En spurv lagde sine æg ved havets bred, men det store hav bar nådesløst æggene bort med sine bølger. Spurven blev meget vred og råbte til havet: ”Giv mig mine æg tilbage!“ Havet ænsede ikke engang den lille spurv.
Spurven truede igen havet: ”Giv mig mine æg tilbage, eller jeg skal udtørre dig og selv hente mine æg tilbage.“ Havet overhørte fortsat spurven.
Så begyndte spurven at tømme havet. Hun fløj væk med den ene dråbe efter den anden i sit næb og gav ikke op. Alle, der så spurven, lo af hendes umulige forehavende og beslutsomhed. Flere og flere hørte om det, og til sidst kom det Garuda, Visnus bærer, der er den største fugl og et af universets mest kraftfulde væsener, for øre. Han fattede medlidenhed med sin lille søsterfugl og fløj ned til havet.
Garuda sagde til havet: ”Hvis du ikke giver spurven hendes æg tilbage, overtager jeg hendes arbejde og tømmer dig.“
Da havet hørte dette, blev det bange og gav omsider spurven hendes æg tilbage.
På samme måde kan det virke som en umulig opgave at blive Krishna-bevidst, men Gud hjælper den, der hjælper sig selv.