Af Srila Prabhupada

Det følgende er en klasse, som Srila Prabhupada gav den 14. februar 1969 i Los Angeles over Bhagavad-gita 6.2-5.

Prabhupada: Hvem læser?

Hengiven: Vers nummer to: ”Det, der kaldes forsagelse, er det samme som yoga eller at forbinde sig med den Højeste, for ingen kan blive en yogi, medmindre man forsager ønsket om sansetilfredsstillelse.” [Bg. 6.2].

Prabhupada: Her er pointen med praktisering af yoga. Yoga betyder at forbinde. I vores nuværende betingede tilstand er vi skilte fra den Højeste, selv om vi er uadskillelige dele af Ham. Eksemplet kan gives med denne finger, der er en uadskillelig del af kroppen, men hvis den bliver skilt eller amputeret fra kroppen, har den ingen værdi længere. Så længe den er forbundet med denne krop, er den millioner af kroner eller endnu mere værd. Hvis den er syg, kan man bruge ligegyldigt hvor mange penge på at helbrede den. På samme måde er vi i vores nuværende betingede tilstand skilte fra Gud. Derfor er vi så uvillige til at tale om Gud og forstå Gud og vores forhold til Gud. Vi tror, at det simpelthen er spild af tid. Alle ved, at i dette møde og dette Krishnabevidste tempel eller i en hvilken som helst kirke tales der om Gud, men folk er ikke særligt interesserede. De tror, at det er en form for underholdning i navn af åndeligt fremskridt, men egentlig er det blot spild af tid. Tiden kunne bruges bedre på at tjene penge eller nyde sansetilfredsstillelse i en klub eller restaurant.

Er man ikke forbundet med Gud, betyder det, at man er involveret i sansenydelse. De, der er forfaldne til sansenydelse, er ikke kvalificerede til yoga-systemet. Yoga-systemet betyder ikke, at man fortsætter med al mulig meningsløs sansetilfredsstillelse og blot sætter sig ned og mediterer. Det er kun et stort bedrag. Det giver ingen mening. For det første betyder yoga-systemet at beherske sanserne – yama, niyama. Der er otte forskellige stadier i praktiseringen af yoga. Yama, niyama, asana, dhyana, dharana, pranayama, pratyahara og samadhi. I begyndelsen af dette kapitel [Bhagavad-gita, kapitel 6] forklarer Herren Krishna, hvad yoga-systemet er. Derfor starter Krishna med, at ingen kan blive en yogi, hvis man ikke forsager ønsket om sansetilfredsstillelse. Enhver, der hengiver sig til sansetilfredsstillelse, er tåbelig. Han er ingen yogi. Han kan ikke være en yogi. Yoga-systemet betyder strengt cølibat – intet sexliv. Det er yoga-systemet. Ingen kan blive en yogi, hvis man hengiver sig til sexliv. De såkaldte yogier kommer til jeres land og siger: ”Ja, I kan gøre, hvad I har lyst til. I skal bare meditere, og jeg giver jer et mantra.” Det er alt sammen nonsens. Her er en autoritativ udtalelse: Ingen kan blive en yogi, medmindre man opgiver ønsket om sansetilfredsstillelse. Det er den første betingelse. Fortsæt.

Hengiven: Vers nummer tre: ”For den, der er en begynder i det ottefoldige yoga-system, siges arbejde at være vejen, og for den, der allerede har opnået yoga, siges ophør med alle materielle handlinger at være vejen.” [Bg. 6.3]

Prabhupada: Ja, der er to stadier. Det første er ham, der praktiserer yoga for at nå til det fuldkomne niveau, og det andet er ham, der har opnået det fuldkomne niveau. Så længe man ikke er på det fuldkomne niveau, men blot forsøger at komme dertil, er der så mange former for arbejde såsom asana-systemet med yama og niyama. Generelt er der i jeres land så mange yoga-foreninger. De praktiserer dette asana-system, hvor man sidder i forskellige stillinger. Det er en hjælp, men det er kun en proces til at komme til det virkelige niveau. Det er blot et middel. Virkelig fuldkommenhed i yoga-systemet er forskellig fra disse kropslige gymnastiske øvelser. Der er to stadier. Det ene stadie er at forsøge at nå til det fuldkomne niveau, og det andet stadie er det, hvor man har nået det fuldkomne niveau. Fortsæt.

Hengiven: Vers nummer fire: ”En person siges at have opnået yoga, når han efter at have forsaget alle materielle ønsker hverken handler for sansetilfredsstillelse eller involverer sig i frugtstræbende handlinger.” [Bg. 6.4].

