Af Srila Prabhupada
Det følgende er en klasse, som Srila Prabhupada gav den 14. februar 1969 i Los Angeles over Bhagavad-gita 6.2-5.
De første dele blev bragt i de to sidste numre. Der bliver løbende læst fra Bhagavad-gita, og Prabhupada kommenterer, hvad der bliver læst.
Hele yoga-systemet vil sige at gøre sindet stærkt og ikke afvige fra den Højeste. Det er fuldkommenheden af yoga-systemet. Sa vai manah krsna-padaravindayoh [SB. 9.4.18]. Man skal udelukkende fæstne sit sind på Krishna, ligesom Ambarisa Maharaja gjorde det. Han havde en kamp med en stor astanga-yogi, Durvasa Muni. Maharaja Ambarisa var konge og husholder og optaget af kroner og ører, imens Durvasa Muni var en stor yogi, der var misundelig på kongen: ”Hvordan kan det være, at jeg er sådan en stor yogi og kan rejse i rummet, imens denne mand er en almindelig konge, der ikke kan fremvise en masse taskenspillerkunst inden for yoga-systemet, men folk ærer ham stadigvæk mere? Hvorfor? Lad mig give ham en lærestreg.” Han yppede kiv med kongen, men blev slået og beordret af Narayana til at søge tilflugt ved fødderne af Maharaja Ambarisa.
Disse hændelser kan vi læse om i de autoritative skrifter. Maharaja Ambarisa besejrede den største yogi blot ved at holde fast ved Krishna i sit sind. Durvasa Muni var så fuldkommen en yogi, at han inden for et år rejste rundt i hele det materielle univers og hinsides dette materielle univers til det åndelige univers og kom direkte til Guds bolig, Vaikuntha, hvor han så selveste Guddommens Personlighed. Alligevel var han så svag, at han måtte vende tilbage og falde ned ved fødderne af Maharaja Ambarisa, selv om Maharaja Ambarisa bare var en almindelig konge. Hele hans styrke var, at han hele tiden tænkte på Krishna, intet andet.
Derfor er det højeste, mest fuldkomne yoga-system at beherske sindet. Man kan beherske sindet med lethed, hvis man slet og ret holder fast ved Krishnas lotusfødder inde i sig selv. Tænk blot på Krishna, og man kan overvinde alt. Man er sejrrig. Man bliver den allerbedste yogi, for når det kommer til stykket, betyder yoga-systemet yoga indriya samyama. Yoga betyder at beherske sanserne og sindet, der står over sanserne. Hvis man behersker sindet, beherskes sanserne automatisk. Vores tunge vil spise et eller andet nonsens, men hvis sindet er stærkt, siger sindet: ”Nej, det har du ikke lov til at spise. Du må ikke spise noget undtagen Krishna-prasada.” Så er tungen behersket. Sanserne beherskes af sindet. Indriyani parany ahur indriyebhyah param manah [Bg. 3.42]. Min krop betyder sanser, og mine handlinger betyder sanselige handlinger, intet andet. Men over sanserne er sindet, over sindet er intelligensen, og over intelligensen er den åndelige sjæl. Hvis man er på det åndelige plan, på sjælens niveau, åndeligggøres ens intelligens, ens sind og ens sanser – man bliver åndeliggjort. Det er den Krishnabevidste proces, for i virkeligheden er det den åndelige sjæl, der arbejder, men han har overladt magten til dette forvrøvlede sind. Han sover, men når han vågner, eller når herren vågner, kan tjeneren ikke gøre noget tåbeligt. Hvis vi på samme måde vækkes i Krishnabevidsthed, kan vores intelligens, sind eller sanser ikke handle tåbeligt. De må handle Krishnabevidst. Det er åndeliggørelse. Det kaldes renselse.
Hrsikena hrsikesa-sevanam bhaktir ucyate [Cc. Madhya 19.170]. Bhakti vil sige at handle åndeligt. Hvordan kan man handle? Man er nødt til at handle med sine sanser. Derfor skal man åndeliggøre sine sanser. Meditation og at ophøre med handling vil sige at ophøre med alt meningsløst, men handling i Krishnabevidsthed er transcendental. Man kan holde sine sanser tilbage fra at handle tåbeligt, men det er ikke fuldkommenhed. Man skal også handle godt, og hvis man ikke træner sine sanser til at handle godt, vil man igen falde ned til tåbelige aktiviteter. Derfor er vi nødt til at give sanserne beskæftigelse ved at lade dem handle for Krishna. Så er der ingen chance for at falde ned. Det er Krishnabevidsthed. Fortsæt.
