Af Srila Prabhupada

Her følger anden del af en klasse, som Srila Prabhupada gav over Srimad-Bhagavatam 1.8.19 den 29. september 1974 i Sridhama Mayapur, Indien.

Krishna giver os alle muligheder, men vi er så uintelligente, at vi ikke kan forstå, hvor venlig Krishna er. Det kaldes mudha-drsa [SB.1.8.19]. De kan ikke se, fordi de er mudha-drsa. Mudha betyder slyngel, og drsa betyder ‘at se’. De har ingen evne til at se. En mudha kan ikke se. Slyngler kan ikke se. De siger meget stolt: ”Kan du vise mig Gud?” Men de tænker ikke: ”Er jeg kvalificeret til at se?” Slyngler kan ikke se. De er meget stolte: ”Kan du vise mig Gud?” Men de tænker ikke: ”Er jeg kvalificeret til at se?” De er meget stolte af deres øjne, men hvad er værdien af deres øjne? Derfor siger Krishna: ”Ja, I kan se Mig, men sådan som Jeg vil have det. I ser mig allerede: raso ‘ham apsu kaunteya [Bg. 7.8]. Det er meget let for jer at se Mig. I kan se Mig i vand. Imens I drikker og smager vand, ser I mig. Jeg er vandets smag.” Alle drikker vand, og vi oplever en form for smag. Hvorfor skulle man ellers drikke vand? Så man kan huske: ”Her er Krishna,” når man smager vand. Hvis man på den måde følger Krishnas instruktion, vil man en dag blive en hengiven. Krishna er venlig. Blot ved at drikke vand kan man se Krishna. Vi behøver blot at vide, hvordan man ser Krishna.

Derfor siger Kuntidevi, na laksyase mudha-drsa [SB.1.8.19]. Mudhaen, slynglen, er tåbelig. Krishna siger: ”I kan se Mig i vandets smag,” men disse slyngler siger: ”Bah! Dette er humbug. Hvordan kan Krishna være der i vandet? Jeg vil se med mine egne øjne.” Men de har ikke øjnene til at se med. Derfor må man gradvist udvikle sine øjne ligesom den, der lider af en øjensygdom, skal tage medicinen, hvorefter hans syn gradvist vil blive forbedret. Men de vil ikke tage imod Krishnas og den åndelige mesters instruktion. De ønsker at forblive mudha-drsa, slyngler og fjolser, og samtidig vil de se Krishna. Det er problemet. Na laksyase mudha-drsa [SB. 1.8.19]. Hvordan skal man kunne se Krishna, hvis man ikke forbedrer sine øjne ifølge sadhu, sastra og gurus vejledning?

Krishna taler. Det er sastra. Sastra betyder det, der er talt af Guddommens Højeste Personlighed. Det er sastra. Og guru. Guruen siger den samme ting. Sadhuen siger den samme ting. Kriteriet for sadhu og guru er, at de ikke ændrer på Krishnas ord. De siger ikke: ”Nu har jeg fundet på noget. Krishna siger: ”I kan se Mig i vandets smag,” men jeg siger, at I kan se Ham på en anden måde.” Ligesom mayavadien siger: ”I skal bare tænke på mig.” I Aurobindos asrama laver de ikke andet. Disciplene får at vide: ”I kan gøre præcis, hvad I har lyst til, så længe I bare hele tiden tænker på Aurobindo.” Ligesom Krishna siger det: man-mana bhava mad-bhakto mad-yaji mam namaskuru [Bg. 18.65]. Jeg spurgte beboerne i Aurobindos asrama: ”Hvad laver I?” De svarede: ”Vi tænker på Aurobindo.” Hvorfor? Fordi Aurobindo tror, at han er Krishna. Ligesom Krishna siger, man-mana bhava mad-bhaktah, siger Aurobindo: ”I skal tænke på Mig.” Så beboerne tænker på Aurobindo, imens de ryger bidier og cigaretter. Det er alt. Jeg har set det med mine egne øjne.

Mudha-drsa. Hvis vi vil fortsætte med at være mudha-drsa, vil det være vanskeligt for os at se Krishna. Vi har helliget vort liv til at se Krishna, til at tale med Krishna, til at lege med Krishna, til at have Krishna som vores søn, til at have Krishna som vores ven, til at have Krishna som vores elsker. Hvis det er vores ambition, må vi ikke forblive mudha-drsa, tåbelige.

