Engang forklædte Sri Krishna og Narada Muni sig som vismænd på Jorden og kom til en rig mands dør for at tigge almisser. Den rige mand kom ud og så de to vismænd stå der. Sri Krishna sagde til ham: ”Giv os venligst noget at spise.”

Den rige mand svarede vredt: ”Skammer I jer ikke begge to? Hvorfor kan I ikke tjene penge ærligt? Forsvind. Find et hotel og tig om mad der.”

Da Narada hørte dette, sagde han til Sri Krishna: ”Denne person er respektløs over for Dig og Din hengivne, men alligevel er han så velhavende og lykkelig. Han burde forbandes.” 

Sri Krishna svarede, at så ville Han velsigne manden til at forøge sin rigdom. Narada undrede sig, men sagde ikke noget.

De gik videre og kom snart til en lille hytte, hvor der boede en fattig gammel dame, der var Krishnas hengivne. Så snart Krishna bad om almisser, kom den gamle dame ud med stor glæde og bød dem velkommen indenfor i sin hytte. Hun gav dem begge et glas mælk og sagde: ”Tag venligst imod det. Jeg har intet andet at tilbyde.”

De accepterede det begge med kærlighed. Da de gik videre, sagde Narada til Krishna: ”Se, hvordan denne gamle kone tilbeder Dig og i dag gav almisse til os. Velsign hende venligst med noget godt.”

Krishna svarede så: ”Må hendes ko dø med det samme.”

Narada blev forvirret over dette og sagde til Krishna: ”Hvorfor nu det? Hendes ko er hendes eneste ejendom og alt, hun har at leve af, og alligevel forbander du koen til at dø.”

Sri Krishna svarede: ”Denne gamle dame er Min store hengivne og tilbeder Mig hele tiden. Hun skal dø om nogle få dage, og hvis hendes ko lever, vil hun være bekymret for koen og dens sikkerhed, og hvem vil tage sig af den, og hvad nu, hvis koen ender hos en slagter. Derfor er det bedre, at koen dør nu, så hun ikke tænker på den, men på Mig, når hun selv dør. På den måde kommer hun tilbage til Mig i stedet for at blive født som en ko, hvilket hun vil blive, hvis koen stadig lever.

På den anden side velsignede Jeg den rige mand til at øge sin rigdom, så han på dødstidspunktet kun tænker på sine penge. Således vil han i sit næste liv komme tilbage som en slange, der lever under pengeskabet i det hus, hvor han bor nu.”