MADLAVNINGSLEKTION 21

Af Yamuna Devi Dasi (Oversat af Morten Sau)

Fra Back to Godhead 29-04, 1995.

Stort ståhej i køkkenet! Hvis man synes, det er en krævende opgave at lave mad til familien, kan man forestille sig at lave mad til tyve sultne teenagere hver dag. Det kræver en helt speciel persons dedikation og engagement, så samtidig med, at vi i dag kigger på salater, det næste tema i vores madlavningslektioner, får I som bonus nogle pointer fra en snak, jeg for nylig har haft med en sådan speciel person.

Ritadhvaja Swami er lærer i asramaen ved Vaisnava Akademiet for drenge i Alachua, Florida. Akademiet inkluderer drenge fra hele USA. Ritadhvaja Swamis arbejdsdag er i gennemsnit 16 timer, og han har ansvaret for alt fra indkøb og rengøring til havearbejde og administration.

Yamuna Devi: Hvordan planlægger du dine menuer?

Ritadhvaja Swami: Måltiderne er ikke ekstraordinære eller omfattende. De følger en lidt løs struktur. Eleverne vokser nærmest fra dag til dag og har brug for tre solide måltider dagligt. Det er ikke så tidskrævende at lave morgenmad. Jeg laver retter, der passer sig selv i en gryde og kun i ny og næ skal røres i – majsgrød, havregrød, eventuelt kichari (ris-og-linseret). En gang om ugen tager jeg mig mere tid og laver pandekager med sirup. Frokost er baseret på ris, dal, capatier, grøntsager og salat. Eleverne elsker salater. Som regel laver jeg salat af grøntsager med en cremefraiche-dressing. Aftensmaden spises tidligt, omkring kl. fem, og består af ris, dal og en grøntsagret. Eller ris, en slags grønt og brødstænger. En anden kombination er ris, dal og purier eller capatier. Pasta og pizza er altid populært. Drengene elsker min pizza.

Inden for denne enkle ramme er der mange variationsmuligheder.

YD: Kan du give eksempler på variationerne? Hvilke ændringer har du foretaget for at imødekomme elevernes ønsker og behov?

RS: Vi har en økologisk have ved akademiet og en lang vækstsæson i Florida. Så jeg kan introducere sæsonens afgrøder virkelig friske i måltiderne. Jeg tager naturligvis hensyn til forældrenes ønsker. Hvis jeg lod eleverne bestemme, ville de spise dessert og dessert og intet andet. Jeg indarbejder desserter to gange i ugeplanen – pandekager, sirup og havregrød. Om søndagen kan de nyde mættende retter ved søndagsfesten. Elever med en sød tand kan altid få tilfredsstillet deres sukkertrang ved at gøre tempeltjeneste til gengæld for maha-prasadam-sødsager. Det er også sikkert, at hvis nogle modtager en stor skål maha-prasadam-sødsager ved at vinde en skolekonkurrence, bliver den delt mellem alle eleverne.

For at gøre det enkelt, når vi rejser, spiser vi en enkel morgenmad med et morgenmadsprodukt med puffede korn og mælk. Vi spiser ikke kornprodukter tilberedt af ikke-hengivne.

YD: Kan du definere tilberedte kornprodukter? Spiser I færdige morgenmadsprodukter? Puffer eller maler I jeres egen hvede?

RS: Nej til begge spørgsmål. Med undtagelse af puffet hvede og ris, som Srila Prabhupada spiste, spiser vi ikke morgenmadsprodukter fra papkartoner. Vores princip er, at vi ikke spiser kornprodukter tilberedt af ikke-hengivne, herunder brød, kiks og tortillaer. Vi spiser kun Krishna-prasadam, mad, der er ofret for at glæde Herren.

Jeg fremstiller alt, vi spiser, fra bunden. Purier, capatier, pizza, brødstænger. Jeg laver tortillachips og burritoer af fuldkorns-capatier i stedet for at lave tortillachips af indkøbte majstortillaer eller burritoer af indkøbte hvedemelstortillaer. Jeg vil gerne vise eleverne, hvor let det er at klare sig uden at spise mad, der er lavet af ikke-hengivne. Det er et princip, Srila Prabhupada gentog så mange gange. Jeg holder mig til en menu, der er hurtig, frisk og sund.

YD: Er dine elever interesserede i madlavning? Laver du madlavningklasser?

RS: Ikke formelt. Hvis nogle viser interesse for madlavning og beder om kokketræning, har jeg erfaring nok til at lære dem at lave næsten alt. Selv om køkkenet er spartansk efter nogle standarder og kun forsynet med det mest nødvendige, kan jeg udvide beholdningen, hvis en elev ønsker at forbedre sine evner. Jeg starter med at lære ham at assistere i køkkenet – rengøre, snitte, i nogle tilfælde rulle capatier eller stege purier. Drengene kigger med, assisterer og lærer som lærlinge.