Vi skal følge mahajanaerne, de store sjæle, som Kunti råder til det. Kunti ved, hvordan man ser Krishna. Hun ved: ”Her er Krishna. Selv om Han spiller rollen som min brors søn, min nevø, er Han i virkeligheden Guddommens Højeste Personlighed.” Ligesom Arjuna. Arjuna talte med Krishna som en ven, men da han så, at ”Det er umuligt at løse dette problem. Jeg hælder til ikke at kæmpe og slå mine slægtninge ihjel, men min pligt er at slå dem ihjel.” Det var en meget forvirrende situation. Derfor accepterede han Krishna som guru. Han sagde: ”Jeg kan ikke finde nogen anden, der kan løse dette problem. Derfor overgiver jeg mig til Dig, Krishna.” Sisyas te ‘ham sadhi mam tvam prapannam [Bg. 2.7]. ”Nu taler vi ikke som venner. Jeg accepterer Dig som guru.” Når man accepterer en anden som guru, kan man ikke argumentere. Det er betingelsen. Pranipatena, sampurna, helt overgivet. Ellers giver det ingen mening at acceptere en guru. Det er ikke som at have en kælehund: ”Alle har en guru. Jeg vil også have en guru.” Guru betyder, at for det første er betingelsen pranipata, helt overgivet. Ikke at ”Hvis jeg kan lide det, følger jeg Din ordre. Og hvis jeg ikke kan lide den, følger jeg den ikke.” Det er ikke accept af en guru. Pranipata. For det første må man samtykke. Først talte de sammen som venner. En ven giver måske sin ven ret, og måske giver han ham ikke ret. Sådan er samtaler mellem venner. Men Arjuna blev sisyas te ‘ham: ”Jeg er nu Din sisya, Din discipel. Nu kommer det ikke på tale at være uenig med Dig. Uanset hvad du siger, vil jeg acceptere det.” Til sidst sagde Krishna: ”Overgiv dig til Mig.” Det gjorde Arjuna. Det er hele formålet med Bhagavad-gita. Han ændrede sin beslutning. Han ville ikke kæmpe. Det var hans beslutning. Men da han accepterede Krishna som guru, accepterede han det, da Krishna sagde: ”Du skal kæmpe. Det er Mit ønske. Selv om du ikke bryder dig om, at disse folk ikke kommer tilbage hjem, vil de blive dræbt her. Det er allerede Min plan.”

Disse ting diskuteres i Bhagavad-gita. Hvordan skal vi kunne se Krishna, hvis vi forbliver mudha-drsa på trods af, at vores øjne åbnes på så mange måder af Krishna, guru og sastra? Det er ikke muligt. Derfor står der skrevet, na laksyase mudha-drsa [SB. 1.8.19]: ”Hvis vi fortsætter med at have øjne som en mudha under illusion, kan vi ikke se Dig.” Hvordan? Nato natyadharo yatha. En slægtning som min bror, far eller ven optræder måske på en scene, men han er klædt ud på en måde, så selv om han står foran mig, kan jeg ikke genkende ham. Hvis vi forbliver mudha-drsa, kan vi ikke genkende Krishna. Bortset fra det er Krishna overalt. Akhilatma-bhutah. I Brahma-samhita står der, goloka eva nivasaty akhilatma-bhutah [Bs. 5.37]. Selv om Han bor i Goloka Vrindavana, er Han overalt. Hvordan kan jeg da komme til at se Ham? Premanjana-cchurita-bhakti-vilocanena santah sadaiva hrdayesu vilokayanti [Bs. 5.38]. De, der har udviklet kærlighed til Krishna, kan altid se Krishna døgnet rundt og intet andet end Krishna. Det er processen.

Vi må forøge vores tilknytning og vores kærlighed til Krishna. Mayy asakta-manah partha yogam yunjan mad-asrayah. Dette bliver også forklaret. Alt er der. Mayy asakta. Vi må forøge vores tilknytning til Krishna, vores kærlighed til Krishna. Så vil vi kunne se Krishna hele tiden.

premanjana-cchurita-bhakti-vilocanena
santah sadaiva hrdayesu vilokayanti
yam syamasundaram acintya-guna-svarupam
govindam adi-purusam tam aham bhajami

[Bs. 5.38]

Dette er en mahajana, Brahmas, praktiske erfaring. Brahma-samhita er skrevet af Brahma. Han er en mahajana. Mahajana betyder den person, der kender Krishna. Der er tolv mahajanaer. Naradah svayambhuh sambhuh. Narada er en mahajana, og Brahma er en mahajana. Herren Siva er en mahajana. Kapilah kumaro manuh prahlado bhismah. Mahajanaerne er der. Vi må følge dem. Mahajano yena gatah sa panthah [Cc. Madhya 17.186]. Vi bør ikke forblive mudha-drsa. Vi bør følge mahajanaerne, sadhuerne og sastra. De anbefaler sravanam [at lytte] som den vigtigste proces. Srnvatam sva-kathah krsna punya-sravana-kirtanah [SB. 1.2.17]. Hvordan kan vi gøre fremskridt, hvis vi ikke hører om Krishna? Vi er nødt til at høre. Min Guru Maharaja var meget venligt stemt over for mig, fordi jeg var meget interesseret i at lytte til ham. Det har I hørt. Jeg lyttede til ham. I begyndelsen kunne jeg i virkeligheden ikke forstå ham. Han talte på så højtravende en filosofisk måde, at det var umuligt at forstå ham. Stadigvæk ville jeg gerne høre på ham. Det var min eneste kvalifikation.

Det er processen. Hvis vi under lektionen ikke er interesseret i at høre, eller vi gør andre ting eller hviler os, er det ikke noget godt tegn. Vi bør passe meget på, ellers vil vi forblive mudha-drsa. Nato natyadharo yatha. Vi har taget et løfte om at se Krishna eller at forstå Krishna. Vi bør være meget, meget seriøse og gøre det, der er nødvendigt at gøre. Så vil vores liv være fremgangsrige.

Mange tak. Hare Krishna.