Det følgende er et brev, som Srila Prabhupada skrev til Aniruddha den 16. juni 1968, hvor han specielt betoner vigtigheden af renlighed, hvis man ønsker at tilfredsstille Krishna.

”Min kære Aniruddha.

Modtag mine velsignelser. Jeg har modtaget dit brev af 5. juni 1968 og mange tak for det. Ja, jeg har bemærket dine spørgsmål om at servere prasadam. Det vigtigste er, at al prasadam, der ofres til Herren, bør gives [til Ham] med stor respekt og renhed. I Jagannatha Puri spiser Herren 56 gange.

Så Herren kan spise lige så mange gange, som man kan give Ham noget. Den eneste ting er, at alt, der bliver ofret, skal gives med respekt og hengivenhed (Han er hverken sulten eller fattig eller ude af stand til at spise, men Han accepterer alting, når sådanne madvarer er inden for gruppen af grønsager, frugter, mel, mælk osv. og gives til Ham med kærlighed, hengivenhed og tro. Han ønsker kun vores kærlighed, og det gør Ham sulten efter at spise så mange gange, man kan give Ham noget. Han er absolut, og derfor ophæves alle selvmodsigende punkter i Ham. Han er sulten og mæt på samme tid. Konklusionen er, at alt bør ofres til Ham meget renligt, og kun uberørte ting bør ofres).

Hvis en ret er sammenkogt, skal alting ofres sammen. Men hvis de forskellige ting laves for sig, bør mælken, sukkeret og grøden ofres hver for sig. Men hvis mælken, sukkeret og kornet alle koges sammen, kan det gøres (alting bør tilberedes meget omhyggeligt og renligt inden for gruppen af de opregnede fødevarer. Og intet bør nogensinde spises, før det bliver ofret til Herren. Det bedste er at tilberede hver ret for sig. Nej, mad, der er blevet ofret, bør aldrig stilles tilbage i køleskabet sammen med den uofrede mad eller komme tilbage i køkkenet. Man bør lave så meget, som let kan spises, og efter ofringen bør intet stilles tilbage i køleskabet eller køkkenet. Køleskabet bør altid holdes meget rent. Alle bør være påpasselige med kun at lave, så meget de kan spise. De kan ikke gemme rester i køleskabet. Jeg ved, at dette er sædvanen i jeres land, men i templet eller i Krishna-bevidste personers hjem bør en person ikke have sådanne urene vaner. Hvis der er ekstra mad, bør det opbevares for sig, og hvis der er et ekstra køleskab, der ikke står i køkkenet og ikke har uofret mad i sig, kan man have et sådant særligt køleskab til tiloversbleven prasadam. Men den kan ikke opbevares i samme køleskab sammen med den uofrede og ikke tilberedte mad. Det må ikke ske. Man bør aldrig spise i køkkenet. Der er steder nok, man kan spise, så hvorfor skulle man spise i køkkenet? Køkkenet bør anses for at være lige så godt som Herrens rum. Ingen bør have sko på i køkkenet. At lugte til og smage på maden, der bliver lavet til Herren, må ikke forekomme. Al tale i køkkenet bør kun være om det, der er nødvendigt for at tilberede prasadamen, eller om Herren, og snavsede tallerkner (de, der er kommet fra køkkenet og er spist fra) bør ikke komme tilbage i køkkenet (men hvis der ikke er noget andet sted, de kan vaskes, bør de stilles i vasken og vaskes med det samme). Hænderne bør altid vaskes, når man laver prasadam, og på denne måde bør alting tillaves rent og uberørt).

Hvad vanskeligt er der ved at håndhæve disse regler? De er regler, og de er enkle regler og skal følges. Man skal være parat til at følge reglerne for Krishna. Hvor er beviset ellers på, at man elsker Krishna? Og de er ikke særlig svære at følge.

Din evige velønsker

A.C. Bhaktivedanta Swami.”

Yadus pizza

Yadunandana Dasa, der står for Radio Krishna i København, er blevet spurgt om opskriften på sin pizza, og han har afsløret den. Nyt fra Hare Krishna deler den med sine læsere. Yadu skriver:

”…det er nemt, blot man opgiver ideen om, at ’jeg opmåler aldrig noget’ og ’jeg kommer sennepsfrø, spidskommen og sukker i pizzasovsen’…så kan det måske lade sig gøre…:) Her er opskriften til seks pizzaer:

Dej:

  • 1 l hvidt mel (helst økologisk. IKKE chapati-mel)
  • 4 dl lunkent vand
  • ½ pakke gær
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • Bland vand, salt, olie og gær. Kom derefter melet i og ælt i ti minutter, eller indtil dejen er ordentlig blød. Saml dejen i en kugle, skær et kryds i toppen, læg den ned i en stor skål og stil den et varmt sted til hævning i 45 minutter, eller indtil den er hævet til det dobbelte.

Sovs:

  • 2 dåser hele, flåede tomater*
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. oregano
  • 1 spsk. basilikum (hvis frisk: 3 store blade)
  • ½ spsk. salt
  • Man kan også komme en knivspids hing i, altså en knivspids, MEN IKKE MERE! Hing kan ødelægge det hele, hvis der er for meget. Og INTET SUKKER!!! NEJ, NEJ, NEJ, NEJ, NEJ!!!!!! HAR DU NOGENSINDE SPIST OST MED SUKKER??? NEJ??? ER VI ENIGE??????????? (Undskyld, men jeg har haft så mange slagsmål med folk, der ikke kan holde fingrene fra at komme sukker i tomatsovsen til pizzaen).

Kom alting i en skål og bland det med en håndmikser, indtil blandingen er lind.

Som ost kan man bruge Karolines mozzarella eller cheddar. De skulle være i orden, så vidt jeg ved. Ellers en hvilken som helst mozzarella med vegetabilsk osteløbe.

Til at komme oven på pizzaen kan man bruge, hvad man vil, som oliven, asparges osv. Det er op til én selv.

Det er vigtigt, at man har en ordentlig pizzaovn eller i det mindste en pizza-stenplade til at komme i en almindelig ovn (den kan fås i mange køkkenforretninger). Hvis man har en almindelig ovn, stiller man den til 300 grader, ruller pizzaerne ud og kommer sovsen og resten af fyldet ovenpå. Man kan også komme osten ovenpå lidt senere, måske efter et minuts bagning, for at undgå, at den bliver for tør.

Bag i nogle minutter, indtil pizzaen er sprød og har brune kanter.”

*I stedet for flåede dåsetomater kan man også bruge friske blommetomater (aflange tomater), men ikke bare enhver tomat, for de fleste tomater er for sure. Da dåsetomater altid er blommetomater, bruges disse i opskriften.