Det kræver en kvalificeret person ikke at misbruge magt. En konge eller en stat skal have magt til at beskytte befolkningen. Hvordan beskytter staten sin befolkning? Ved at straffe misdædere.

Kong Yudhisthira var meget mismodig efter det store slag på Kuruksetra. 600 millioner soldater blev dræbt i dette gigantiske slag. Han blev rådet til at tage hen til Bhishma, deres bedstefar.

Så han gik til Bhishma, der lå på en seng af pile og ventede på at dø. Han var så totalt gennemboret af pile, at han ikke rørte jorden. Yudhisthiras første spørgsmål var: ”Hvad er en regent eller konges fremmeste pligt.” Bhishmas svar var, at en regents fremmeste pligt er at straffe.

Sanskritordet for konge eller regent er ksatriya, navnet på folk fra krigerkasten. Ksatriya har sjovt nok to betydninger – en, der tilfører skade, og en, der beskytter mod skade.

Det er kongens eller statens første pligt at beskytte befolkningen mod skade, og det gøres først og fremmest ved at straffe kriminelle. Vi snakker her om grov voldskriminalitet, ikke om butikstyveri eller brugsstyveri. Straffen for vold, voldtægt og mord er tørre tæsk eller døden.

Den pladderhumaniske lovgivning, man har i Danmark, virker ikke. Kriminaliteten stiger og stiger, og det gør den, fordi staten ikke er villig til at straffe voldspsykopater, så det kan mærkes.

Hvis man gjorde som i arabiske lande, hvor de får offentlige tæsk og pisk, var deres kriminalitet hurtigt overstået.

Det kunne man sagtens indføre i Danmark – simpelthen tørre tæsk til voldskriminelle og øjeblikkelig dødsstraf til voldtægtsmænd og mordere. Øjeblikkeligt. Ikke noget med at trække det ud i årevis med appel efter appel. Lige med det samme – tæsk eller dødsstraf.

Her vil jeg gerne tilføje, at folk, der offentligt pisker kvinder, der har været utro, er de værste undermennesker. Ifølge vedisk lovgivning er kvinder uskyldige og kan ikke straffes af loven.

Fire grupper anses for uskyldige og hævet over straf – kvinder, børn, gamle mænd og skriftkloge (brahmanaer og præster). Jeg kan ikke huske, om man i det vediske system er barn, til man er tolv eller femten. Jeg tror, det er tolv.

Det er selvfølgelig umuligt at praktisere vedisk lov i et moderne Kaliyuga-samfund som i Vesten, men kvinder og børn kan man i det mindste beskytte. Og man gør da også en stor indsats i f.eks. Danmark for at beskytte kvinder og børn og gamle for den sags skyld.

Jeg er faktisk en stor beundrer af, hvor godt staten i Danmark tager sig af sin befolkning. Men narkovoldsbander, voldtægt og mord – tæsk eller døden. Så vil man se kriminalitetsstatistikkerne rasle ned med rekordfart. Det er den måde, en stat beskytter sin befolkning.

Krishna siger:

”Blandt alle midler til at undertrykke lovløshed er Jeg straf, og af dem, der søger sejr, er Jeg moralitet. Af hemmelige ting er Jeg tavshed, og blandt de vise er Jeg visdom.” (Bg. 10.38)