MADLAVNINGSLEKTION 25

Af Yamuna Devi Dasi (Oversat af Morten Sau)

Fra Back to Godhead 30-03 1996.

Resultatet af en Krishnabevidst koks tjeneste er Krishna-prasadam, og ved at spise og uddele den vil vores liv gradvist blive mere og mere åndeliggjort. I mange foredrag, samtaler og gåture om morgenen understregede Srila Prabhupada vigtigheden af prasadam-distribution, men endnu vigtigere efterlevede han sine instruktioner. For eksempel havde han en krukke prasadam under sit skrivebord, og alle, der kom for at besøge ham, gik derfra med og havde oplevet prasadam, der ofte blev modtaget fra Prabhupadas egen hånd. Prabhupada bad tempelbestyrerne sikre, at gæsterne fik mere end blot smagsprøver af Krishna-prasadam, men snarere fyldte tallerkener. Han viste os, hvordan den kærlige udveksling med at ofre og indtage prasadam renser hjertet og sanserne og behager selv dem, der er vidner til udvekslingen.

Som tidligere nævnt vil jeg i denne klumme ved siden af madlavningskursets direkte temaer fokusere på emner, som Srila Prabhupada lagde vægt på i relation til madlavning. Denne måned: renlighed.

Herren Krishna forklarer i Bhagavad-gita, at saucam eller renlighed er et aspekt af viden. I en kommentar fra trettende kapitel forklarer Srila Prabhupada: ”Renlighed er afgørende for at gøre fremskridt i det åndelige liv. Der er to slags renlighed: ydre og indre. Ydre renlighed betyder at tage et bad, men for indre renlighed skal man altid tænke på Krishna og recitere Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Denne proces renser det ophobede støv af tidligere karma fra sindet.”

Ydre renlighed

I Indien er tempelkokke næsten udelukkende medlemmer af brahmana-kasten. ISKCON-kokke og -hjælpere kan være indviede brahmanaer, men under alle omstændigheder forventes det, at de følger brahminske standarder for renlighed. Brahmanaer tager generelt bad tre gange om dagen. De vasker deres mund, tandkød og tænder, ikke kun, når de står op, men når som helst efter, at de har spist. Faktisk vasker de deres hænder, mund og fødder selv efter at have drukket lidt vand eller bare nippet til mad.

Kokke skal have rent tøj på når som helst, de kommer ind i køkkenet, og de skal undgå at have det samme tøj på i køkkenet, som de sover i, selv om tøjet er rent. Tempelkokke smager aldrig på mad, mens de laver den, heller ikke for at justere krydringen. Kokke, der følger disse standarder, betragtes som suci eller ”rene”.

Et tempelkøkken bør holdes lige så skinnende rent som Deitetsrummet. I Indien er køkkenet designet til renlighed. De, der er ansvarlige for rengøringen, vasker lerovnene med et nyt lag ler efter hver brugt og vasker hele køkkenet med vand mindst to gange om dagen eller efter tilberedningen af hvert måltid.

Rent køkkengrej

Hvis der er et renlighedsaspekt, som Srila Prabhupada understregede mere end noget andet i køkkenet, er det skinnende rent køkkengrej. Prabhupadas test for køkkenets renlighed var bunden af gryder. Han genkaldte sig, hvordan hans mor undersøgte bunden af hvert redskab for pletter. Prabhupada trænede sine kokke til at rengøre sit treetagers messingkogegrej, indtil siderne og bunden skinnede som guld. Efter at have lavet mad på åben ild brugte jeg aske og jord til opgaven med fremragende resultater. Nogle gange kritiserede Prabhupada gryderne i tempelkøkkener og sagde, at en vaisnava-kok ikke engang skulle røre ved en gryde med sorte pletter i bunden.

Lad os nu tage et realitetstjek. Er du lige nu sikker på, at der ikke er sorte pletter i bunden af dit køkkengrej? Det er lige meget, om du er tempelkok, restaurantkok, rejsende munk eller familiekok. Hvis du er usikker, er du på gyngende grund. Du skal vide, at der ikke er nogen – ingen sorte pletter i bunden af dine gryder, for det er den standard, Prabhupada gav os.

Indre renlighed

Ovenfor citerede jeg fra en Bhagavad-gita-sentens, hvor Srila Prabhupada skriver, at processen til at rense sindet, hjertet og sanserne er at recitere Hare Krishna-mahamantraet. At recitere er så simpelt, men fordelene er så ophøjede. Den bedste måde at forstå fordelene på er at recitere og lytte. Hengivne spiller ofte bånd med sang af Hare Krishna, når de laver mad, for maha-mantraet renser atmosfæren i køkkenet. Jeg har set maha-mantraet virke magisk i årevis.

Åndelig madlavning kan være lige så kraftfuld som bøn eller meditation, en fuldstændig absorbering på den transcendentale platform, og at høre transcendental lyd kan forbedre processen.