Hengiven: ”I den materielle eksistens er man underlagt indflydelsen fra sindet og sanserne. Ja, den rene sjæl er indviklet i den materielle verden på grund af sindets ego, der ønsker at herske over den materielle verden. Derfor bør sindet trænes således, at det ikke vil blive tiltrukket af den materielle naturs glimmerværk. På denne måde kan den betingede sjæl blive reddet. Man bør ikke degradere sig selv gennem tiltrækning til sanseobjekter. Jo mere man er tiltrukket af sanseobjekter, desto mere bliver man indviklet i materiel eksistens. Den bedste måde at frigøre sig selv på er altid at holde sindet beskæftiget i Krishnas tjeneste. Sanskritordet hi bruges i dette vers for at understrege dette punkt, dvs., man skal gøre det. Der står også: ”For mennesket er sindet årsag til trældom, og sindet er årsag til befrielse. Et sind, der er absorberet i sanseobjekter, er årsag til trældom, og et sind, der er utilknyttet til sanseobjekter, er årsag til befrielse.” Derfor er sindet, der altid er engageret i Krishnabevidsthed, årsag til den højeste befrielse.”
Prabhupada: Ja. Der er ingen chance for maya. Et sind, der altid holdes beskæftiget i Krishnabevidsthed, har ingen chance for at være engageret i maya-bevidsthed. Jo mere vi beskæftiger vores sind i Krishnabevidsthed, eller jo mere vi holder os selv i sollyset, desto mindre chance er der for at falde ned i mørket. Det er processen. Hvis man vil, står det én frit at gøre. Man kan holde sig indendøre i mørket, eller man kan komme ud i det åbne sollys. Det afhænger af ens valg. Men når man kommer ud i det åbne sollys, er der ingen chance for mørke. Mørke kan spredes af lys, men lys kan ikke dækkes af mørke. Lad os sige, at vi er i mørkt rum, og der kommer en person ind med en lampe. Mørket er væk. Men kommer man med noget mørkt ud i sollyset, er mørket ikke mørkt længere. Så krsna surya-sama maya haya andhakara. Krishna er ligesom sollyset, og maya er ligesom mørke. Hvad kan mørke gøre i sollyset?
Hold jer selv i sollyset, så vil mørket ikke kunne påvirke jer. Det er hele filosofien i Krishnabevidsthed. Hold altid jer selv beskæftiget med Krishnabevidste aktiviteter. Maya vil ikke kunne røre jer, for der er ingen mulighed for, at mørke har nogen indflydelse i lys. Der står i Srimad-Bhagavatam, at da Vyasadeva på sin åndelige mester Naradas instruktion blev oplyst igennem bhakti-yoga (bhakti-yogena pranihite samyak, pranihite ’male, bhakti-yogena manasi [SB. 1.7.4]), blev hans samme sind – manasi betyder sind – fuldstændigt frit fra enhver forurening. Det kan gøres igennem bhakti-yoga. Bhakti-yogena manasi samyak pranihite ’male apasyat purusam purnam. Han så Guddommens Højeste Personlighed, og han så maya stå i baggrunden. Mayam ca tad-apasrayam. Lys og mørke sammen. Ligesom her er der lys. Der er også lidt mørke her i skyggen, så mørke afhænger af lyset. Men lys afhænger ikke af mørket. Vyasadeva så Krishna, den Højeste Herre, og hvordan denne maya, dette mørke, apasrayam, står direkte under Hans beskyttelse.
Hvem er denne maya? Det bliver forklaret. Yaya sammohito jiva. Det er den samme maya, den samme illusoriske energi, der har dækket disse betingede sjæle. Og hvem er de? Yaya sammohito jiva atmanam tri-gunatmakam [SB. 1.7.5]. Selv om den åndelige sjæl er lige så meget lys, som Krishna eller Gud er det, om end i lille omfang, identificerer han sig med denne materielle verden. Yaya sammohitah. Det kaldes illusion, når vi identificerer os selv med materie. Yaya sammohito jiva atmanam tri-gunatmakam, paro ’pi manute ’nartham. Selv om han er transcendental, er han stadig optaget af meningsløse aktiviteter og handler på diktat af denne maya. Alt dette forklares meget fint i Srimad-Bhagavatams Første Bog, kapitel syv.
Vores position er sådan. Vi er åndelige gnister, gnister af lys, men dækkes nu af denne illusoriske energi, maya. Vi bliver dikteret af maya og handler og bliver mere og mere indviklede i den materielle energi. Vi skal se at komme ud af denne forvikling igennem denne yoga eller Krishnabevidsthedens perfekte yoga. Det er yoga-systemet.