Af Srila Prabhupada (Oversat af Christopher Thuesen)
Kan meditation løse vores dagligdagsproblemer? Er der et liv efter døden? Kan stoffer hjælpe os til at opnå selverkendelse?
Dette er anden del af Srila Prabhupadas svar på disse og andre spørgsmål, der blev stillet af Bill Faill fra “Durban Natal Mercury” til Srila Prabhupada under hans besøg i Sydafrika i 1976.
Faill: Er Krishnabevidsthedsbevægelsen i vækst?
Srila Prabhupada: I høj grad. De vil måske blive overrasket over at få at vide, at vi sælger bøger i tusindtal. Vi har omtrent 50 bøger, og mange bibliotekarer og universitetsprofessorer sætter stor pris på dem, fordi der forinden ikke eksisterede sådan en slags litteratur. Det er et nyt bidrag til verden.
Faill: For at være Krishnabevidst ser det tilsyneladende ud til at være nødvendigt at barbere sig skaldet og iklæde sig orange dragt. Hvordan kan en almindelig familiemand praktisere Krishnabevidsthed?
Srila Prabhupada: Det orange klæde og den skaldede isse er ikke nødvendige, selv om de skaber en god sindstilstand, ligesom når en soldat iklæder sig uniform, får det ham til at føle sig som en soldat. Betyder det, at man ikke kan kæmpe, medmindre man er iført uniform? Nej. Ligeledes kan Gudsbevidsthed ikke holdes nede. Den kan genopvækkes under alle omstændigheder, men visse omstændigheder er befordrende for det. Derfor foreskriver vi, at man lever på en bestemt vis, klæder sig på en bestemt måde, spiser på en bestemt måde osv. Disse ting er gunstige for at praktisere Krishnabevidsthed, men de er ikke nødvendige.
Faill: Man kan altså studere Krishnabevidsthed, imens man fører et normalt liv?
Srila Prabhupada: Ja.
Faill: Hvad med stoffer, kan de hjælpe i den Gudsbevidste proces?
Srila Prabhupada: Hvis stoffer kunne gøre én Gudsbevidst, ville stoffer være mægtigere end Gud. Hvordan kan vi acceptere den påstand? Stoffer er kemiske substanser, der er materielle. Hvordan kan noget materielt hjælpe én med at erfare Gud, der er ren ånd? Det er umuligt. Hvad man oplever ved at tage stoffer, er blot en form for beruselse eller hallucination. Det er ikke Gudserkendelse.
Faill: Tror De, at de store mystikere igennem tiden rent faktisk har set den åndelige gnist, De nævnte tidligere?
Srila Prabhupada: Hvad mener De med “mystiker”?
Faill: Det er en titel, der gives til dem, der har haft en oplevelse af et andet lag af virkeligheden.
Srila Prabhupada: Vi bruger ikke ordet mystiker. Vores virkelighed er Gudserkendelse, der opstår, når vi kommer til det åndelige niveau. Så længe vi har en kropslig opfattelse af livet, vil vores forståelse flugte med sansetilfredsstillelse, fordi kroppen består af sanser. Når vi avancerer fra det kropslige plan, og vi anser sindet som midtpunktet for sanseaktiviteter, anskuer vi sindet som værende det endelige niveau af erkendelse. Det er det mentale plan. Fra det mentale plan kan vi avancere til det intellektuelle plan, og fra det intellektuelle plan kan vi yderligere avancere til det transcendentale plan. Sluttelig kan vi hæve os over selv det transcendentale plan og opnå det modne åndelige niveau. Disse er stadierne af Gudserkendelse. Fordi folk er så faldne, giver sastraerne [skrifterne] i denne tidsalder dog den specielle anbefaling, at folk kan opnå det åndelige plan direkte ved at recitere Guds hellige navne: Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Hvis vi kultiverer denne praksis på det åndelige plan, vil vi straks erkende vores åndelige identitet. Derved kan processen til Gudserkendelse meget hurtigt bære frugt.
Faill: I dag er der mange, der siger, at vi må kigge indad for at finde sandheden i stedet for at betragte sansernes ydre verden.
