Der er en historie om en prostitueret, der hed Lakshahira. Laksha betyder 100.000, og hira betyder diamant. 100.000 diamanter var hendes pris. Diamanterne kunne være store eller små, det var lige meget.
Der var en mand, der var både fattig og led af spedalskhed. Hans eneste gode kvalitet var hans hustru, en meget loyal og trofast kone. Manden var nedslået, og konen spurgte sin mand: ”Hvorfor er du ked af det? Jeg gør alt, hvad jeg kan, for dig. Jeg bærer dig rundt i en kurv, fordi du ikke selv kan gå. Alligevel er du utilfreds …?“
Så han indrømmede: ”Ja, jeg vil gerne være sammen med denne prostituerede, Lakshahira.“
Se blot, han er spedalsk, men han vil besøge en prostitueret, der koster 100.000 diamanter.
Hvor om alt er, var hans kone trofast, og hun arrangerede på en eller anden måde, at han kunne være sammen med Lakshahira. Da den spedalske mand kom til den prostitueredes hus, serverede hun ham en stor middag med mange retter. Alt blev serveret i to tallerkener, en af guld og en anden af jern. Imens han spiste, spurgte han Lakshahira: ”Hvorfor har du givet mig alting i to tallerkener?“
Lakshahira sagde: ”Fordi jeg ville finde ud, om du kan smage forskel på maden i de to forskellige tallerkener.“
”Nej,“ svarede han. ”Jeg smager ingen forskel. Suppen i guldtallerkenen og suppen i jerntallerkenen smager ens.“
”Så hvorfor er du kommet her?“ spurgte Lakshahira.
Nydelsen, man oplever igennem kønslig omgang, er den samme, uanset hvilken indpakning den kommer i.