Den følgende samtale mellem Srila Prabhupada og Charles Hennis fra den Internationale Arbejderorganisation fandt sted i Geneve i maj 1974.
Charles Hennis: Jeg arbejder for den Internationale Arbejderorganisation, der er en del af de Forenede Nationers familie. Vi arbejder for beskyttelsen af alle arbejdere og deres velfærd i praktisk taget alle lande i verden.
Srila Prabhupada: Den vediske litteratur beskriver fire samfundsklasser – den intelligente, den administrative, den økonomiske og den arbejdende klasse. Arbejderen agerer som samfundskroppens ben, men benene er nødt til at blive ledt af hovedet. Samfundskroppens hoved er den intelligente klasse. De Forenede Nationer tager sig af samfundskroppens ben, men hvad gør man for hjernen, den intelligente klasse?
Charles Hennis: Vi vil gerne sikre, at arbejderne får deres retmæssige del af samfundets økonomiske kage.
Srila Prabhupada: Men min pointe er, at hvis man forsømmer samfundets hoved, vil tingene ikke gå særlig godt på trods af vores omsorg for benene, for hjernen vil ikke fungere ordentligt.
Charles Hennis: Men dette er også et vigtigt aspekt af samfundet, synes du ikke det? Vi forsøger at forbedre arbejdernes lod i verden.
Srila Prabhupada: I USA er arbejderklassen særdeles vellønnet, men fordi arbejderne ikke ledes af hjernen – af en intelligent klasse – bruger de blot deres penge på druk.
Charles Hennis: At en god ting bliver misbrugt, gør den ikke dårlig.
Srila Prabhupada: Pointen er, at alle bør ledes af hjernen. Det er den eneste måde at organisere samfundet på. Hvad er værdien af at arbejde hårdt som et æsel uden nogen intelligens?
Charles Hennis: Man kan ikke tvinge en mand til at bruge sin hjerne.
Srila Prabhupada: Derfor bør de Forenede Nationer støtte en klasse af intelligente mennesker, der kan handle som samfundets hjerne og lede de andre, så alle kan blive lykkelige.
Charles Hennis: Mon ikke vi finder i ethvert samfund i verden en præsteklasse, en klasse af filosofiske ledere?
Srila Prabhupada: Præsteklasse! I Biblen står der: “Du må ikke slå ihjel.” Men præsterne har ændret dette for deres egen interesses skyld. De billiger drab ved at tillade, at tusinder af enorme slagterier slår uskyldige dyr ihjel. Hvordan kan sådanne såkaldte præster lede? Jeg har spurgt mange kristne herrer om dette: “I jeres bibel står der: ‘Du må ikke slå ihjel.’ Hvorfor bryder I dette bud?” De svarer undvigende. De kan ikke engang lære folk, hvad synd er. Det betyder, at vi mangler hjerner i samfundet.
Charles Hennis: Min organisation arbejder ikke direkte med folks hjerner.
Srila Prabhupada: Din organisation arbejder måske ikke direkte med det, men hvis menneskesamfundet er uden hjerne, vil folk aldrig blive lykkelige, uanset hvilke organisationer I finder på. Hvis folk ikke bliver oplært af samfundets intelligente klasse til at kende forskel på fromme og syndige aktivititer, er de ikke bedre end dyr.
Charles Hennis: Jo, selvfølgelig, når du taler om forskellen på fromme handlinger og syndige handlinger . . .
Srila Prabhupada: Folk kan ikke længere se forskel. Men i vores Krishnabevidstheds-samfund instruerer jeg mine elever lige fra starten af i at undgå syndige aktiviteter. De skal fuldstændigt opgive enhver form for kødspisning, hasardspil, utilladt sex og beruselse. Sammenlign bare deres karakter og opførsel med alle andres. Selv de kristne præster er overraskede. De fortæller os: “Disse drenge er vores drenge. Hvordan kan det lade sig gøre, at før de gik med i din bevægelse, kom de aldrig i kirken, men nu er de gale efter Gud?” På gaderne spørger folk dem: “Er I amerikanere?”
Ser du, alting kan korrigeres gennem den rette vejledning. Men hvis der ikke er nogen hjerne i samfundet, kan man starte nok så mange organisationer, men folk vil fortsætte med at lide. Det er naturens lov. Hvis folk er syndige, vil de være nødt til at lide.
Charles Hennis: Jeg tror ikke, at du kan forvente, at en international organisation skal indoktrinere folk . . .
Srila Prabhupada: Hvorfor ikke? Det bør være internationalt – det er for alle. De Forenede Nationers formål er international aktivitet, så vores forslag er, at de Forenede Nationer har en international organisation med førsteklasses intelligente mennesker, der fungerer som samfundets hjerner. Da vil folk blive lykkelige. Men hvis I fortsat vil have hænderne og benene til at handle uden ledelse, vil det aldrig lykkes for jer.
Charles Hennis: Du må forstå, at jeg ser på mig selv som en tjener af menneskeheden med det formål at hjælpe folk til at forstå hinanden og verden lidt bedre. Jeg forsøger nu at organisere arbejdernes uddannelsesprogrammer . . .
Srila Prabhupada: Men prøv at forstå. Jeg understreger pointen med samfundets hjerne. Hvis der ikke er nogen ideel klasse af mennesker, altså hvis hjernen ikke er i orden, vil nok så megen uddannelse eller organisation aldrig nogensinde lykkes for jer. De Forenede Nationer er en organisation for hele menneskesamfundet, men de har intet departement, der virkelig kan kaldes hjerneorganisationen.
Charles Hennis: Det er sandt.
Srila Prabhupada: Det er min pointe.
Charles Hennis: Vi er kun tjenere for vores medlemslandes statsoverhoveder. Hvis Nixon og alle de andre statsoverhoveder ingen hjerner har, er jeg bange for, at de Forenede Nationer intet kan gøre for at give dem hjerner.
Srila Prabhupada: I så fald er jeres store organisation intet andet end en udsmykning af en død krop. En krop uden hjerne er en død krop. Man kan pynte et lig til sin fulde tilfredsstillelse, men hvad gavn har man af det? Uden en hjerne, altså uden en klasse af mennesker, der kan instruere samfundets andre medlemmer i, hvad der er rigtigt og forkert, er samfundskroppen død eller hovedløs. Og ligegyldigt hvilket arbejde I gør, vil det være intet andet end et pyntet lig.