Srila Prabhupada: At se indad betyder at vide, at man er en åndelig sjæl. Medmindre man forstår, at man ikke er kroppen, men at man er en sjæl, er der ingen grund til at kigge indad.
Først må vi undervises i: “Er jeg denne krop, eller er jeg noget, der befinder sig inden i kroppen?” Desværre er der ingen skoler, gymnasier eller universiteter, der underviser i dette emne. Alle tror: “Jeg er denne krop.” For eksempel tror alle folk: “Jeg er sydafrikaner, de er indere, de er grækere,” osv. Faktisk befinder alle i denne verden sig i den kropslige livsopfattelse. Krishnabevidsthed starter, når man hæver sig over den kropslige opfattelse.
Faill: Anerkendelsen af den åndelige gnist kommer først?
Srila Prabhupada: Ja. Anerkendelsen af eksistensen af den åndelige sjæl inden i kroppen er det første skridt. Medmindre man forstår dette simple faktum, kan man ikke gøre åndelige fremskridt.
Faill: Handler det om blot at forstå det på et intellektuelt niveau?
Srila Prabhupada: I begyndelsen, ja. Der er to afdelinger af viden: teoretisk og praktisk. Først må man lære åndsvidenskaben teoretisk. Derefter kommer man ved at arbejde på det åndelige niveau til stadiet af praktisk erkendelse.
Desværre befinder de fleste sig i den kropslige livsopfattelses mørke. Derfor er denne bevægelse yderst vigtig, for den kan løfte det civiliserede menneske ud af mørket. Så længe mennesker befinder sig i den kropslige livsopfattelse, er de ikke bedre end dyr. “Jeg er en hund,” “Jeg er en kat,” ”Jeg er en ko.” Dyr tænker på denne vis. Så snart nogen nærmer sig, vil en hund gø, fordi den tror: “Jeg er en hund. Jeg er blevet tildelt denne vagthundetjans.” Hvis jeg på samme måde påtager mig hundens mentalitet og udfordrer udlændinge: “Hvorfor er I kommet her til lands? Hvorfor er I kommet til mit nabolag?”, hvad er da forskellen mellem hunden og jeg?
Faill: Ingen. For at skifte emne – er det nødvendigt at følge en bestemt kost for at praktisere åndeligt liv?
Srila Prabhupada: Ja, hele processen er ment til at rense os, og hvad vi spiser, er en stor del af den renselse. Jeg tror, De har hørt mundheldet “Man er, hvad man spiser,” og det er sandt. Vores kropslige tilstand og mentale atmosfære afhænger af, hvad samt hvordan vi spiser. Derfor anbefaler sastraerne, at for at blive Krishnabevidst bør man spise Krishnas rester. Hvis en tuberkuloseramt har spist af noget, og man spiser resterne, vil man smittes med tuberkulose. Hvis man ligeledes spiser Krishna-prasadam, vil man inficeres med Krishnabevidsthed. Derfor venter vi lidt med at spise. Først ofrer vi maden til Krishna, derefter spiser vi den. Dette hjælper os med at avancere i Krishnabevidsthed.
Faill: Er I alle vegetarer?
Srila Prabhupada: Ja, for Krishna er vegetar. Krishna kan spise alt, for Han er Gud, men i Bhagavad-gita (9.26) siger Han: “Hvis en person tilbyder Mig et blad, en blomst, lidt frugt eller noget vand med kærlighed og hengivenhed, tager Jeg imod det.” Han siger aldrig: “Giv mig vin og kød.”
Faill: Hvad med tobak?
Srila Prabhupada: Tobak er også et rusmiddel. Vi er allerede berusede ved at befinde os i den kropslige livsopfattelse, og hvis vi øger beruselsen, fortabes vi.
Faill: De mener, at ting som kød, alkohol og tobak blot forstærker kropsbevidstheden?
Srila Prabhupada: Ja. Antag, at man er syg, og at man ønsker at kureres. Man må følge lægens instrukser. Hvis han siger: “Undgå at spis det her, spis dette i stedet,” må man følge hans påbud. Ligeledes har vi også en formular til at kureres fra den kropslige livsopfattelse: recitér Hare Krishna, hør om Krishnas aktiviteter og spis Krishna-prasadam. Denne behandling er den Krishnabevidste proces.