Prabhupada: Ja, det er det fuldkomne niveau inden for yoga-systemet og praktiseringen af yoga. En person siges at have opnået yoga, når han er forbundet. Igen det samme eksempel med fingeren, der ikke er forbundet med min krop. Eller tag en del af en maskine. Når den ikke er forbundet med maskinen, har den ingen funktion, men så snart man sætter den sammen med maskinen, virker den med forskellige funktioner. Det er yoga. Den er forbundet. På samme måde er vi ikke forbundne nu. Disse materielle aktiviteter og frugtstræbende handlinger er blevet beskrevet som slet og ret spild af tid. Mudha. Disse folk beskrives i Bhagavad-gita som mudhaer. Mudha betyder slyngel. ”Hvorfor? Sådan en stor forretningsmand! Kalder du ham en slyngel? Hvorfor? Han tjener tusindvis af kroner om dagen.” Men de kaldes mudhaer, slyngler, for de arbejder så hårdt, men hvad får de ud af det? De nyder den samme mængde af at spise, sove og parre sig [som alle andre], intet andet. At en mand tjener millioner af kroner, betyder ikke, at han kan nyde at parre sig med millioner af kvinder. Det er ikke muligt. Hans evne til at parre sig er den samme som for den mand, der tjener hundrede kroner. Hans kapacitet til at spise er den samme som for den mand, der tjener hundrede kroner. Men han tænker ikke: ”Min nydelse af livet er den samme mængde som manden, der tjener hundrede kroner. Hvorfor arbejder jeg da så hårdt for at tjene millioner af kroner om dagen? Hvorfor spilder jeg min energi på den måde.” Derfor kaldes de mudhaer.

Na mam duskrtinah – i virkeligheden skulle han have engageret sig i og brugt sin tid og energi på at forstå Gud, og hvad meningen med livet er, i stedet for at tjene millioner af kroner om dagen. Han har intet økonomisk problem, så han har tid nok, han kan bruge på Krishnabevidsthed eller Gudsbevidsthed. Men det deltager han ikke i. Derfor er han en mudha. Mudha betyder i virkeligheden et æsel. Derfor er han ikke særlig intelligent.

En person siges at have opnået yoga, når han har forsaget alle materielle ønsker. Hvis man har opnået fuldkommenhed i yoga, er man tilfreds. Man har ikke flere materielle ønsker. Det er fuldkommenhed. Man hverken handler for sansetilfredsstillelse eller involverer sig i frugtstræbende aktiviteter. Frugtstræbende aktiviteter betyder, at man handler for at tjene noget til sansetilfredsstillelse. Man er praktisk optaget af en eller anden form for sansetilfredsstillelse, og man tjener penge til at kunne have den sansetilfredsstillelse.

Lad os tage fromme handlinger. Ifølge Vedaerne og alle andre steder er det en from aktivitet, hvis man giver penge i velgørenhed til f.eks. at åbne et hospital eller en skole. Det er helt sikkert fromme handlinger. Men formålet er stadigvæk sansetilfredsstillelse. Lad os sige, at jeg giver i velgørenhed til at udbrede uddannelse. Da vil jeg i mit næste liv få gode muligheder for uddannelse. Jeg vil blive højt uddannet og få en god post. Så hvad er ideen til syvende og sidst? Hvis jeg får en god post eller position, hvordan bruger jeg den så? På sansetilfredsstillelse. På en pæn måde, bevares, men det er alt, for jeg kender ikke til andet. Det er frugtstræbende handlinger. Hvis jeg kommer til himlen, får jeg en bedre levestandard. Eller lad os sige i jeres Amerika, hvor der er en bedre levestandard end i Indien. Men hvad betyder ”bedre levestandard”? Det samme med at spise og sove på en bedre måde, det er alt. Man laver intet ud over det. De spiser nogle grove gryn, og I spiser noget fint. Men det er bare at spise. Intet ud over at spise.

Min bedre levestandard indebærer ikke nogen form for åndelig erkendelse. Det er blot en bedre standard af at spise, sove og parre sig. Det kaldes frugtstræbende handling. Frugtstræbende handlinger er bare en anden side af sansetilfredsstillelse, for grundlaget er sansetilfredsstillelse. Men yoga betyder at forbinde sig med den Højeste. Så snart man er forbundet med den Højeste, er man helt tilfreds. Det er ligesom med Dhruva Maharaja, så snart han så Gud, Narayana. Drengen gennemgik streng askese og bodsøvelse for at se Gud. Så fik han Ham at se, men da han så Ham, sagde han, svamin krtartho ’smi varam na yace: ”Min kære Herre, jeg er nu helt tilfreds. Jeg ønsker ingenting eller nogen velsignelse fra Dig.” [Cc. Madhya 22.42] For hvad vil velsignelse sige? Velsignelse vil sige, at man får et godt kongerige, en god hustru eller noget god mad. Disse ting regner vi for velsignelser. Men når man virkelig bliver forbundet med Gud, ønsker man ingen sådanne velsignelser. Man er tilfreds. Helt tilfreds. Svamin krtartho ’smi varam na yace.

(Fortsættes i næste nummer)