Af Srila Prabhupada

Dette er anden del af en klasse, som Srila Prabhupada gav den 14. februar 1969 i Los Angeles over Bhagavad-gita 6.2-5.

Første del blev bragt i sidste nummer. Der bliver løbende læst fra Bhagavad-gita, og Prabhupada kommenterer det.

Jeg har mange gange fortalt historien om Dhruva Maharaja, der som et fem år gammelt barn blev krænket af sin stedmoder. Han sad på sin fars skød eller forsøgte at komme til det, men hans stedmoder sagde: ”Hov, du må ikke sidde på din fars skød, for du er ikke født fra min mave.” Fordi han var en ksatriya-dreng, tog han det som en stor fornærmelse, selv om han kun var fem år gammel. Han gik derfor hen til sin egen mor: ”Mor, min stedmoder har krænket mig på den måde.” Han græd. Moderen svarede: ”Hvad kan jeg gøre, min kære dreng? Din far elsker din stedmoder mere end mig. Hvad kan jeg gøre?” ”Nej, jeg vil have min fars kongerige. Fortæl mig, hvordan jeg kan få det.” Moderen svarede: ”Min kære dreng, hvis Krishna, Gud, velsigner dig, kan du få det.” ”Hvor er Gud?” Hun svarede: ”Tja, vi har hørt, at Gud er ude i skoven. Store vismænd går derud og finder Ham.” Så han tog ud i skoven og gennemgik streng askese, og han så Gud. Men da han så Gud, Narayana, var han ikke længere ivrig efter at få sin fars kongerige. Han sagde: ”Min kære Herre, jeg er tilfreds, helt tilfreds. Jeg ønsker ikke mere noget, ikke engang min fars kongerige.” Han gav sammenligningen med, at ”Jeg søgte efter nogle småsten, men nu har jeg fået nogle værdifulde juveler.” Det betyder, at han var helt tilfreds.

Når man virkelig forbinder sig med Gud, føler man sig millioner gange mere tilfreds end ved at nyde denne materielle verden. Det er Gudserkendelse. Det er fuldkommenheden af yoga. Fortsæt.

Hengiven: Forklaring: ”Når man er helt engageret i Herrens transcendentale kærlighedstjeneste, er man tilfreds i sig selv og således ikke længeret involveret i sansetilfredsstillelse eller frugtstræbende aktiviteter. I modsat fald vil man være involveret i sansetilfredsstillelse, siden ingen kan leve uden at være aktiv.”

Prabhupada: Ja, det er pointen. Vi er nødt til at have en form for beskæftigelse. Vi kan ikke stoppe med at handle. Her kan vi nævne det samme eksempel med, at man ikke kan afholde et barn fra at handle eller være aktiv. Vi er levende væsener, og af natur kan vi ikke lade være med at handle. Det er ikke muligt at stoppe aktiviteter. Man siger normalt: ”Lediggang er roden til alt ondt [an idle brain is a devil’s workshop].” Hvis vi ikke har nogen god beskæftigelse, tvinges vi til at engagere os selv i nonsens, ligesom et barn bliver et spoleret og forkælet barn, hvis det ikke er beskæftiget med at blive uddannet. På samme måde har vi to bestillinger: enten materiel sansetilfredsstillelse eller Krishnabevidsthed/bhakti-yoga/yoga. Hvis jeg ikke handler inden for yoga-systemet, vil jeg nødvendigvis være optaget af sansetilfredsstillelse. Og hvis jeg har travlt med sansetilfredsstillelse, kan der ikke være tale om yoga. Fortsæt.

Hengiven: ”Uden Krishnabevidsthed vil man altid være engageret i selvcentrerede eller udvidet selviske aktiviteter. Men en Krishnabevidst person kan gøre alt for at tilfredsstille Krishna og derved være helt utilknyttet til sansetilfredsstillelse. Har man ikke denne erkendelse, bliver man nødt til på mekanisk vis at undslippe materielle ønsker, før man kan blive ophøjet til yoga-stigens øverste trin.”

