske Krishna, men Krishna forsøger at elske Hende. Se bare, hvor stor Hun er.
Alle levende væsener i hele verden eller hele universet forsøger at elske Krishna. Krsna-prema. Ifølge Herren Caitanya, prema-pumartho mahan. Og Rupa Gosvami udtalte [om Herren Caitanya]: ”Du spreder krsna-prema.” Krsna-prema er så værdifuld, men Krishna Selv er tiltrukket af Radharani. Derfor er Hun så stor, og vi er nødt til at frembære vores respekt. Radhe jaya jaya madhava-dayite.
Hvordan er Hun? Gokula-taruni-mandala-mahite. Taruni betyder unge piger. I kan se på billederne, at de er alle unge piger. Men blandt alle de unge piger er Hun den smukkeste. Hun er også bedårende for de unge piger. Hun er så smuk. Gokula-taruni-mandala-mahite. Damodara-rati-vardhana-vese. Og Hun klæder Sig altid så fint, at Damodara, Krishna, bliver tiltrukket af Hendes skønhed. Hari-niskuta-vrnda-vipinese. Hun er den eneste genstand for Krishnas kærlighed, og Hun er Vrindavanas dronning. I vil se i Vrindavana, at alle tilbeder Radharani. Rani betyder dronning. De siger hele tiden: ”Jaya Radhe!” Radharani. Alle de hengivne i Vrindavana er tilbedere af Radharani. Hari-niskuta-vrnda-vipinese.
Vrsabhanudadhi-nava-sasi-lekhe. Hun kom som Kong Vrsabhanus datter, og Hendes ledsagere er Lalita-sakhi, Visakha-sakhi og de hengivne. På vegne af Krishnas rene hengivne beder Rupa Gosvami, karunam kuru mayi karuna-bharite. ”Åh, min tilbedelsesværdige Radharani, Du er fuld af barmhjertighed. Jeg tigger om Din nåde, for Du er så barmhjertig og kan meget let give Din nåde. Derfor tigger jeg om Din nåde.” Karunam kuru mayi karuna-bharite, sanaka-sanatana-varnita-carite.
Her vil nogle måske indvende: ”Men du er sådan en stor lærd mand, du er sådan en stor helgenagtig person, og du tigger fra en almindelig pige. Hvordan kan det være?” Derfor skriver Rupa Gosvami: ”Men dette er ingen almindelig pige.” Sanaka-sanatana-varnita-carite. ”Beskrivelsen af denne pige er mulig for store helgenagtige personer som Sanaka-Sanatana. Hun er ikke almindelig.”
Læren er, at vi ikke må behandle Radharani som en almindelig pige eller Krishna som en almindelig mand. De er den Højeste Absolutte Sandhed. Men i den Absolutte Sandhed er der en glædesenergi, og den udvises i udvekslingerne mellem Radha og Krishna. Radhas ekspansion er alle gopierne, og Krishna er den Højeste Herre.