”Krishna, the Reservoir of Pleasure” udkom som en meget lille bog på et ret tidligt tidspunkt i ISKCON’s historie. Den udkom også på dansk engang tilbage i 1974. Her bringes den i en ny oversættelse.
Krishna – denne lyd er transcendental. Krishna betyder den højeste nydelse. Alle vi levende væsener søger nydelse, men vi ved ikke, hvordan vi finder perfekt nydelse. Med en materialistisk livsopfattelse frustreres vi for hvert skridt i livet, vi tager i vores forsøg på at opnå nydelse, for vi har ingen viden om det virkelige niveau, hvorpå man finder rigtig nydelse. I de sidste uger har vi lært, at vi ikke er denne krop. Vi er bevidsthed. Eller ikke lige netop bevidsthed, for bevidsthed er egentlig blot symptomet på vores virkelige identitet. Vi er en ren sjæl, der nu er forsvundet ind i denne materielle krop. Den moderne materielle videnskab overser dette. Derfor er videnskabsmænd somme tider vildledte i deres forståelse af den åndelige sjæl. Men den åndelige sjæl er en kendsgerning, hvilket enhver kan forstå gennem tilstedeværelsen af bevidsthed. Ethvert barn kan forstå, at bevidsthed er symptomet på den åndelige sjæl.
Nu handler hele processen, som vi forsøger at lære fra Bhagavad-gita (Guds sang), om, hvordan vi bringer os selv til dette niveau af bevidsthed. Og hvis vi handler fra dette niveau af bevidsthed, kan vi undgå igen at blive skubbet ned på niveauet af denne kropslige opfattelse. Hvis vi kan fortsætte på det niveau, og hvis vi kan fortsætte med at handle i ren bevidsthed, vil vi blive befriet fra materiel besmittelse ved afslutningen på denne krop, vores åndelige liv vil blive genoplivet, og det endelige resultat vil være, at efter at have forladt denne krop vil vi i vores næste liv have vores fuldstændige, evige åndelige liv. Ånd beskrives, som vi allerede har diskuteret det, som evig.
Selv efter tilintetgørelsen af denne krop går bevidsthed ikke til grunde. Tværtimod overføres bevidstheden til en anden slags krop og gør os igen bevidste om den materielle livsopfattelse. Det beskrives også i Bhagavad-gita. På dødstidspunktet kan vi, hvis vores bevidsthed er ren, være sikre på, at vores næste liv ikke vil være materielt. Vores næste liv vil være åndeligt. Hvis vores bevidsthed ikke er ren på dødstidspunktet, vil vi være nødt til at acceptere en anden materiel krop efter at have forladt denne krop. Det er processen, der foregår. Det er naturens lov.
Vi har nu en begrænset krop. Kroppen, som vi ser, er den grove krop. Det er ligesom en skjorte og en jakke: Inden i jakken er der en skjorte, og inden i skjorten er der en krop. På samme måde dækkes den rene sjæl af en skjorte og en jakke. Klæderne er sindet, intelligensen og det falske ego. Falsk ego betyder den misforståelse, at jeg er materie, og at jeg er et produkt af denne materielle verden. Denne misforståelse gør mig lokaliseret. For eksempel tror jeg, at jeg er inder, fordi jeg blev født i Indien. Fordi jeg blev født i Amerika, tror jeg, at jeg er amerikaner. Men som ren sjæl er jeg hverken inder eller amerikaner. Jeg er ren sjæl. Disse andre er betegnelser. Amerikaner, inder, tysker, englænder, kat, hund, bi, flagermus, mand eller hustru – disse er alle betegnelser. I åndelig bevidsthed bliver vi fri for sådanne betegnelser. Den frihed opnås, når vi konstant er i kontakt med den højeste ånd, Krishna.
Det Internationale Samfund for Krishna-bevidsthed har blot til formål at holde os i konstant kontakt med Krishna. Krishna kan være vores konstante kammerat, fordi Han er almægtig. Derfor kan Han være i konstant kontakt med os igennem Sine ord. Hans ord og Han Selv er ikke forskellige. Det er almagt. Almagt betyder, at alt, der er relateret til Ham, har den samme kraft. Hvis vi for eksempel her i denne materielle verden er tørstige og vil have vand, vil det ikke slukke vores tørst blot at gentage ”Vand, vand, vand,” for dette ord har ikke den samme kraft som vandet selv. Vi har brug for selve substansen vand, så vil vores tørst blive slukket. Men i den transcendentale absolutte verden er der ingen sådan forskel. Krishnas navn, Krishnas kvalitet, Krishnas ord – alting er Krishna og giver den samme tilfredsstillelse.
