Af Srila Prabhupada

Dette er anden og sidste del af en artikel fra Back to Godhead nr. 47. Artiklen er også første kapitel i bogen Science of Self Realization, der udkom på dansk i 1981 med titlen Perfektion i Stridens Tidsalder.

Srila Prabhupada taler om det åndelige selv og dets forbindelse til det Højeste Selv, Sri Krishna.

Der er ganske rigtigt en hel del komfort i en førsteklasses kupé i et tog, men hvis toget ikke kører mod målet, hvad gavner da en førsteklasses kupé? Nutidens civilisation er alt for optaget af at gøre det behageligt for den materielle krop. Ingen har viden om livets virkelige mål, der er at vende tilbage til Guddommen. Vi må ikke nøjes med blot at blive siddende i en behagelig kupé. Vi bør sikre os, at toget kører til sit virkelige bestemmelsessted. I sidste ende er der intet endegyldigt vundet ved at gøre det behageligt for den materielle krop på bekostning af at glemme livets primære fornødenhed, der er at genvinde vores mistede åndelige identitet. Menneskelivets båd er konstrueret på en sådan måde, at den kan bevæge sig mod et åndeligt mål. Uheldigvis er denne krop bundet til materiel bevidsthed med fem stærke kæder, der er: (1) tilknytning til den materielle krop som følge af uvidenhed om åndelige kendsgerninger, (2) tilknytning til slægtninge på grund af det kropslige familieskab, (3) tilknytning til sit hjemland og materielle besiddelser såsom hus, møbler, formue, ejendomme, værdipapirer osv., (4) tilknytning til materiel videnskab, der altid forbliver mystificeret på grund af mangel på åndeligt lys, og (5) tilknytning til religiøse former og hellige ritualer uden kendskab til Guddommens Personlighed eller Hans hengivne, der gør dem hellige. Disse tilknyt­ninger, der holder den menneskelige krop bundet, forklares i detaljer i det femtende kapitel i Bhagavad-gita. Der sammenlignes de med et dybt rodfæstet banyantræ, der hele tiden udvider sit greb i jorden. Det er meget svært at rive et sådant stærkt rodfæstet banyantræ op, men Herren anbefaler følgende metode:

”Den virkelige form af dette træ kan ikke opfattes i denne verden. Ingen kan forstå, hvor det slutter, hvor det begynder, eller hvor dets fundament er. Men med beslutsomhed må man fælde dette træ med utilknytningens våben. Dernæst skal man opsøge det sted, hvorfra man aldrig vender tilbage, når man først er kommet dertil, og der overgive sig til Guddommens Højeste Personlighed, fra hvem alt begyndte, og fra hvem alt har spredt sig siden tidernes morgen.” (Bg. 15.3-4)

Hverken videnskabsmændene eller de spekulative filosoffer har endnu nået til nogen konklusion omkring den kosmiske situation. Det eneste, de har præsteret, er at opstille forskellige teorier om den. Nogle af dem hævder, at den materielle verden er virkelig, andre mener, at den er en drøm, og andre igen påstår, at den eksisterer for altid. På denne måde har verdslige lærde forskellige opfattelser, men sagen er, at ingen verdslig videnskabsmand eller spekulativ filosof nogensinde har opdaget begyndelsen på kosmos eller dets begrænsninger. Ingen kan sige, hvornår det begyndte, eller hvordan det svæver i rummet. De foreslår teoretisk nogle love såsom loven om tyngdekraften, men de kan i virkeligheden ikke omsætte disse love til praksis brug. I mangel på virkelig kendskab til sandheden er alle ivrige efter at udbrede deres egne teorier for at opnå berømmelse, men faktum er, at denne materielle verden er fuld af lidelser, og at ingen kan gøre sig fri af dem blot ved at opstille nogle teorier om emnet. Guddommens Personlighed, der er helt bevidst om alt i Sin skabelse, fortæller os, at det er i vor bedste interesse at ønske at komme ud af denne lidelsesfyldte eksistens. Vi må løsrive os fra alt materielt. For at få det bedste ud af en dårlig handel skal vores materielle eksistens blive et hundrede procent åndeliggjort. Jern er ikke ild, men det kan gøres til ild ved konstant omgang med ild. På samme måde kan utilknytning til materielle aktiviteter afstedkommes gennem åndelige aktiviteter og ikke gennem materiel passivitet. Materiel passivitet er den negative side af materiel handling, men åndelig aktivitet er ikke blot negeringen af materielle handlinger, men aktivering af vort virkelige liv. Vi bør være ivrige efter at finde frem til evigt liv eller åndelig eksistens i Brahman, den Absolutte. Brahmans evige verden beskrives i Bhagavad-gita som det evige land, hvorfra ingen vender tilbage. Det er Guds rige.

