Prabhupada illustrerede engang, hvordan Krishna kan lide at blive besejret af sine hengivne, med en historie om den kendte hofnar Gopala Bon:
”Vi ser i praksis, hvordan en konge sommetider har en nar blandt sine ledsagere, og sommetider fornærmer narren kongen, og kongen nyder det.
Ligesom der er en berømt nar i Bengalen, Gopala Bon. Så en dag spurgte kongen ham: ”Gopala, er der overhovedet nogen forskel på dig og et stort æsel?”
Med det samme skridtede Gopala afstanden op til kongen og svarede: ”Der er tre skridt til forskel på mig og et stort æsel, min kære konge.”
Alle begyndte at le, og kongen nød at blive fornærmet, for det er sommetider nødvendigt. På samme måde nyder Krishna at blive overvundet af Sine hengivne såsom Moder Yasoda, hyrdedrengene eller gopierne.”
————-
Prabhupada fortalte engang historien om, hvordan en gammel kone i skoven bad Gud om en meningsløs velsignelse:
”Jeg tror, det er en af Æsops fabler eller noget i den retning. Der var en gammel kone, der hver dag bar et stort bundt brænde eller tørt træ fra skoven ind for at sælge det på markedet inde i byen. Men på en eller anden måde tabte hun den dag bundtet, og det faldt ned. Det var meget tungt. Den gamle kone brød sammen og græd: ”Hvem vil hjælpe mig med at få dette bundt tilbage på mit hoved?” Hun begyndte at kalde på Gud: ”Gud, hjælp mig.” Og Gud viste Sig minsandten: ”Hvad ønsker du?” Konen blev helt forfjamsket og kunne kun svare: ”Hjælp mig med at få bundtet tilbage op på mit hoved.” Bare se. Gud kom for at give en velsignelse, og det var alt, hun bad om.
Vi gør det samme. Når vi henvender os til Gud, beder vi Ham: ”Giv mig byrden tilbage på mit hoved. Må min familie blive lykkelig. Må jeg få mange penge, så jeg kan nyde mit materielle liv.” Det er vores tåbelighed. Derfor lærer Caitanya Mahaprabhu os, at hvis vi virkelig vil have noget fra Gud, bør vi kun tigge om Hans tjeneste.
————-
Prabhupada fortalte en anden kendt historie om en pottemager for at forklare det meningsløse i at fantasere om at blive lykkelig i den materielle verden:
”Der er en historie om en pottemager, der lagde planer. Han havde nogle få krukker, og en dag lå han og drømte: ”Nu har jeg disse fire krukker, som jeg kan sælge med fortjeneste. Så kan jeg købe materiale til at lave ti krukker mere og sælge ti krukker og få mere fortjeneste. Jeg vil så kunne lave 20 krukker og derefter 30 krukker og 40 krukker. På den måde ender jeg som millionær, og så vil jeg gifte mig. Men måske vil min kone blive stolt over at være gift med sådan en rig mand. Men jeg skal nok holde hende under kontrol. Hvis hun ikke gør, som jeg siger, sparker jeg hende sådan.”
Og pottemageren sparkede ud i luften, mens han lå og drømte, og ramte sine fire eneste krukker. På den måde vågnede han fra sin drøm og så, at alle krukkerne var slået i stykker. På samme måde drømmer vi hele tiden om at blive lykkelige. Lad være med det. Hold op med alle disse fantasier og planer. Vores energi bør bruges på at glæde Krishna, ikke på det falske håb om, at ”Jeg vil blive lykkelig. Jeg vil gøre det ene, jeg vil gøre det andet, jeg vil tjene penge på den måde. Jeg, jeg … ”