Den følgende samtale mellem Srila Prabhupada og Dr. Chaturbhai P. Patel fandt sted i Bombay den 23. marts 1974.

Dr. Patel: Den anden formiddag, da en ung kvinde sagde til dig: ”Jeg praktiserer medicin og tjener folk,” svarede du: ”Du er bare et redskab.”

Srila Prabhupada: Ja, hun tjener ikke nogen. Eller selvfølgelig, som de plejer at sige det, ”Alle tjener” – men tjener penge. Alle tjener, men hvis de ikke bliver betalt for det, er der ingen tjeneste. Det er ikke tjeneste. Men alle i den materielle verden tjener nogen, for af natur er vi alle tjenere.

Dr. Patel: Jeg tjener alle.

Srila Prabhupada: Nej, nej. Som det engelske mundheld siger: ”At være alles tjener er at være ingens tjener.” Men under alle omstændigheder kommer man ikke uden om tjeneste. Man kan ikke leve uden at tjene. Det er ikke muligt. Alle tjener vi en eller anden. Men resultatet af materiel tjeneste er ubehageligt. Jeg har før givet eksemplet med Mahatma Gandhi, der gav så megen tjeneste. Men resultatet var, at han blev slået ihjel. Den person, der slog ham ihjel, tænkte ikke: ”Denne ældre herre har givet os så megen tjeneste. Hvordan skal jeg kunne slå ham ihjel, selv om jeg ikke er enig med ham?” Men folk er så utaknemmelige, at ligegyldigt hvilken tjeneste, man gør, vil de aldrig være tilfredse.

Dr. Patel: Gandhis tjeneste – han gjorde sin foreskrevne pligt.

Srila Prabhupada: Nej, egentlig ikke. Men lad os først definere tjeneste. Hvad er tjeneste? Tjeneste betyder, at der er en tjener og en herre. Og tjeneste er overførslen mellem tjeneren og hans herre. Men vi har skabt så mange uautoriserede herrer. Hustruen er min herre, familien er min herre, landet er min herre, parlamentet er min herre, den ene herre og den anden herre, ikke sandt? Og vi tjener dem: ”Det er min pligt. Jeg tjener dem.” Men spørg enhver af disse herrer: ”Er du tilfreds?” Han vil svare: ”Hvad har du overhovedet gjort?”

Dr. Patel: Herren vil ikke være tilfreds.

Srila Prabhupada: Nej. Disse hjemmestrikkede herrer vil aldrig være tilfredse. Og i virkeligheden forsøger vi ved at tjene dem at tjene og tilfredsstille vores egne sanser. Jeg gør tjeneste til min hustru, for jeg tror, at hun vil tilfredsstille mine sanser. Derfor tjener jeg ikke min hustru – jeg tjener mine sanser. Så i sidste ende er vi tjenere af vores egne sanser. Vi er ingens tjenere. Det er vores materielle position. Ja, i sidste ende er vi vores sansers tjenere.

Af natur er jeg en tjener, men for nærværende giver jeg tjeneste til mine sanser, fordi jeg er betinget af den materielle natur. Men mine sanser fungerer ikke uafhængigt. De er fuldstændigt afhængige. Nu bevæger jeg f.eks. mine hænder, men hvis den virkelige herre over min hånd, Krishna, lammer den, kan jeg ikke bevæge den længere, og jeg kan heller ikke genoplive min hånds evne til at bevæge sig. Så selv om jeg hævder, at jeg er min hånds herre eller mit bens herre osv., er jeg det i virkeligheden ikke. Herren er en anden. Et af Krishnas navne er Hrsikesa, ”alle sansernes skaber og herre”. Derfor bør vi overføre vores tjeneste til Herren Krishna. Hrsikena hrsikesa-sevanam bhaktir ucyate: Vi har forsøgt på så mange måder at tjene vores sanser, men når vi engagerer vores sanser i at tjene sansernes herre, oplever vi bhaktien, hengivenhedens, tilfredsstillelse. Hengiven tjeneste til Krishna er også tjeneste, men det er ikke tjeneste til de døde sanser. Det er tjeneste til sansernes levende herre. Dette er virkelig tilfredsstillelse. Så af natur er jeg en tjener. Jeg kan ikke blive herre. Min position er, at jeg er nødt til at tjene. Og hvis jeg ikke tjener sansernes herre, vil jeg være nødt til at tjene sanserne og fortsat være utilfreds.

Dr. Patel: Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at alle mænd har foreskrevne pligter til hustru, familie, land og regering.

Srila Prabhupada: Ja.

Dr. Patel: Vi har forskellige slags kroppe og også sanser, og det giver os forskellige pligter. Den ene mand skal handle som præst eller lærer, en anden som administrator eller militærmand, en anden som bonde eller handelsmand, og en fjerde som arbejder eller håndværker. Og når en mand gør sin pligt uden forventning om nogen frugt, er dette lige så godt som hengivenhed til Herren.

Srila Prabhupada: Nej, nej. Ikke at forvente nogen frugt er ikke nok. Du skal gøre mere end det. Du skal give frugten til Krishna. Giv resultatet af dine foreskrevne pligter til Krishna. Du kan tjene en million dollars, men du må bare ikke tage dem til dig selv eller bortødsle dem på din familie. Giv denne frugt til Krishna. Det er virkelig tjeneste.

Ligesom du arbejder nu som praktiserende læge. Så giv din indkomst til Krishna. Så bliver du perfekt. Vi skal blot sørge for, at Krishna bliver tilfreds gennem vort arbejde. Krishna siger, yat karosi: ”Det er lige meget, hvad du gør.” Tat kurusva mad-arpanam: ”Giv det til Mig.” Men folk siger [til Krishna]: ”Jeg tjener Dig, men pengene bliver i MIN lomme.”

Dr. Patel: Alting er Krishnas. Hvordan kan man give noget som helst? Selv et blad?

Srila Prabhupada: Åh jo, jo, det kan man. Ligesom disse unge fyre og piger. De giver hele deres liv. De beder mig ikke om penge: ”Min gode mand, giv mig nogle penge, så jeg kan gå i biografen.” De tjener, og de har givet alting. Dette er tjeneste. De er ikke fattige. De tjener penge, men alting er for Krishna.

Hvis du deler din indkomst op – ”en vis procentdel til Krishna, en vis procentdel til min sansetilfredsstillelse” – så siger Krishna, ye yatha mam prapadyante, tams tathaiva bhajamy aham: ”Som de overgiver sig til Mig, belønner Jeg dem i overensstemmelse dermed.” (Bg. 4.11) Hvis du har brugt et hundrede procent af din energi på Krishna, er Krishna et hundrede procent for dig. Og hvis du har brugt én procent på Krishna, er Han én procent for dig. Et lige for lige samarbejde.

Denne bevægelse har spredt sig så meget over hele verden, fordi vi har disse unge mænd og kvinder, der har dedikeret alting til Krishna. Derfor har den spredt sig så hurtigt. De tænker ikke på noget personligt. Kun på, hvordan de kan tjene Krishna. Samsiddhir hari-tosanam: Den højeste fuldkommenhed er at glæde Guddommens Højeste Personlighed.