Prabhupada: ”Yoga-stigen.” Yoga bliver her sammenlignet med en stige. Det er ligesom med trappetrinene i et stort højhus. Hvert skridt er et skridt fremad. Det er et faktum. Hele stigen kan kaldes yoga-systemet, men en person kan være på femte trin, en anden på trin nummer 50, en tredje på nummer 500 og en fjerde på toppen af huset. Så selv om hele stigen kaldes yoga-systemet eller trappestigen, kan den, der er på femte trin, ikke siges at være på samme niveau som personen, der er på trin nummer 50. Og den, der er på trin nummer 50, kan ikke sammenlignes med ham, der er på trin nummer 500. På samme måde vil man i Bhagavad-gita finde karma-yoga, jnana-yoga, dhyana-yoga og bhakti-yoga. Det udtrykkes med ordet yoga, for hele yoga-stigen er forbundet med den øverste etage. Hvert system er forbundet med Gud, Krishna, men det betyder ikke, at alle mennesker er på den øverste etage. Den, der er på den øverste etage, må forstås at være i Krishnabevidsthed. Andre er kun på femte trin eller trin nummer 50 eller 500. På den måde kaldes det samlede system en stige. Fortsæt.

Hengiven: Vers nummer fem: ”Man må udfri sig selv ved hjælp af sit sind og ikke degradere sig selv. Sindet er den betingede sjæls ven såvel som hans fjende.” [Bg. 6.5]. Forklaring: ”Afhængig af sammenhængen refererer sanskritordet atma til krop, sind og sjæl. I yoga-systemet er både sindet og den betingede sjæl specielt vigtige. Eftersom sindet er det centrale punkt i udøvelsen af yoga, refererer atma her til sindet. Formålet med yoga-systemet er at beherske sindet og trække det væk fra tilknytning til sanseobjekter. Det understreges her, at sindet skal trænes på en sådan måde, at det kan udfri den betingede sjæl fra uvidenhedens dynd.”

Prabhupada: Formålet med astanga-yogaens system, dvs. det ottefoldige yoga-system med dhyana, dharana osv., er at beherske sindet. Medmindre sindet beherskes [er der ingen yoga]. I begyndelsen bliver det sagt, at et menneske skal ophøje sig med sit eget sind. Sindet er som kusken, og kroppen er som vognen eller bilen. Hvis man beder sin chauffør: ”Kør mig hen til det Krishnabevidste tempel,” vil chaufføren køre én derhen. Hvis man beder chaufføren: ”Kør mig hen til den bar,” vil chaufføren køre én derhen. Chaufførens opgave er at køre os hvorhen, vi ønsker det. På samme måde er sindet chaufføren. Hvis man kan beherske sindet, er det ens ven. Men hvis sindet tager magten fra os og tager os hen, hvor det vil, er vi færdige. Så er chaufføren vores fjende. Men hvis chaufføren handler på vores ordre, er han vores ven. I virkeligheden betyder yoga-systemet at beherske sindet på en måde, så det vil handle som vores ven og ikke som vores fjende.

Ret beset handler sindet som min tjener. Jeg har en smule frihed, for jeg er en uadskillelig del af den Højeste, der har fuld uafhængighed, og derfor har jeg en smule uafhængighed. Sindet styrer den uafhængighed. Sindet kan sige: ”Godt, lad mig tage hen til det Krishnabevidste tempel,” og sindet kan sige: ”Hvad er Krishna for noget pjat. Lad os tage hen på en bar.” Sindet driver os. Derfor handler vores Krishnabevidsthedsbevægelse om at fæstne sindet på Krishna. Det er alt. Så kan det ikke gøre andet end at agere som en ven. Det har ikke spillerum til at give plads til andet. Så snart Krishna sidder i sindet, er det ligesom med Solen. Så snart der er solskin, og Solen er på himlen, er der intet spillerum for mørket. Mørket er ingen mulighed. Mørket vil aldrig stille sig foran Solen. På samme måde er Krishna ligesom Solen. Hvis vi holder Krishna i sindet, vil maya, mørket, aldrig kunne komme ind. Det er det førsteklasses yoga-system. Det er fuldkommenheden af yoga-systemet. Hvordan kan den, hvis sind er så stærkt, at det ikke vil give lov til nogen form for nonsens at komme ind, falde ned? Når sindet er stærkt, eller chaufføren er stærk, kan han ikke tage os noget sted hen, medmindre vi ønsker det.

(Fortsættes i næste nummer)