Mens hengivne laver mad, lytter de også ofte til bånd med klasser om Krishnabevidsthed, for lyden af forherligelse af Herren er lige så rensende som Herrens hellige navn. I 1968 i Montreal talte en ny discipel foran Prabhupada under fejringen af Prabhupadas fremkomstdag. Den hengivne sagde, at han ville opleve sit liv som perfekt, hvis han hver dag resten af sit liv bare kunne rulle chapatier og lytte til bånd med Prabhupadas foredrag. Disciplens ord bragte tårer frem i Prabhupadas øjne. ”Ja,” sagde Prabhupada. ”Tak, fordi du tænker sådan.”

Koftaer

Nu til kapitlet ”Lette måltider og småretter” i klassens lærebog, Lord Krishnas Cuisine.

Gyldenbrune koftaer serveres som et lækkert tilbehør eller centrum i et let måltid og nydes ofte med ”ooh” og ”aah”. Kokke i forskellige regioner i Indien laver og former koftaer forskelligt. Kokke i Nordindien laver dem oftest ved at friturestege en kugle af revne radiser, blomkål og kartoffel eller panirost, der er løst samlet med kikærtemel. Kokke i vest og øst kan forme koftaer til sauterede salte kager som kartoffelpandekager. Og kokke i syden kan lave koftaer med en blanding af grøntsager eller malede linser/bønner, der er stegt til fjerlette salte donuts.

Som dine madlavningslektier kan du lave mindst tre slags koftaer fra klassens lærebog plus de to opskrifter i denne artikel.

For yderligere at løfte dine koftaer kan du overveje forskellige chutneyer eller sovser. Syrligsød grøn æblechutney passer godt til zucchini-kofta. Stærk grøn chilisovs vil være perfekt til kikærte-koftaer, og cremefraiche med persille passer godt til næsten enhver form for kofta.

Som en simpel hovedret kan man servere kartoffel-kofta og tomatflødesovs med basmatiris og en sabji af årstidens grøntsager.

Afsluttende tanker

Ens sind bliver rent ved at ære prasadam, der er tilberedt i et pænt og rent køkken og ofret til Krishna med hengivenhed. Jeg husker en dag i Vrindavana, hvor jeg skænkede Srila Prabhupada et glas vand fra en lerkande. Prabhupada sagde, at hans disciple måtte lære at opføre sig på en brahminsk måde og omhyggeligt udvikle hygiejniske vaner. Han sagde, at hvis disciplen ikke gør tingene ordentligt, er det ikke disciplen, men den åndelige mester, der bliver kritiseret. Han bad os om at handle på en sådan måde, at det gav ham ære, ikke vanære. Lad os give Prabhupada den ære og anerkendelse, han fortjener, ved at efterleve hans lære og dele den med andre.

Kartoffel-kofta

4-6 pers.

Disse koftaer steges på panden til sprøde kager, der er lavet med krydrede kartofler, mandler og peberfrugter og bundet sammen med lidt kikærtemel.

  • 1 kg røde kartofler, rives halvgroft på rivejern
  • 2½ dl kikærtemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ spsk. salt
  • ½ spsk. røde chiliflager
  • 1 spsk. garam-masala
  • 1 spsk. hakket ingefærrod
  • ¾ dl hakkede mandler
  • 1½ dl rød peberfrugt i tern
  • ½ dl hakket koriander
  • ghee eller jordnøddeolie til stegning

Læg de revne kartofler i et dørslag og skyl godt. Sæt til side for at dræne. Bland de resterende ingredienser i en stor skål og rør for at blande.

Læg kartoflerne i et viskestykke, pres overskydende vand ud og tilsæt kartoflerne til de andre ingredienser. Brug dine hænder til at blande, indtil blandingen begynder at klæbe sammen. Form portioner af blandingen mellem dine hænder for at lave 12 flade kugler og læg dem til side på en bakke.

Varm lidt over en ½ cm ghee eller olie i to store stegepander, indtil fedtstoffet er varmt, men ikke rygende. Reducér derefter varmen til medium høj. Fugt dine håndflader og flad hver kugle lidt ud for at lave en bøf. Skub den derefter forsigtigt ned i olien. Steg 3 eller 4 koftaer på hver pande, men undgå at overfylde den. Steg, indtil de har fået godt med farve, 3 eller 4 minutter på hver side. Vend dem én gang.

Ofres til Krishna med det samme eller overføres til en bageplade og holdes varme i en ovn ved 100°C i op til 2 timer. Server 2 til 3 koftaer pr. tallerken med nogle skefulde varm tomatsovs.

Tomatsovs

(giver ca. 4 dl)

  • 1 spsk. ghee eller jomfruolivenolie
  • 1 tsk. sorte sennepsfrø
  • ½ tsk. gul asafetida
  • ¾ dl tomatpuré
  • ½ dl vand
  • 2 dl tykmælk eller cremefraiche
  • salt efter smag

Varm det meste af ghee’en eller olien i en gryde og tilsæt sennepsfrøene. Når de begynder at skifte farve, tilsættes asafetida. Når sennepsfrøene popper, røres tomatpuréen i. Steg i et minut eller deromkring, tilsæt vandet, pisk indholdet sammen og bring det i kog. Fjern gryden fra varmen og pisk forsigtigt tykmælk eller cremefraiche i. Smag til med salt og peber. Ofres til Krishna. Genopvarmes forsigtigt uden at komme i kog.