Af Srila Prabhupada
I juli 1960 skrev Srila Prabhupada en artikel om det levende væsens evige religion, sanatana-dharma, i Back to Godhead, som han dengang skrev og udgav helt på egen hånd. Artiklen dannede senere grundlag for det, der blev til introduktionen til hans Bhagavad-gita som den er.
I en tid, hvor materiel videnskab dominerer på alle områder inklusive trossætningerne inden for religiøsitet, vil det være meget oplivende, hvis vi kan betragte principperne for sanatana-dharma fra den moderne videnskabsmands perspektiv. Selv Dr. S. Radhakrishnan indrømmede på verdensreligionskonferencen, der blev afholdt tidligere i Delhi, at religion vil ikke være acceptabel i den moderne civilisation, hvis den ikke accepteres fra det videnskabelige synspunkt. Som svar på alle disse forskellige forslag er det os en stor glæde at kunne bekendtgøre i denne artikel for elskerne af sanatana-dharma, at sanatana-dharma er den eneste religion, der er bestemt for alle levende væsener, der er evigt relaterede til den Højeste Herre.
Sanatana betyder evig. Sripada Ramanujacarya har forklaret ordet sanatana som den ting, der hverken har begyndelse eller ende. Når vi taler om sanatana-dharma, må vi derfor tage det for givet på basis af Sripada Ramanujacaryas autoritet, at sanatana-dharma ikke har begyndelse eller ende. Det, som har hverken begyndelse eller ende, kan ikke være nogen sekterisk ting eller demarkeres af nogen grænse. Når vi holder konferencer om sanatana-dharma, kan folk, der tilhører nogle af de forskellige former for ikke-evig religiøs tro, forkert mene, at vi arbejder med et eller andet sekterisk, men hvis vi går i dybden med sagen og betragter alt i lyset af moderne videnskab, vil vi kunne se, at sanatana-dharma er pligten for alle verdens mennesker, ja, for alle universets levende væsener. Ikke-sanatana religiøs tro kan have en begyndelse i menneskesamfundets annaler, men der kan ikke være nogen historisk begyndelse for sanatana-dharma, for den støder man på overalt i de levende væseners historie.
Hvad levende væsener angår, finder vi fra sastraernes autoritet, at de levende væsener heller ikke har fødsel eller død. I Bhagavad-gita står der klart og tydeligt, at det levende væsen aldrig fødes og aldrig dør. Han er evig, uforgængelig og fortsætter med at leve efter tilintetgørelsen af sin midlertidige materielle krop.
Med hensyn til ovenstående begreb om sanatana-dharma kan vi begynde at forstå religionsbegrebet. Sanskritrodens betydning af ordet dharma sigter til det, der konstant ledsager en bestemt ting. Når vi taler om ild, kan det med det samme konkluderes, at der er varme og lys sammen med ilden. Uden varme og ild giver ordet ild ingen mening. På samme måde må vi finde den essentielle del, der altid ledsager et levende væsen. Denne det levende væsens konstante ledsagende del er hans evige kvalitet, og den evige del af det levende væsens evige kvalitet er hans evige religion.
Da Sanatana Gosvami spurgte Herren Sri Caitanya Mahaprabhu om det levende væsens svarupa eller virkelige natur, svarede Herren, at det levende væsens naturlige position er at gøre tjeneste til Guddommens Højeste Personlighed. Hvis vi analyserer denne del af Herren Caitanyas udtalelse, kan vi meget let se, at hvert eneste levende væsen konstant er optaget af at tjene et andet levende væsen. Et levende væsen tjener et andet levende væsen i forskellige kapaciteter, og ved at gøre det nyder det levende væsen livet. Et lavere dyr tjener et menneske, som en tjener tjener sin herre. A tjener herre B, B tjener herre C, og C tjener herre D osv. Under de forhåndenværende omstændigheder kan vi se, at en ven tjener en anden ven, og moderen tjener sønnen, eller hustruen tjener manden, og manden tjener hustruen.
