Den følgende samtale, der fandt sted mellem Hans Guddommelige Nåde A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada og en præst i juli 1973 i London, blev første gang bragt i Back to Godhead, 15-12 1980.

Srila Prabhupada: I vores templer er der faste Krishna-bevidste programmer, så man kan blive renset både indvendigt og udvendigt. Yah smaret pundarikaksam sa bahyabhyantarah sucih. Hvis man konstant husker på den lotusøjede Højeste Herre, vil man automatisk blive renset indvendigt og udvendigt, for Herren er absolut.

Den bedste måde at huske Herren på er at recitere Hans hellige navn. Herren og Herrens navn er identiske. Fordi Herren er absolut, er navnet Krishna og personen Krishna identiske, når vi reciterer Hare Krishna. I den materielle verden, dualiteternes verden, er navnet ikke det samme som substansen. Hvis man trænger til vand, kan man ikke slukke sin tørst blot ved at sige ”vand, vand”. Man har brug for selve substansen vand. Men i den åndelige verden er Herren og Hans navn én og samme ting. Hvis man siger Krishna eller et andet af Herrens navne, er navnet identisk med Herren Selv. Derfor omgås man med Herren ved at recitere Herrens hellige navn, og så snart man omgås med Herren, bliver man renset, fordi Herren er fuldkommen ren. Hvis man omgås med ild, bliver man varm. Hvis man på samme måde hele tiden omgås med Herren, forbliver man ren. Derfor reciterer vores hengivne altid Hare Krishna (præcis ligesom jeg gør det) eller læser bøger om Krishna eller taler om Krishna. På denne måde er vi altid forbundet med Krishna eller Gud i alle vores aktiviteter. Overalt i templet vil man finde mine disciple engagerede i en form for arbejde, der har med Krishna at gøre. Der er intet andet arbejde. Nirbandhah krsna sambandhe. Alt relateret til Gud er også guddommeligt.

Præst: Men jeg tror ikke, at åndelige aktiviteter, der er noget ydre, i sig selv kan forandre det indre menneske.

Srila Prabhupada: Jo, man forandrer sig indvendigt og udvendigt. Og du kan faktisk se det: Mine disciple her har forandret sig.

Præst: Men en person kan gå i kirke hver søndag og sige, han er ren …

Srila Prabhupada: Nej, nej, vores program er ikke som dette med hver syvende dag. Vi er engagerede døgnet rundt i Krishnas tjeneste. Antag, at du vasker templets gulv. Dette er ikke noget ydre, for du tænker også på Krishna, så du er i Krishna-bevidsthed. En person vasker gulvet, men han er i fuld Krishna-bevidsthed. Hvis din fulde bevidsthed kun er i Gud, vil du altid forblive guddommelig. Det er helt sikkert. Hvis du i så høj grad laver en opdeling mellem verdslige ting og Gud, vil du forblive uren. Men hvis du sammenlænker alting med Herrens tjeneste, er alt, du gør, guddommeligt.

Præst: Tror du, at det er muligt for en hengiven at komme til at hade Krishna?

Srila Prabhupada: Hade Krishna?

Præst: Ja, er det muligt?

Srila Prabhupada: Nej, en hengiven kan ikke hade Krishna. Hvordan skulle han da ellers kunne tjene Krishna?

Præst: Han kunne komme til at se Krishna som for stærk og underkuende og som Ham, der tager hans frihed fra ham, og således kunne han komme til at hade ham.

Srila Prabhupada: Åndeligt liv betyder at ofre sin frihed til Gud. Det er, hvad åndeligt liv indebærer.

Præst: Så hvorfor er vi skabt frie?

Srila Prabhupada: Du er ikke fri. Du tror, du er fri, men det er du ikke. Du er underlagt naturens strenge love. Selvfølgelig er du fri i en vis udstrækning, for du er en uadskillelig del af Gud, der er fuldkommen fri. Derfor har du en ganske lille frihed. Du kan tjene Herren, eller du kan lade være med at tjene Ham, det er din frihed. Hvis du tjener Herren, bliver du lykkelig. Hvis du ikke tjener ham, bliver du ulykkelig.

Præst: Men hvis jeg tjener Herren, mister jeg så ikke den lille smule frihed, jeg har?

Srila Prabhupada: Nej, at tjene Herren er sand frihed. For eksempel er min finger en uadskillelig del af min krop. Så længe min finger er rask, tjener den kroppen, men hvis den er fuld af smerte, eller hvis den er syg, kan den ikke tjene. Når et levende væsen på samme måde ikke tjener Gud, er det hans materielle tilstand, hans syge tilstand. Når han tjener Gud, er det hans naturlige sunde tilstand, for han er en uadskillelig del af Gud.

Præst: Hvornår mistede vi kontakten til Gud?

Srila Prabhupada: Da vi misbrugte vores ganske lille frihed. Antag for eksempel, at et lille barn ønsker at blive uafhængigt af sin fader og forlader hjemmet og vandrer i gaderne. Han vil snart blive syg på grund af forkert mad, være snavset osv. Han vil ikke kunne forblive sund. På samme måde må vi være afhængige af Gud. Også i jeres kristne Bibel beder I: ”O Gud, giv os vores daglige brød.” I anerkender også jeres afhængighed af Gud. Så det er bedre at forblive afhængig af Gud end at bruge sin lille uafhængighed forkert. At forblive afhængig af Gud er vores sunde tilstand. Så snart vi erklærer os selv som uafhængige af Gud, er det vores usunde tilstand. Dette er vores filosofi og også jeres filosofi.

Præst: Jo, ja, det accepterer jeg. Men kan man ikke inden i denne verden, inden for grænserne af tid og rum, være en rask person uden at indrømme sin afhængighed af Gud?

Srila Prabhupada: Vores definition på at være sund er at være Gudsbevidst. Det er, hvad et sundt liv er. Eller siger du, at fordi nogen er meget stærk, må han være sund?

Præst: Tja, jeg ville sige, at min krop kan være sund.

Srila Prabhupada: Det er midlertidigt. Alle er vi underlagt døden. Man kan være meget stærk og sund, men man kan ikke undgå døden.

Præst: Nej, det er sandt.

Srila Prabhupada: Derfor dør man til syvende og sidst, uanset om man er såkaldt sund eller usund. Det er et faktum. Så vi ønsker ikke denne form for såkaldt ”sundt” liv. Vores princip er at komme hjem, tilbage til Guddommen, og forblive sammen med Gud for evigt og nyde et lyksaligt liv. Det er vores sunde liv.