Nogle hævder, at Arjuna talte med Krishna, fordi Krishna var til stede foran ham, imens Krishna i mit tilfælde ikke er til stede, så hvordan skal jeg kunne få vejledning? Men det er ikke rigtigt. Krishna er til stede gennem Sine ord, Bhagavad-gita. I Indien tilbeder vi jævnligt Bhagavad-gita eller Srimad-Bhagavatam med blomster eller andre ting, når vi taler fra dem, sådan som det kræves ved tilbedelse. Det samme gør de i Sikh-religionen, selv om de ingen Deitetsform har, og tilbeder bogen Granthasahib. Måske nogle af jer er bekendt med dette Sikh-samfund. De tilbeder denne Grantha. På samme måde tilbeder muslimerne Koranen, og i den kristne verden tilbedes Biblen. Det er en kendsgerning, at Herren Jesus Kristus er til stede igennem sine ord. Krishna er også til stede igennem Sine ord.
Disse personligheder, hvad end De er Gud eller Guds sønner, kommer fra den transcendentale verden og beholder deres transcendentale identiteter uden at blive forurenet af den materielle verden. Det er deres almagt. Vi har for vane at sige, at Gud er almægtig. Almagt vil sige, at Han ikke er forskellig fra Sit navn, Sin kvalitet, Sine aktiviteter og Sin instruktion. Derfor er diskussion af Bhagavad-gita lige så godt som at tale med Krishna Selv.
Krishna sidder i jeres hjerter og også i mit. Isvarah sarva-bhutanam hrd dese ‘rjuna tisthati [Bg. 18.61]. Gud befinder Sig i enhvers hjerte. Gud er ikke væk fra os. Han er til stede. Han er så venlig, at Han bliver hos i vores gentagne liv. Han venter for at se, hvornår vi vender os til Ham. Han er så venlig, at selv om vi måske glemmer Ham, glemmer Han aldrig os. Selv om en søn måske glemmer sin far, glemmer en far aldrig sin søn. På samme måde vil Gud, den oprindelige fader til alting, til alle, til ethvert levende væsen, aldrig forlade os. Vi kan have forskellige kroppe, men de er som vores skjorter og jakker. De har intet at gøre med vores virkelige identitet. Vores virkelige identitet er ren sjæl, og denne rene sjæl er en uadskillelig del af den Højeste Herre. Der er 8.400.000 arter af liv. Selv biologen og antropologen kan ikke beregne dette nøjagtigt, men fra autoritative åbenbarede skrifter får vi denne viden. Mennesker repræsenterer 400.000 arter, og der er 8.000.000 andre arter. Men Krishna, den Højeste Herre, hævder, at de alle, uanset om det er dyr, mennesker, slanger, guder, halvguder – hvad som helst – i virkeligheden er Hans sønner.
Faderen giver frøet, og moderen modtager frøet. Kroppen dannes derefter ifølge moderens krop. Og når kroppen er helt dannet, kommer den ud, enten fra katte, hunde, mennesker osv. Sådan foregår frembringelsesprocessen. Faderen giver frøet, og det emulgeres med to slags sekreter i moderens livmoder. Den første nat dannes kroppen ligesom en ært. Derefter udvikler den sig gradvist. Der er ni huller, der udvikler sig til to ører, to øjne, to næsebor, en mund, et kønsorgan og en anus.
Ifølge sin tidligere karma eller handling får man denne krop til at nyde eller lide i. Det er processen med fødsel og død. Efter at være færdig med dette liv dør man igen, og igen anbringes man i en moders moderliv. Derefter kommer en anden slags krop ud. Sådan er reinkarnationsprocessen.
Vi bør være meget påpasselige med hensyn til, hvordan vi bringer denne proces af gentagen fødsel og død og udskiftning af kroppe til ophør. Det er fordelen ved den menneskelige livsform. Vi kan stoppe denne proces af gentagen forandring gennem fødsel og død. Vi vil få vores virkelige åndelige form igen og være lyksalige, fulde af viden og have evigt liv. Det er formålet med evolutionsprocessen. Vi bør ikke gå glip af dette. Hele befrielsesprocessen begynder, ligesom vi nu er begyndt med at synge og lytte til Hare Krishna. Jeg vil gerne understrege, at denne sang af Guds hellige navn (Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare) og at høre sandhederne i Bhagavad-gita er lige så godt som at være sammen med Krishna direkte. Det står der i Bhagavad-gita. Denne proces kaldes kirtana. Selv hvis man ikke forstår sproget, vil man blot ved at lytte opnå en vis fromhed. Fordelen ved det vil lede én til et fromt liv, selv om man ikke forstår det. Så megen kraft har det.
Der er to slags emner om Krishna. Det ene emne er denne Bhagavad-gita. Den tales af Krishna. Og det andet emne om Krishna er Srimad-Bhagavatam. Den tales om Krishna. Så der er to slags Krishna-katha (emner), og begge er lige kraftfulde, fordi de er forbundet med Krishna. (Fortsættes i næste nummer)