Begyndelsen på vort nuværende materielle liv kan ikke spores, og det er heller ikke nødvendigt for os at vide, hvordan vi blev betinget i denne materielle eksistens. Vi må være tilfredse med forståelsen af, at dette materielle liv har på den ene eller den anden måde stået på i umindelige tider, og at vor pligt nu er at overgive os til den Højeste Herre, der er den oprindelige årsag til alle årsager. Den grundlæggende kvalifikation for at vende tilbage til Guddommen gives i Bhagavad-gita (15.5): ”Den, der er fri for illusion, falsk prestige og falsk samhørighed, som forstår det evige, som har lagt ethvert materielt begær bag sig, som er fri for dualiteten af lykke og lidelse, og som uforstyrret ved, hvordan man overgiver sig til den Højeste Person, opnår dette evige rige.”

Den, der er overbevist om sin åndelige identitet og er fri for den materielle livsopfattelse af tilværelsen, som er fri for illusion og er transcendental til den materielle naturs tre kvaliteter, som konstant engagerer sig i forståelsen af åndelig kundskab, og som fuldstændigt afholder sig fra sansenydelse, kan vende tilbage til Guddommen. En sådan person kaldes amudha i modsætning til mudha eller den tåbelige og uvidende, for han befries for dualiteten af lykke og lidelse.

Og hvad er naturen af Guds rige? Den beskrives i Bhagavad-gita (15.6) som følger: ”Denne Min bolig oplyses ikke af Solen eller Månen og heller ikke af elektricitet. Den, der kommer dertil, vender aldrig tilbage til denne materielle verden.”

Selv om alle områder i skabelsen er inden for Guds rige, for Herren er den højeste ejer af alle planeter, er der stadig Herrens personlige bolig, der er helt anderledes fra dette univers, hvor vi nu lever. Denne bolig kaldes paramam eller den højeste bolig. Selv på denne jord er der lande, hvor levestandarden er høj, og andre, hvor den er lav. Ud over denne jord er der utallige andre planeter spredt ud over hele universet, og nogle regnes for højerestående planeter og andre for lavere­stående planeter. I alle tilfælde behøver alle planeter inden for den ydre energis domæne, den materielle natur, strålerne fra en sol eller lyset fra ild for at eksistere, for det materielle univers er et område af mørke. Bag denne region er der imidlertid et åndeligt rige, der beskrives som fungerende under Guds højere natur. Dette rige beskrives i Upanisaderne på denne måde: ”Der er ingen brug for sol, måne eller stjerner, ej heller oplyses denne bolig af elektricitet eller nogen form for ild. Alle disse materielle universer oplyses af en refleksion af dette åndelige lys, og fordi denne højeste natur altid er selvlysende, kan vi opleve et skær af lys selv i den mørkeste nat.”

I Hari-vamsa forklarer den Højeste Herre Selv den åndelige natur som følger: ”Den strålende glans af den upersonlige Brahman (den upersonlige Absolutte) oplyser alle eksistenser, materielle såvel som åndelige. Men, O Bharata, du må forstå, at dette Brahman-lys er strålerne fra Min krop.” I Brahma-samhita fastslås denne konklusion også. Vi må ikke tro, at vi kan nå til denne bolig med noget materielt middel såsom rumskibe, men vi bør være helt klar over, at den, der kan opnå denne Krishnas åndelige bolig, kan nyde evig åndelig lyksalighed uden afbrydelse. Som fejlbare levende væsner har vi to faser af eksistens. Den ene kaldes materiel eksistens, der er fuld af lidelserne fødsel, død, alderdom og sygdom, og den anden kaldes åndelig eksistens, hvor der er et uafbrudt åndeligt liv i evig lyksalighed og kundskab. I materiel eksistens styres vi af den materielle opfattelse af kroppen og sindet, men i åndelig eksistens kan vi altid nyde den lykkelige transcendentale kontakt med Guddommens Personlighed. I åndelig eksistens er Herren aldrig væk fra os.

Krishnabevidstheds-bevægelsen forsøger at bringe den åndelige eksistens til menneskeheden som helhed. I vores nuværende materielle bevidsthed er vi bundet til den sanselige, materielle opfattelse af livet, men denne opfattelse kan fjernes på en gang gennem hengiven tjeneste til Krishna eller Krishna-bevidsthed. Hvis vi accepterer principperne for hengiven tjeneste, kan vi blive transcendentale til den materielle livsopfattelse og blive befriet fra godheden, lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, selv midt i travlheden af forskellige materielle engagementer. Alle, der er engageret i materielle ting, kan opnå den største gavn fra siderne i Back to Godhead og anden litteratur fra denne Krishnabevidstheds-bevægelse. Denne litteratur hjælper alle mennesker til at trække rødderne op på den materielle tilværelses utrættelige banyantræ. Denne litteratur er autoriseret til at træne os til at forsage alt, der er forbundet med den materielle livsopfattelse, og nyde åndelig nektar under alle omstændigheder. Dette stade er kun opnåeligt gennem hengiven tjeneste og intet andet. Ved at gøre en sådan tjeneste kan man med det samme opnå befrielse (mukti) endda i løbet af dette liv. De fleste åndelige bestræbelser er farvet af materialisme, men ren hengiven tjeneste er transcendental til enhver materiel forurening. De, der ønsker at vende tilbage til Guddommen, behøver blot at tage principperne for denne Krishnabevidstheds-bevægelse til sig og udelukkende rette deres bevidsthed mod den Højeste Herre, Guddommens Personlighed, Krishnas, lotusfødder.