Hvis vi fortsætter med at granske i den ånd, vil det kunne ses, at der ingen undtagelse er i samfundet af levende væsener, hvor vi ikke finder denne aktivitet med at tjene. Politikeren præsenterer sit program for offentligheden og overbeviser sine vælgere om sin evne til at tjene. Vælgeren giver også politikeren sin værdifulde stemme i forventning om, at politikeren vil give tjeneste til samfundet. Den handlende tjener kunden, og håndværkeren tjener kapitalisten. Kapitalisten tjener sin familie, og familien tjener familiens overhoved med det evige væsens evige kapacitet. På denne måde kan vi se, at intet levende væsen er undtaget fra praksissen med at gøre tjeneste til andre levende væsener. Således kan vi konkludere, at tjeneste er den ting, der er det levende væsens konstante ledsager, og derfor kan det med sikkerhed konkluderes, at et levende væsens udførelse af tjeneste er det levende væsens evige religion.
Når et menneske bekender sit tilhørsforhold til en bestemt slags tro i relation til de bestemte tidspunkter og omstændigheder, hvor det blev født, og således hævder at være hindu, muslim, kristen, buddhist eller noget andet sekterisk og del af noget sekterisk, er sådanne betegnelser ikke-sanatana-dharma. En hindu kan ændre sin tro for at blive muslim, eller en muslim kan ændre sin tro og blive hindu eller kristen osv., men under alle omstændigheder tillader en sådan ændring af en persons religiøse tro ham ikke at ændre sin evige beskæftigelse med at gøre tjeneste til andre. En hindu, muslim eller kristen er under alle omstændigheder en tjener af en anden. Derfor anses bekendelse til en bestemt slags tro ikke for at være sanatana-dharma. Det levende væsens konstante ledsager, der er at gøre tjeneste, er hans sanatana-dharma.
I Bhagavad-gita er der adskillige henvisninger til sanatanam. Lad os tage nogle af udtalelserne i Bhagavad-gita én efter én og forsøge at forstå betydningen af sanatana-dharma fra autoriteten. Der refereres til ordet sanatanam i syvende kapitels tiende sloka, hvor Herren udtaler, at Han er den evige kilde til alting, og Han er derfor sanatanam. Kilden til alting beskrives i Upanisaderne som den Fuldstændige Helhed. Alle udstrømninger fra Kilden er også fuldstændige i sig selv, og på trods af, at så mange fuldstændige enheder er udgået fra den Fuldstændige Sanatana Helhed, er den ikke formindsket i kvalitet eller kvantitet. Det er den uforanderlige natur af Sanatanam. Alting, der nedbrydes under tiden og omstændighedernes indflydelse, er ikke sanatana. Derfor kan alting, der ændres under omstændighedernes påvirkning i en hvilken som helst form eller kvalitet, ikke accepteres som sanatana. Solen spreder sine stråler i hundredvis og tusindvis af millioner af år, og alligevel er der ingen ændringer i Solens dannelse eller udstråling. Den er et materielt skabt objekt, og Substansen, der aldrig bliver skabt, kan derfor ikke have nogen ændring i dannelse og kvalitet, selv om Han er frøet til alting.
Der refereres også til ordet sanatana i Bhagavad-gitas ottende kapitel. Der står der, at der er en anden kosmisk natur, der er helt forskellig fra den, som vi for nærværende har lidt erfaring af. Den materielle natur er så at sige en træt eller død natur, men i direkte modsætning til denne natur er der en anden natur, der er helt forskellig fra den. Denne anden kosmiske natur er fuld af liv, lyksalighed og viden, og den kaldes den evige natur eller sanatana-naturen. Ligesom der ingen nedbrydning eller ændring er i dannelsen af det Højeste Væsen, er der ingen ændring i dannelsen af sanatana-naturen. Ligesom det Højeste Væsen er det Højeste Levende Væsen, er den kosmiske natur, hvor det Højeste Væsen hersker, også lige så levende, som Herren er det. Der er ingen forskel i kvalitet på de to sanatana-eksistenser, og der er Herren og Hans Dhama efter vaisnavaernes opfattelse identiske, dvs. af samme sanatana-natur. I modsætning til det kosmiske materielle univers skabes eller tilintetgøres den kosmiske sanatana-natur aldrig. Hvad mere er, står der også i Bhagavad-gita, at dette uforgængelige sted er hvert eneste levende væsens permanente hjem, og enhver, der kommer hjem til Guds Rige, vender aldrig tilbage til denne dødelige verden. Denne dødelige verden, selv helt op til Brahmalokas region, er altid et ikke-sanantana sted, og man kommer til at vende tilbage til denne dødelige verden, selv om man er i stand til at stige så højt op som til Brahmaloka, den højeste planet i dette materielle univers. (Fortsættes i næste nummer)