Srila Prabhupada fortalte flere gange en historie, som han havde hørt fra en ven, om en prædikant, der forsøgte at omvende kulminearbejdere i Sheffield, England, til Jesus.
“Ved I, hvem Jesus er?” spurgte prædikanten.
Alle minearbejderne havde et nummer på deres skjorte, så de spurgte prædikanten: “Hvad er Jesus’ nummer?”
“Jeg taler om Frelseren Jesus,” svarede prædikanten: ”Han har ikke et nummer.”
“Så kender vi ham ikke,” kom svaret.
“Jamen, hvis I ikke kender Jesus, går I til helvede.”
”Hvad er helvede?” spurgte minearbejderne.
“Helvede er et meget mørkt og fugtigt sted,” svarede prædikanten.
Minearbejderne sagde ikke noget, men var tydeligvis upåvirkede. Det lød som det sted, hvor de allerede arbejdede. Prædikanten måtte tænke sig rigtig godt om for at nå ind til dem.
Efter et par øjeblikke sagde han: ”Helvede er meget farligt.”
“Hvordan det?”
“Der er ingen aviser.”
“Åh nej! Det lyder forfærdeligt! Vi har brug for Jesus til at frelse os.”
Måske går denne historie hen over hovedet på de fleste af os moderne mennesker. Men prøv at forestil dig et sted uden mobiltelefon og wifi-forbindelse.