YD: Hvad er det, der gør madlavning til Krishna til en åndelig tjeneste?

RS: Arjuna var en kriger, og han kæmpede for Krishna. Han tænkte på Krishna, mens han kæmpede. På samme vis skal man, hvis man har sans for madlavning, ifølge Krishna bruge sine evner i Hans tjeneste. Man skal blot gøre sit bedste for at glæde Krishna, sin åndelige mester og de hengivne ved at gøre sig umage i sin madlavning. Derved bliver man ikke kun selv mere entusiastisk. Det gør dem, der smager ens prasadam, også.

At tilberede mad til Krishna er en inspiration og en meditation, det renser hjertet og sindet. Det hjælper én  med at beherske sine sanser, for når man er færdig med sin meditative madlavning, og maden er blevet ofret med hengivenhed, har man nærmest en fornemmelse af at have absorberet næring fra de tomme gryder, og ens appetit er blevet mættet.

YD: Hvad lægger du mest vægt på i relation til prasadam?

RS: Prasadam skal æres. Det er Krishna. Lige nu er der fjorten drenge i asramaen og op til tyve ved måltiderne. Deres alder er mellem elleve og fjorten. Princippet er, at uanset hvad der bliver serveret som prasadam, må eleverne ikke kritisere det. De skal tværtimod ære det. For eksempel kan det ske, at ikke alle kan lide den varme ret, jeg har tilberedt til morgenmad, men alle skal respektere den, fordi det er prasadam. Dagen efter er der måske nogle, der var mere eller mindre glade for retten, men hvad det end er, bør det blive nydt. Der er selvfølgelig undtagelser, og ingen bliver tvunget. At tage prasadam bør være en god oplevelse.

YD: Jaya! Mange tak.

Simple salater

Nu videre til klassiske indiske salater. Som omtalt i sidste artikel er tykmælks-raita populært i mange dele af Indien. Den anden type salat, der er mest almindelig ved et fuldt måltid, er kendt under mange forskellige navne: salaat, kachambar, kosumali og kosumbara. I Nordindien kan det være så enkelt som tomater eller agurker i skiver, drysset med salt, peber, ristede spidskommenfrø og citronsaft. I andre regioner bliver salaten tiere serveret som snittede rå eller blancherede grøntsager vendt med salt, korianderblade, hakkede chilier, limesaft og krydderolie. Man kan lege med dette koncept, som man ønsker det, baseret på årstidens grøntsager.

Akademiets salat

(6 personer)

Brug den salatsort, du foretrækker. Rita-dhvaja Swami fortæller, at hans elever foretrækker icebergsalat. Nogle elever bryder sig ikke om peberfrugter, så han skærer dem i store tern, så de er nemme at fjerne. Tilpas ingredienserne efter smag. For at skære ned på fedtindholdet kan man bruge tykmælk i stedet for cremefraiche.

  • 400 g fintsnittet iceberg. Fjern de yderste blade
  • 1 fintrevet gulerod
  • 2½ dl spirer
  • 2½ dl finthakket grøn peber
  • 1¼ dl bladselleri i tynde skiver
  • Valgfri dressing:
  • ½ spsk. sorte sennepsfrø
  • 1-2 spsk. ghee eller olivenolie
  • en knivspids asafetida (hing)
  • ½ l cremefraiche eller let drænet tykmælk
  • salt og peber

Bland ingredienserne i en skål. Drys sennepsfrøene i en lille gryde over middelvarme. Tilsæt ghee eller olie, når de begynder at poppe. Dæk delvis med et låg og steg frøene, indtil de bliver grå og poppede. Fjern gryden fra varmen og tilsæt asafetida. Pisk cremefraiche eller tykmælk i dressingen. Tilsæt salt og peber efter smag. Ofres til Krishna.

Akademiets majsgrød

(6 personer)

  • 950 ml vand
  • en knivspids asafetida
  • 1-2 spsk smør
  • 2,5 dl majsmel*
  • salt efter smag
  • 2,5 dl revet cheddarost eller kartofler skåret i små tern og stegt
  • Sæt vand, asafetida og smør over høj varme i en mellemstor gryde. Lad indholdet komme i kog. Rør majsmel i. Skru ned for varmen og lad indholdet simre i 10-15 min. Rør rundt indimellem, til indholdet tykner. Fjern fra varmen. Hvis ønsket tilsættes ost eller kartofler. Tilsmag med salt. Ofres til Krishna.